24 Reasons to love | One Direction Julekalender.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
I den 18 årige Abbygaile Williams åre flyder en hemmelighed rundt med dets ensomhed, og dets ulidelige smerte. Abbygaile har hele sit liv levet på en løgn fra hendes barndom, men vil nogen nogensinde tro hende hvis den blev fortalt? Det finder hun ud af når Niall Horan sætter sig for at lære den hemmelighedsfulde Abbygaile at kende for hendes sande jeg.
Følg dramaet når der sker uventede ting i 24 Reasons to love.
En julekalender fyldt med overraskelser.
(Drengene er ikke berømte på dette tidspunkt.)

17Likes
2Kommentarer
1292Visninger
AA

12. Tolvte December

Nogle tåre trillede ned af min kind, da jeg blinkede de våde øjne sammen. Jeg begravede mit blik i Nialls medlidenheds fulde øjne, som søgte jeg trøst i den blå og håbefulde farve. Jeg løftede forsigtigt den rystende hånd op til min højre kind, og tørrede den våde overflade af i mit ærme. Et let snøft kom fra min side rundt om det lille bord, mens stilheden endnu engang lå tungt i lokalet. Niall havde sagt jeg skulle tage al den tid jeg havde brug for, men med det mente han sikkert kun et par timer. Jeg havde kun til i morgen, hvilket ikke var mere en 24 timer om få minutter. Hvad hvis jeg ikke kunne gøre det? Jeg rystede i hele kroppen så selv den hvide Iphone blev udsat for et jordskælv. Jeg måtte fortælle hele historien til mor der nu sad i New York, da hun igen var på forretningsrejse. Jeg slap blikket fra Nialls, da jeg kiggede ned på displayet for at se klokken. Mine tåre var ikke til at stoppe selv ikke når Niall holdte mig tæt, egentlig gjorde det bare hele situationen være. Ikke fordi jeg ikke brød mig om det for det gjorde jeg, faktisk var det hele grunden. At jeg følte mig elsket for første gang af én fra det modsatte køn, som ikke var min far. Ham der var grunden til mine spildte tåre. Ham der havde været skyld i min manglende koncentrationsevne i skolen, som for første gang i denne måned var i gang igen. Niall lagde sin hånd på min og gav den et lille klem, som en lille hentydning. Jeg nikkede kort og blinkede igen så tårene flød ud. Jeg rømmede mig i et forsøg på at få gråden fra min stemme ud, og som et tegn til min krop, som nu skulle til at tage sig sammen. Jeg løftede mobilen og i mine hænder og fandt mors nummer frem, hvilket ikke var nødvendigt eftersom jeg kunne det uden ad. Det var bare en dårlig vane jeg havde, som jeg sikkert aldrig ville komme af med. Jeg satte den op til øret og den gav nogle få bib fra sig. 

 

"Eliza Williams"

"Hej mor."

Der lød en kort stilhed i den anden ende.

"Abby er der sket noget?"

Hun havde en bekymring i stemmen.

"Nej det er bare... Eller ja det er der."

Endnu engang fik følelserne frit løb.

"Hvad er det skat?"

Jeg snøftede lavt, da jeg ikke ville have at hun skulle høre det.

"Jeg har fået et brev."

"Jaaaeh?"

Hun lød ventefuld og nysgerrig.

"Det er fra far."

Hun rømmede sig lidt og stilheden brød vores samtale.

"Hvad ville han?"

"Han, han ville mødes med mig."

Hun gav et let gisp fra sig.

"Hvornår Abby?"

Jeg bed mig hårdt i læben.

"Imorgen."

Hun sukkede dybt.

"Jeg ved ikke Abby jeg bryder mig ikke om det. Og har overhoved du lyst?"

Jeg nikkede svagt, som kunne hun se mig.

"Det tror jeg."

"Det er bare det, hvad hvis han ikke er som jeg troede han var? Jeg bryder mig ikke om at du er alene med ham."

"Jeg kan tage en ven med?"

Jeg bed mig endnu engang i læben og sendte Niall et spørgene blik.

"En ven?"

Hun havde en glæde i stemmen.

"Ja."

"Hvem?"

"Han hedder Niall."

"Jeg glæder mig til at møde ham, men hvor skal I mødes henne."

"Café Elizabeth."

"Okay, men lov at ringe ikke?"

Endnu engang nikkede jeg.

"Ja mor."

"Farvel Abby jeg savner dig."

Jeg fik gråd i stemmen igen.

"Jeg savner også dig mor."

Jeg lagde på og kigged Niall i øjnene. Han smilede og gav mig et blink. Han havde holdt min hånd, som nu var blevet varm.

"Jeg vil altid elske dig Abbygaile lige meget hvad der sker, okay?"

Jeg nikkede og sendte ham et smil.

- Så er vi halvvejs og kun 12 dage er der tilbage, juhuu! Jeg glæder mig særligt til næste fredag, hvor den står på juleferie efter en omgang med terminsprøve i dansk og matematik. Jeg er ved at få et sammenbrud bare ved tanken om dem, selvom jeg ikke burde være nervøs.. Men jeg har det med at overreagere nogle gange... OPS! Ahahah, nå men egentlig ville jeg begynde at skrive næste kapitel, da I i dagens andledelse får to afsnit. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...