24 Reasons to love | One Direction Julekalender.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
I den 18 årige Abbygaile Williams åre flyder en hemmelighed rundt med dets ensomhed, og dets ulidelige smerte. Abbygaile har hele sit liv levet på en løgn fra hendes barndom, men vil nogen nogensinde tro hende hvis den blev fortalt? Det finder hun ud af når Niall Horan sætter sig for at lære den hemmelighedsfulde Abbygaile at kende for hendes sande jeg.
Følg dramaet når der sker uventede ting i 24 Reasons to love.
En julekalender fyldt med overraskelser.
(Drengene er ikke berømte på dette tidspunkt.)

17Likes
2Kommentarer
1316Visninger
AA

7. Syvende December

Jeg sad i vinduet og ventede på posten, da den endelig kom til vores gade. Jeg trådte ned i mine støvler og løb hen over den glatte, og snedækket jord. Lågen til postkassen knirkede højlydt, eller i stilheden lød det højt. De sidste mange dage havde naboerne, og resten af Londons befolkning holdt sig indenfor. I ny og næ kom et søskende par ud for at lege i sneen, mens deres mor sikkert stod i køkkenet, og ventede med boller og varm kakao. Jeg kom til at tænke på Niall, da jeg tænkte på ordet kakao. Hans kys brændte stadigvæk på min kind, og hans duft hang i min næse. Hans smil havde sat sig fast i min hukomelse, og havde ingen planer om at forsvinde. Min krop længdes efter hans trygge arme, og min mave forvandlede sig til en forårsdag når han krydsede min tankegang.
Jeg kiggede i mors kataloger, da kedsomheden havde taget overhånd. Jeg blev tung i hovedet af alle de farver der strålede på hver eneste side, men mode ville jeg aldrig lære at forstå. Jeg havde det også fint med min egen stil, men havde tøjkriser som enhver anden pige. 
På det lille bord lå dagens regninger, en kasse leveret til mor, hvilket sikkert var hendes nye stilletter. Ved siden af  lå min mobil, som lå lydløs som en død. Stilheden i rummet var ubehagelig, men jeg kunne umugligt bryde den, indtil min mobil gav lyd fra sig. En tung hvepselyd kom frem og en besked rullede ind på skærmen, og ventede på at jeg læste den. Jeg rev min tunge krop hen over gulvet og samlede den op. 


*Hey Abbygaile.  Jeg mangler at få pyntet op til jul og en at se julefilm med, kommer du ikke over? Nialler.*
Jeg fandt et smil frem og brød stilheden med et lille hvin, og svarede med det samme.


     ***


Jeg tjekkede adressen, som Niall havde sendt før jeg bankede på den grå hoveddør. Bankelydene kunne høres i opgangen, og skridt på den anden side kom nærmere. Jeg kiggede ned af trappen og rundt i opgange i håbet om at finde et skjulested, men det var forsent. I døren stod Niall med en kinky nissehue med lys i enden, som var formet som en julemand. Han grinte lidt akavet for sig selv, da han fandt tilbage til virkeligheden. "Kom ind!" Han smilede bredt, og lukkede døren i. Jeg lod den grønne jakke glide ned over mine arme, og hængte den op på stumtjeneren. Jeg stod forvirret og undrede mig over hvor hans sko var. Jeg kiggede på ham og han på jeg. "Mine sko?" Han kiggede på dem. "Ja de er fine." Han smilede. "Hvor er dine?" Han kiggede ned på sine fødder og strittede lidt med sine tær. "De er i mit skoskab." Han kiggede på døren til et rum. "Skoskab?" Han nikkede og åbnede en dør til et kæmpe gennemsigtigt skab fyldt til randen med sko. 
Han forsvandt ud af døren og gennem den lange gang, som førte hen til et lyst rum, som var en kæmpe stue, og køkken. Han greb fat i en nissehue magen til hans, og passerede det brune trægulv, hvor han placerede huen på mit hovede. Han lod hans hænder glide ned over mine kinder og trak mig ind i et langt og blidt kys. Hans læber var varme og bløde, som en rød silkepude. Han slap grebet om mine kinder og kiggede op i loftet. "Glædelig jul." Jeg kiggede i hans retning og fandt en miselteen. Han grinte sit vidunderlige grin, og lavede en ninja bevægelse hen til en kasse med julepynt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...