24 Reasons to love | One Direction Julekalender.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
I den 18 årige Abbygaile Williams åre flyder en hemmelighed rundt med dets ensomhed, og dets ulidelige smerte. Abbygaile har hele sit liv levet på en løgn fra hendes barndom, men vil nogen nogensinde tro hende hvis den blev fortalt? Det finder hun ud af når Niall Horan sætter sig for at lære den hemmelighedsfulde Abbygaile at kende for hendes sande jeg.
Følg dramaet når der sker uventede ting i 24 Reasons to love.
En julekalender fyldt med overraskelser.
(Drengene er ikke berømte på dette tidspunkt.)

17Likes
2Kommentarer
1368Visninger
AA

13. Trettende December

(Ikke rettet igennem.)

Jeg sad ensom i den store menneskemængde, som brugte ventetiden nyttigt ved at snakke. Den ellers så store aula virkede nu lille og trængt, som var der ikke nok ilt til stede. Dog fortrak jeg den tunge luft og larmen der lå over lokalet, end jeg fortrak Mrs. Johnsons historie timer der kunne kede mig til døde. Ikke mindst ville stilheden lægge sig over salen når børnesang ville kunne høres, da det jo var den 13 og dermed Santa Lucia dag. Fredag den 13... Jeg studsede lidt over mine tanker og tænkte straks på min far, måske var det et tegn? Måske betød det at jeg bare skulle blive hjemme, som den bangebuks jeg til tider var. MEN selvfølgelig ville Niall ikke lade mig gøre det for et eller andet sted, havde han jo ret. Man kunne jo ikke frygte alt, selvom det kunne være rart. Jeg husker da jeg var lille og frygtede det monster der lå under min seng, indtil den dag jeg var modig nok til at kigge. Egentlig var det eneste jeg fandt bare en masse nullermænd, som min mor kort tid efter sugede op og så var den historie ligesom ovre.

***

Jeg spejdede efter de små børn der alle gik klædt i hvide klæde med rundt bånd om maven, og lys i deres hænder. De små børne stemmer virkede beroligende på min krop, og fik mig til at glemme alt om eftermiddagens planer. Små lyse engle stemmer, som ellers ville være et rent helvede at høre på, men det var også kun når den stod på leg.  Selv hadede jeg det der med at være på ferie samme sted som små børn, men nu var det faktisk rart. Stilheden der blev brudt af børnesang, og mørket der blev brudt af stearinlys. Eftersom sangen om den lysende Santa Lucia stillede børnene sig op på en række, og fortsatte med en ny julesang. Nogle få forældre stod stolte og beundrede deres børns indsats, og nogle fædre stod med det helt store kameraudstyr. Jeg fik en stikkende fornemmelse i brystet, og pludselig var den ellers så fine juletradition et rent kaos i mit liv.

Dagen gik langsom og jeg længdes efter Nialls selskab, men jeg undrede mig over hans skolefrie hverdag. Han virkede hemmeligheds fuld når det kom til at have en normal hverdag, som havde han et hemmeligt job. Jeg lagde tanken om mig, da klokken ringede ud og jeg traskede ned af gaderne.

 

***

 

Niall tog fat om min hånd, da vi stod foran døren til caféen. Et skilt med bogstaver dannede ordene Café Elizabeth. Jeg kiggede rundt, da Niall trak mig med indenfor uden at give mig et valg. Jeg spejdede efter en mand, som jeg aldrig havde mødt men kendte ansigtet på. "Der Niall." Jeg pegede mod en mand der sad med solbriller på og fint tøj. Niall begyndte at gå med mig ved sin side. "Hvorfor har han solbriller på? Der jo ikke engang noget sol." Han fnes let. "Niall!" Jeg hvæsede lidt af ham, da manden kun var en meter fra os. Niall trak flabet på skuldrene. "Undskyld sir?" Niall så høfligt på manden, som kiggede op. "Mr. Williams?" Han nikkede og rejste sig høfligt op. Han gik hen mod mig og jeg trak mig ind til Nialls arm. "Abbygaile, min savnede datter." Han åbnede armene og jeg gik genert ind i deres favn. Han trak mig ud igen og kiggede på mit ansigt, hvilket jeg fandt ubehageligt. "Smuk som din mor." Jeg rødmede lidt, da jeg syntes mor var smuk. "Med et straf af sin far." Jeg kiggede genert ned i gulvet, da jeg nævnte ordene. "Præcis som jeg forstillede mig." Han kiggede på Niall og rakte hånden  ud. "Og du er." Niall rakte sin hånd frem. "Niall Horan, Abbygailes kæreste." Han sendte mig et skævt blik, og jeg smilede stolt. "To fluer med et smæk sid ned unge mennesker." Han lo. "Kan jeg byde på noget?" Han trak solbrillerne af og Niall gav et gisp fra sig.

 

- Så fik I en lille forsmag på hvordan Abbygailes møde med hendes far gik. Egentlig var jeg ikke selv forberedt på at det skulle ende sådan her, men jeg syntes der manglede lidt spænding. Og nu hvor den ene hemmelighed blev opklaret, hvad er det så for en hemmelighed Niall bære på? Jeg håber I glæder jer. (;

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...