24 Reasons to love | One Direction Julekalender.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
I den 18 årige Abbygaile Williams åre flyder en hemmelighed rundt med dets ensomhed, og dets ulidelige smerte. Abbygaile har hele sit liv levet på en løgn fra hendes barndom, men vil nogen nogensinde tro hende hvis den blev fortalt? Det finder hun ud af når Niall Horan sætter sig for at lære den hemmelighedsfulde Abbygaile at kende for hendes sande jeg.
Følg dramaet når der sker uventede ting i 24 Reasons to love.
En julekalender fyldt med overraskelser.
(Drengene er ikke berømte på dette tidspunkt.)

17Likes
2Kommentarer
1300Visninger
AA

17. Syttende December

Jeg smed min taske hårdt på gulvet i den lille gang, og et ekko lød gennem murene i huset. Jeg trak mine converse af og gav dem samme tur, som om alt var lige meget. Jeg tog mig til hovedet og støttede mig til den nærmeste væg, hvorefter jeg lod min udmattede krop glide langsomt ned. Jeg ramte det kolde gulv med et let bump og trak mine ben op under min krop, ligesom en sårede soldat placerede jeg hovedet i mine knæ. Jeg orkede ikke at tage min jakke af, eller kigge i køleskabet som jeg altid havde gjort. Egentlig gjorde jeg det kun på grund af kedsomhed, men det var alligevel en del af min daglig rutine. Måske havde jeg bare et kedeligt liv? Ingen venner, ingen kæreste, eller det vil sige ikke længere. Jeg klemte min øjne sammen da jeg tænkte på Niall, eftersom jeg ikke orkede at græde mere. Problemet lå ikke i at mine følser trængte til afløb, men i at ikke ville kunne stoppe igen. Når den første tåre havde sneget sig ud.. Ja så var helvede løs igen, men hvad kunne man gøre ved det? - Ingenting.

Jeg sukkede højlydt, som om væggene ikke lyttede mere. Det var der ingen der gjorde udover Harry. Jeg ville også ha' sagt Niall, men hvis han løj lyttede han vel heller ikke? Jeg rettede mit tunge hoved op og lagde det på min knyttede hånd, som hvilede på mit knæ. "Harry?" Jeg tænkte lidt over det, men kom frem til en konklusion. Harry havde selv problemer så hvorfor skulle han lytte til mig? - Desuden fandt jeg ham lidt mystisk.

Hvad mente Harry egentlig med et band? - Og var det årsagen til Nialls mystiske opførelse?

En brummen i min lomme løsrev mig fra mine tanker, som den igår havde revet mig ud af min drøm, som nok mere havde været et mareridt. Jeg trak mobilen op af min lomme i håb om at få fred, og for samtidig at tjekke opkaldets ejermand. Niall Ringer. Jeg rystede opgivende  på hovedet og trak den røde telefon over skærmen, som med magi stoppede opkaldet. Gav han aldrig op? - Og ham som skulle forstille at være ligeglad. 

Jeg rejste mig irriteret op og trak min nye jakke af, som blev hængt op på stumtjeneren. Jeg gik ind i den lyse stue og smed mig om på den cremefarvede sofa, hvorefter jeg zappede rundt mellem kanalerne. Jeg lod mine tunge øjenvipper glide i og gabte et stort gab. 

 

***

 

