24 Reasons to love | One Direction Julekalender.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
I den 18 årige Abbygaile Williams åre flyder en hemmelighed rundt med dets ensomhed, og dets ulidelige smerte. Abbygaile har hele sit liv levet på en løgn fra hendes barndom, men vil nogen nogensinde tro hende hvis den blev fortalt? Det finder hun ud af når Niall Horan sætter sig for at lære den hemmelighedsfulde Abbygaile at kende for hendes sande jeg.
Følg dramaet når der sker uventede ting i 24 Reasons to love.
En julekalender fyldt med overraskelser.
(Drengene er ikke berømte på dette tidspunkt.)

17Likes
2Kommentarer
1304Visninger
AA

14. Fjortende December

Mine trin gav et ekko i den lille opgang, som førte op til Nialls lejlighed. Duften af mad hang i luftet og min mave knurrede, som en kælen hankat. Stilheden lå tung og tør i luften foran Nialls dør, og kun mine dybe og anstrengende vejrtrækninger brød den. Jeg forsøgte at holde inde, da jeg låste op og trykkede håndtaget ned. Lydløst gik døren op til en mørk gang, og jeg søgte efter stikkontakten på væggen. Mine vejrtrækninger hang i luften på en klam måde, som var jeg ikke alene. Jeg lynede forsigtigt lynlåsen på min jakke ned, som om stilheden ikke måtte høre mig. Min fantasi oprettede lyde i lejligheden, og forvandlede hele situationen bare lidt klammere. Jeg forsøgte lydløst at trække jakken ned over mine skuldre, da stikkontakten ikke var til at finde. Jeg fik den ene skulder fri, da et par hænder omringede min hals. Jeg blev skubbet mod væggen, og mine vejrtrækninger blev igen anstrengende, men denne gang af frygt. Jeg forsøgte at presse et lille skrig ud af min lukkede hals, men intet kom ud. En hæs vejrtrækning ramte min kind og efterlød den fugtig. En hæs stemme ramte mit øre ubehageligt. "Hvem er du?" Jeg frygtede kort at jeg var gået forkert, men det kunne næppe ske. Jeg gav en hæs vejrtrækning fra mig, og taget om min hals forsvandt. Et par fremmede hænder forsvandt op i mit hår, mens min krop stod som lænket til væggen. "Abbygaile gætter jeg." Jeg fandt i mørket et par skindende øjne, og gav et lavt ja tilbage. Hænderne forsvandt ned over mine kinder, hvor gav et hårdt klem. Små nervøse stod løb ned af min ryg og efterlød min mund tør, som en landbrugs ejendom i Afrika. En tommelfinger nussede min kind blidt og et par hårde læber mødte mine. Jeg havde lyst til at skrige, men da en tunge klemte på var det umuligt.  Jeg kneb hårdt øjnene i, da et lys blev tændt og lyste gangen op. "Harry hvad laver du?!" En stemme fra den anden ende lød gennem gangen. Taget om mig forsvandt, men jeg stod stadigvæk chokket til væggen. Fyren med krøllerne kunne jeg genkende fra sidste gang, men ham den anden var ny. Harry rømmede sig, som havde han en tusse galt i halsen. "Harry?!"

 

***

 

"Harry hvordan kunne du!?" Jeg kiggede over på ham der hed Louis, som stirrede hårdt på ham. Harry trak på skuldrene. "Svar ham!" Stemmen kom fra lænestolen. "Hvorfor gjorde du det igen Harry?" Jeg kiggede på Zayn, som stadig var nede på jorden. Igen? Jeg sad undrende og kiggede op på Niall med rynkede bryn. Niall holdte en stiv pegefinger for sine læber. Jeg gemte mit hoved i hans brystkasse, da stemmerne var blevet højere. Ufrivilligt kunne jeg høre deres sætninger uden egentlig at vide, hvem der var hvem.  

"Han er blevet sindsyg!" 

"Liam tag det nu roligt."

"Nej Zayn han såre jo Niall."

"Liam han har et problem, som han ikke kan styre!"

"Ja Louis han er sindsyg."

"Liam tag det nu roligt."

"Zayn, Louis.. I er for godtroene nogle gange!"

Liams stemme var ubehagelig.

"Guys, Harry! Kan du ikke bare give os en undskylding?"

Niall lagde sit hoved på mit.

"Du må være syg i hovedet Ni.."

Jeg fjernede hovedet fra Nialls brystkasse og rejste mig op med tåre i øjnene.

"Kan I ikke bare.."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...