24 Reasons to love | One Direction Julekalender.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
I den 18 årige Abbygaile Williams åre flyder en hemmelighed rundt med dets ensomhed, og dets ulidelige smerte. Abbygaile har hele sit liv levet på en løgn fra hendes barndom, men vil nogen nogensinde tro hende hvis den blev fortalt? Det finder hun ud af når Niall Horan sætter sig for at lære den hemmelighedsfulde Abbygaile at kende for hendes sande jeg.
Følg dramaet når der sker uventede ting i 24 Reasons to love.
En julekalender fyldt med overraskelser.
(Drengene er ikke berømte på dette tidspunkt.)

17Likes
2Kommentarer
1347Visninger
AA

19. Nittende December

Mine fødder slæbte sig op af de små trappetrin, der som altid var flere tusinde af eller også føltes det bare sådan. Jeg prøvede at trækker tiden ud og jeg sank en klump til tider, min mave boblede. Mit hjerte sprang somme tider et slag over, og efterlød mig med følsen af et hjertestop. Jeg stoppede op på halvvejen og spejdede efter døren, men den var endnu ikke til at se. Måske ville det hjælpe hvis jeg kunne stoppe tiden, eller bare springe den her del over. Du kender sikkert følelsen. Jeg begyndte at slæbe benene frem ad igen, som var jeg blevet skubbet igang af vinden, som trak fra døren der var blevet åbnet af posten. Neden under kunne jeg hører hans skridt, altså postmandens. Engang i mellem brummede han en tør hosten, som godt kunne lyde som en lungebetændelse. Han lød træt. Mine ben var så småt ved at syre til, men det var sikkert min sløve fart. Normalt skete det aldrig når jeg sprang op af trapperne, som en lille reje eller en loppe.Pludseligt var jeg der. Jeg genkendte døren foran mig, og jeg genkendte den boblende følelse jeg stod tilbage med. Jeg var nervøs og spændt på samme tid. Jeg tog et såkaldt Santa Lucia skridt hen mod døren, og trak en så dyb vejrtrækning at jeg nær var blevet kvalt. At få luft galt i halsen?- Ja det sker nå man er for grådig, hvilket jeg i dette tilfælde havde været. Jeg tog mig til tændingerne og tog endnu en vejrtrækning, men denne gang uden at få den i den forkerte hals. Jeg tog mig sammen og bankede på, mens jeg holdte ti lange vejrtrækninger tilbage. Bag døren lød der skridt, som var genkendlige også alligevel så fremmede. Døren blev åbnet på klem og et par smukke øjne kom til syne, og jeg opdagede hvor meget jeg savnede dem. De boblende følser i min mave blev forvandlet til en sommer dag, hvor sommerfugle killede mig let. Niall åbnede døren op på hvid gab med et  forsigtigt smil på læbe, og  uden jeg nåede at tænke over det var jeg pludselig i hans arme. Hjemme i trygheden. Tilbage i drømmeland. Prinsen og prinsessen. Det var ikke til at tro! Alt mit savn blev givet ud i et stort knus, som var jeg pakket ind i fint papir og med en sløjfe på. Kunne denne dag blive bedre? - Nej på ingen måde, troede jeg da. 

 

***

"Hvorfor troede du på det?!" Niall havde vendt mig ryggen og havde fordybet sig i vinduets udsyn, som var det en eller anden fangende film. "Jeg ved det ikke Niall, det gør jeg virkelig ikke." Jeg tav. "En gang var hvad der skulle til." Jeg forstod ikke hvad han mente, men undlod at spørge. "Engang en løgner altid en løgner, han ændre sig aldrig." Jeg havde en klar forståelse for begge parter, men ville ikke vælge side. "Harry har det svært." Jeg hviskede gennem lokalets stilhed. Mig i sofaen og Niall ved vinduet, hvor sneen igen dalede ned. "Jeg er hamrende ligeglad Abbygaile!!" Jeg sprang tilbage i sofaen, da jeg ikke havde forventet hans vrede. "Om han så var døden nær ville jeg være ligeglad, og det burde du også være!" Jeg forsøgte at holde mine hulk tilbage. "Men det er jeg ikke." Jeg fortrød straks min handling. "Du er forelsket i ham ikke?" Hans stemme havde ændret sig til en sårbar drenge stemme. "Nej... j-jeg er forelsket i dig." Jeg kunne ikke holde det tilbage mere. Min gråd kom som fyrværkeri fra det inderste af mit hjerte, som jamrede det højere end ti sultne katte på et rækværk. "Men hvorfor troede du så på ham Abbygaile?" Jeg lod mit blik synke til mine hænder, hvor håndfladerne var fugtige og klamme. Jeg trak opgivende på skuldrene. "Han fortalte mig hvad du havde holdt hemmeligt, det som du aldrig sagde." Min skuffelse kom til syne blanet med min gråd og stammen, alt blandet sammen til en flod af tåre. Jeg kunne mærke hans blik på mit. "Du havde løjet for mig om hvem du virkelig var, hvordan tror du ikke jeg havde det?" Han gav et snøft fra sig. "Hvad Abbygaile?" Jeg kunne ikke holde mit blik tilbage mere, og jeg følte en trang til at se ham i øjnene. De var opløste af tåre, som ramte mig hårdt i mit jamrende hjerte. "Du var ikke bare Niall fra Ireland, men kendte irske Niall fra One Direction, hvorfor sagde du det ikke?" Jeg rejste mig op, da jeg egentlig ikke ville høre det alligevel. Jeg gik med tunge skridt hen mod døren, da en hånd greb mit håndled. Niall pressede min krop mod væggen, han klemte hårdt om mine håndled. Kontakten mellem vores kroppe kunne næppe blive tættere. "Jeg fandt dig anderledes end alle andre. Du vidste ikke hvem jeg var, og du kendte ikke til pengene. Du var skrøbelig." Hans ånde ramte min kind, og efterlød den fugtig. "Jeg må gå nu." Jeg prøvede at løsrive mig fra hans greb, men uden held. Han var stærkere end mig. "Jeg fortalte dig intet fordi jeg elsker dig, og ikke ville have du skulle blive såret." Jeg kunne mærke hans hjerte mod mit, som slog de i takt. "Jeg må gå nu." Jeg klemte mine øjne hårdt i som forventede jeg et slag, men kun grebet om mine håndled  forsvandt. "Du må ikke gå, ikke igen." Jeg åbnede øjnene op til Nialls smukke øjne. Selv med tåre var de det smukkeste syn på jorden. "Du må ikke gå Abbygaile." Han så bedende på mig."Vil du ikke nok blive." Jeg nikkede kort og greb om hans skuldre. "Jeg elsker dig Niall." Han greb om mine hofter. "Jeg elsker dig højere prinsesse."

- Sent igen desværre. :( Jeg har simpelthen haft en hård og lang dag idag, og jeg glæder mig i den grad til juleferien. Nu er terminsprøven i matematik også overstået, og jeg ser frem til en lektiefri ferie. Jeg er så småt begyndt at blive utålmodig angående pakkerne, og jeg må kæmpe igen for ikke at mærke på dem. Shhh.. ;)

Jeg håber I har haft en fantastisk dag, og får en god aften/nat. Nu ville jeg i hvert fald smutte i seng og slappe af med en kop the, og lidt TV. 

Godnat derude. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...