En høj og skinger lyd lød fra døren og rungede gennem mit hoved. Jeg løftede min blytunge krop op fra dens behagelige stilling og placerede mine fødder på gulvet, mens alt omkring mig pludseligt var blevet dobbelt. Hvem var nu det?! Jeg tog mig svagt til hovedet. Det var efterhånden blevet mørkt så jeg skævede lidt, da jeg kom hen til den lille gang. Man vidste aldrig hvem der stod bag mørket, måske var det en morder? Jeg slog mig på panden. "Ta' dig nu sammen Abbygaile." Jeg gik med lange skridt hen til døren og trykkede håndtaget ned. Jeg stak hovedet ud af en lille sprække i døren, og studerede personen i mørket. "Zayn?" Han nikkede smilende og så spørgende på mig, som ville han ind. Jeg trak i døren så den gik op og lod ham komme ind. Han lynede sin jakke op som Niall altid gjorde. "Bare hæng den der." Jeg pegede på stumtjeneren der så skummel ud i mørket. Jeg trykkede på stikkontakten, som lyste lokalet op. Jeg trådte ind i stuen, hvor fjernsynet stod tændt. Jeg satte mig på sofaen og Zayn fulgte efter. "Abbygaile jeg er kommet for at snakke med dig." Han havde et seriøst ansigtsudtryk. "Hvorfor?" Jeg kiggede ned mod gulvet, mens jeg lænnede mig over bordet. Bagefter jeg havde slukket fjernsynet tænde jeg lyset, da jeg gerne ville kunne se hans ansigt. Sidste gang havde han næsten ikke sagt et ord, men måske havde han ikke haft et ord at indføre. "Det er Niall.." Jeg spærrede øjnene op. "Og Harry." Han havde forsat. "Niall var blevet nervøs for dig, og bad mig komme." Jeg rynkede brynene. "Hvorfor kom han ikke selv?" Jeg så spørgene på ham. "Niall skulle købe en gave inden butikkerne lukkede." Han så forklarende på mig og jeg nikkede med et lille "Hmm." Som åbenbart havde lydt ligegyldigt, som havde jeg følt mig mindre værdig. "Det er en vigtig gave." Jeg så spørgene på ham. "Jeg er ligeglad med hvad han laver." Jeg havde en streng tone. "Niall er ikke en løgner Abbygaile." Jeg kiggede på ham med et åndsvagt blik. "Hvor ved du det fra?" Han sukkede. "Niall har været min bedste ven i tre år og aldrig har han løjet, men Harry.." Han så på mig. "Harry har lidt problemer med alkoholen og stofferne, som kommer og går. Ham kan man aldrig være hundrede procent sikker på, ikke som man kunne førhen, hvis du altså forstår hvad jeg mener?" Han kiggede igen spørgene på mig. "Hvorfor var det så lige helt præcis du kom Zayn?" Jeg spurgte med træthed i stemmen. "Harry kom hjem i går aftes, da mig og gutterne så film. Ja vi havde besluttet os for at tage os lidt af Nialler, da han er helt ude af den.Når men Harry kom ind og råbte op som altid. Han snakkede om nogle piger han havde danset med, men også om jeres lille mød. Tydeligvis talte han over sig for han afslørede sin plan." "Hvilken plan?!" Jeg havde afbrudt ham med panik i stemmen. "Harry ville skabe splid mellem dig og Niall, da han syntes du er smuk." Jeg rødmede let. "Det er du også, men Harry var jaloux på Niall og ville have noget med dig. Derfor fortalte han dig på cafe'en, som du nok husker.. Ja men han snakkede dårligt om Niall så du ville få et dårligt indtryk af ham." Han så på mig med medlidenhed. "Så Niall mente alt hvad han sagde?" Zayn nikkede med et smil på læben. "Hvorfor fortalte han så ikke det med bandet, eller var det også en løgn." Han lo. "Nej den var skam go' nok." Han slog sig på lårene. "Men hvorfor sagde han så ikke noget?" Zayn satte sig bedre til rette i sofaen. "Vi har mange fans, som kan være ret stride mod vores kæreste. Tro mig! Jeg ville også skjule min kæreste, hvis det kunne havde undgået alt det hate." Jeg smilede til ham. "Er I ikke et lille garageband?" Jeg så forvirret på ham og han lo. "Nej vi har været all around the world, hvis det kan beskrive vores oplevelser. Har du virkelig aldrig hørt om One Direction?" Jeg bed i min underlæbe. "Kun på radion, men jeg vidste ikke at det var... Ja jer." Han lagde hånden på min skulder. "Har du hørt Niall synge?" Jeg rystede på hovedet. "Han er fantastisk." Han smilede. "Virkelig." Jeg storsmilede mens Zayn fandt en video frem af Niall. "Wow og det er min kæreste." Han smilede stolt af sin handling. "Vil det sige at du går tilbage til Niall." Han lød som et barn der glædede sig til juleaften. "På en betingelse." Han så spørgende på mig. "I skal behandle Harry som I gjorde i starten. Alle har problemer, men han føler sig bare lidt alene." Han nikkede kraftigt. "Selvfølgelig."

- Hej alle I skønne læser.

Næste kapitel kommer nok lidt senere ud i morgen og torsdag, da jeg skal til terminsprøve i dansk og matematik. Håber I bliver ved med at læse med, og eventuel ville smide en kommentar til mig nedenunder. 

- Jeg beklager hvis I finder stavefejl i teksten, men min tid har været presset her for tiden, men håber I forstår. :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...