24 Reasons to love | One Direction Julekalender.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
I den 18 årige Abbygaile Williams åre flyder en hemmelighed rundt med dets ensomhed, og dets ulidelige smerte. Abbygaile har hele sit liv levet på en løgn fra hendes barndom, men vil nogen nogensinde tro hende hvis den blev fortalt? Det finder hun ud af når Niall Horan sætter sig for at lære den hemmelighedsfulde Abbygaile at kende for hendes sande jeg.
Følg dramaet når der sker uventede ting i 24 Reasons to love.
En julekalender fyldt med overraskelser.
(Drengene er ikke berømte på dette tidspunkt.)

17Likes
2Kommentarer
1299Visninger
AA

20. Tyvende December

Jeg løsrev mig fra min søvn, da et  smukt guitarspil efterfulgt af en hæs morgenstemme brød stilhede. På den lille træstol der stod bag morgenlyset fra vinduet, der sad Niall fangede i sin egen lille verden. Han sang som en engel. Spillede som en uvirkelig drøm, en drøm han var fangede i og ikke kunne flygte fra. Han elskede det!

"She's like cold coffee in the morning, I'm drunk off last night's whisky and coke.

She'll make me shiver without warning. And make me laugh, as if I'm in on joke." 

Jeg beundrede hans rolige bevægelser og hans dybe vejrtrækninger, mens han beundrede udsigten af det snedækket London. Jeg rømmede mig uventet så jeg selv fik et lille chok, men Niall flyttede blot blikket. Han smilede et bredt og smukt smil, mens han kørte en hånd gennem de uglede totter. Niall var født til at være morgensmuk. "God morgen." Jeg puttede mig ind til dynen, som ville jeg sove videre. "Du er god." Han rødmede let over næsen og de runde kinder, som var luften kold. "Tak." Han rejste sig fra den lille stol og stillede guitaren fra sig, hvorefter hans fodtrin kunne høres gennem lokalet. Han placerede sig på den anden side af sengen, som var hans side. Han hvilede hovedet på armen der stod afslappet i madrasens bløde lag, og kiggede så på mig med et mildt blik. "Hvad er der?" Jeg skubbede mig op mod sengegærdet. "Du er så smuk med morgenhår." Jeg tog mig til håret, mens han fnes. "Lad det sidde." Han tog fat om min hånd og lagde den i hans. "Niall?" Han kyssede min hånd, som en rigtig gentleman ville gøre det. "Der er sådan et..." Jeg bed mig i læben, mens han stadig kyssede min hånd blidt. "Bal?" Han så op. Jeg nikkede med et forelsket blik i øjnene. "Jeg ville gerne følges med dig." Jeg nikkede endnu engang, som var jeg lidt forvirret. "Hvad skal du have på?" Han så spændt ud. "D-det ved jeg egentlig ikke." Jeg tænkte på kjolen. "Jeg har et forslag, hvis du altså er interesseret." Jeg rynkede let på panden. "Ja?" Han smilede et kækt smil med en snert af drilleri. "Senere." Jeg nikkede. "Men nu tror jeg lige vi skal ha' rettet på det morgenhår du ødelagde." Han kravlede over sengen og uglede mit hår mellem hans hænder, som var det en bunke hø. Han lo med glæde i stemmen, da en ringklokke brød den gode stund.

 

***

Niall stak hovedet ud af døren, mens han iførte sig en T-shirt. Han hår sad stadigvæk uglet, men på den samme charmerende måde. "Liam!" Han slog døren op, mens han nu spændte bæltet om sit liv. "Hey Mate forstyrre jeg?" Han sendte Niall et elevatorblik og et frækt smil. "Nej overhovedet ikke." Liam lo. "Når ja, men her er det juletræ du spurgte efter." Liam sukkede lettet op, som havde det været en lang dag allerede. "Har du selv slæbt det her op?" Niall lød forundret. "Jah lidt morgen træning du ved." De lo begge, som var de en og samme person. "Mig og Sophia stod tidligt op.. Hun er helt oppe i det røde felt, den stakkels tøs har fået julestress." Niall nikkede og trak mig ind under hans arm. "Gud!" Jeg tog mig til munden, mens de to fyre kiggede ventende på mig. "Jeg har glemt julegaverne Niall." Jeg hviskede ned i Nialls skulder, som måtte Liam ikke høre noget. Niall lo og gav mig et klem. "Det har jeg også." Han hviskede også. "Så lad os få løftet det her ind Niall." Liam udbrød endnu engang i en latter, mens han tog fat om træet. Niall tog også fat og sammen fik de det ind i stuen. "Klar til pyntning." Liam klappede Niall på skulderen og smilede rart til mig. "Tak igen Liam." Niall beundrede træets grønne skær. "Men først skal der købes jule gaver." Han tog om min talje i et kram bagfra. "Så ville jeg lade jer to turtelduer være i fred, før det bliver for intenst." Niall klaskede til ham. "Ses du." Niall plantede et kys på min kind. "Tak for træet Liam, det var sødt af dig." Han smilede igen et rart smil. "Det var så lidt Abbygaile, og rart at møde dig igen." Jeg nikkede som et svar, da han forduftede ud af det blå. "Julegaveindkøb here we come." Niall løftede mine arme op, som en form for begejstring. 

 

***

Jeg nærmest smed poserne med de mange gaver fra mig og skubbede døren op, efter den havde givet et klik fra sig. Poserne fik plads i gangen, hvor jeg hurtigt ville kunne finde dem igen. Fra trapperne kunne Nialls fodtrin og dybe vejrtrækninger høres, hans lettelse kom til syne da han så dørens åbning. Han maste de mange poser ind gennem dørkammen, og pustede lettet ud da gaverne blev placeret op af væggen. "Alle de gaver." Han pustede igen ud. "I det mindste ville de pakke dem ind for dig." Han lo. "Ja det ville ha' taget en evighed at pakke dem ind, også med min dårlige kreativitet." "Hold op Niall! Du er jo fantastisk til at spille musik." Han smilede stolt. "Det er jo musik." Han trak jakken af. "Musik er også kreativitet, en smuk slags." Han trak på skuldrene. "Din gave!" Han råbte på trods af den kun en meters afstand i mellem os. "Det er jo kun den tyvende?" Han løb ind i soveværelset og fumlede lidt i skabet. Han råbte der indefra. "Det er kun en lille gave, som skal bruges inden jul." Jeg bed mig spændt i læben. "Den er her!" Han råbte igen. "Niall hvad er det?" Jeg små råbte nu også. "Kom og se prinsesse." Jeg klemte mig gennem mængden af gaver. "Hvad e.." "SE!" Han rakte en gave frem med et stolt smil, som var jeg hans mor. Jeg tog i mod efter lang tid, eller det føltes ihvertfald sådan. "Det jo ikke engang den 24 endnu." Han kiggede på mig, som var det en befaling. "Kun en lille ting, ikke?" Han nikkede på hovedet og jeg lød båndet falde af gaven, som var fint pakket ind. Jeg åbnede den, mens Niall sad venteful på min reaktion. Papiret faldt til gulvet sammen med båndet, hvor det lå i en rodet bunke."Det kan jeg ikke tage i mod Niall!"

 

Så fik jeg også købt de sidste julegaver ind, ligesom Abby og Niall. Jeg er allerede begyndt at nyde ferien lidt for meget, men hvad pokker det er jo kun jul en gang om året. Jeg håber I andre får en god ferie. :)

God aften herfra. (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...