24 Reasons to love | One Direction Julekalender.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
I den 18 årige Abbygaile Williams åre flyder en hemmelighed rundt med dets ensomhed, og dets ulidelige smerte. Abbygaile har hele sit liv levet på en løgn fra hendes barndom, men vil nogen nogensinde tro hende hvis den blev fortalt? Det finder hun ud af når Niall Horan sætter sig for at lære den hemmelighedsfulde Abbygaile at kende for hendes sande jeg.
Følg dramaet når der sker uventede ting i 24 Reasons to love.
En julekalender fyldt med overraskelser.
(Drengene er ikke berømte på dette tidspunkt.)

17Likes
2Kommentarer
1578Visninger
AA

24. fire og tyvende December - Happy ending

Jeg sad med min lille niece på skødet, og nød hendes små grin. Min søster sad med bogstaver til halsen, og var fanget af hendes bog. Duften af and spredte sig i rummet, og blandede sig med duften af gran fra træet. I lænestolen ved siden af kaminen, som i dagens anledning var tændt op sad morfar. Han var godt svundet ind i sine drømme, og lyden af hans snorken brød gennem tavsheden. Ude fra køkkenet kunne radioen høres, samt mor og mormors stemmer. Sneen dalede atter ned udenfor, og skabte den rette julestemning i de små stuer. Gaverne lå i matchende farver under træet, som var pyntet med lyse og smukke pynteting. På toppen af træet sad en stjerne magen til Nialls, og skabte en varm følelse i min sjæl. Jeg kunne stadigvæk mærke hans arme om min lænd, og hans brændende kys på mine læber. Jeg drømte mig få gange tilbage til i går aftes, men blev så revet tilbage til virkeligheden, da min niece rev i min krøllede lokker. Min søster havde også løsrevet sig fra sin bog, og tog i mod sin datter med åbne arme. Der var ingen tvivl om, at hun var og forblev en god mor. Hun klarede det godt, selvom hun var enlig om alt arbejdet. Hun var blevet en stærk kvinde, og på en måde også min bedste veninde. Når man altså så bort fra det mange små skænderier der havde været gennem tiden, men alting ændre sig jo. Jeg rækkede ud efter dagbogen, som lå på bordet foran mig. Jeg slog op på en klar og ren side, og begyndte at pynte det med små krøllede bogstaver. 

Niall er den mest fantastiske person jeg nogensinde har mødt, og 24 ord kan nok næppe beskrive ham, men jeg vil gøre et forsøg.

1. Han er bare fantastisk.

2. Han er charmerende.

3. Følsom.

4. Drømmende.

5. SÅ sød.

6. Smuk.

7. Han tager chancer, som jeg aldrig ville kunne gøre alene.

8. Han er sjov.

9. Imødekommende.

10. Betænksom.

11. Klog.

12. Enhver piges drøm.

13. Guds mest velskabte skabning på hele jorden, månen osv.

14. En engel.

15. Nysgerrig.

16. Har en stærk kampgejst, når det kommer til kærlighed.

17. Han fortjener bedre, end bedst.

18. Kælen.

19. En rigtig søvetryne. ;)

20. Måske lidt skør.

21. Et musikkalsk vidunder. 

22. Drillende.

23. Samler i stor grad..

24. Han er min kæreste forevigt! (Så hold jer væk piger.)

Dørklokken kimede gennem husets tynde vægge, og vækkede morfar fra sin søvn. Han kiggede sig forvirret omkring og sendte et blik mod sit armbåndsur. Min søster så bedende på mig, og jeg måtte rejse mig fra min ellers så behagelige stilling. Jeg gled hen over gulvene på min egen ninja ligende måde, og susede rundt om hjørnerne. Jeg nåde gang med et stort bump, og endte op med ømme balder. Jeg lo lidt for mig selv, mens jeg børstede snavset væk. Døren gled op på klem og jeg maste mit runde hoved ud af sprækken, så mine kinder blev mast sammen. "Robbie!" Jeg følte mig akavet, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle kalde ham. Huset blev fyldt med stilhed, og virkede allerede akavet. "Hej Abbygaile." Han smilede bredt, og jeg åbnede døren helt op. Jeg gik ind i hans åbne arme, og glemte forsigtig rundt om ham. Min mor var kommet til syne bag min ryk. "Robbie." Jeg lod mig slippe ud af hans arme. "Elizabeth." Mor stod med armene krydset og hvilede sig mod dørkammen. "Længe siden." Han nikkede og kiggede ned mod sine sko. "Jeg er kommet for at bede om tilgivelse." Hun trak på skuldrene. "Hvad kan du gøre bedre denne gang?" Hun så spørgende på ham. "Jeg vil tage mig tid til at se mine børn og børnebørn." Hun klemte læberne hårdt sammen. "Og?" Han kiggede op igen. "Og måske få min store kærlighed tilbage." Hun smilede. "Det en stor sæk gaver du har med der." Han smilede nu også. "Det er alt det forsømte." De lo begge. "Der er masser af plads under juletræet, så kom indenfor." Han tog sækken på skulderen og nussede min kind med sin kolde hånd. 

***

 

Vi sad alle i sofaen undtagen morfar, der stadigvæk sad godt klistret fast til stolen. Han sad med fødderne oppe på fodskammelen, og nød sikkert sin gode plads. Vi andre sad godt maste i sofaen der normalt var meget stor, men nu var skumpet 10 gange. Robbie sad med min lille niece på skødet, og de hyggede sig godt med den gamle ride-hoppe tur. Som små børn nu elskede. Han slog om sig med en glad latter, som gjorde os andre varme om hjertet. Engang i mellem måtte mormor rejse sig, og forsvinde ud i køkkenet. Robbie havde fortalt om sine unge dage, der havde bestået af de mange tours han havde været på. Han fortalte om alle de tinge der havde fulgt med, som superstjerne. Endnu engang kunne ringklokken høres, og jeg måtte igen rejse mig i uvisheden om jeg fik min plads tilbage. Jeg åbnede døren op på den samme måde, som den første gang. Akavet. Blonde totter strittede op bag en stor buket røde roser, og jeg kiggede mig forvirret omkring. Var det et af Robbies skøre påfund, eller var personen gået forkert? "Abbygaile!" En begejstret stemme kom fra roserne. "Niall?!" Jeg kunne høre min skingre stemme, som nær var knækket. Mine øjne blev fugtige, og jeg følte mig pludselig skrøbelig. "Du glemte din krone i bilen igår." Han rakte det fine sølvkrone frem mod mig. "Tak." Jeg beundrede den i mine hænder. "Må jeg komme ind." Hans ansigt var kommet til syne. "Ja selvfølgelig." Jeg havde været så overrasket, at jeg havde glemt at spørge. Han trådte ind og stak mig buketten i hånden. "De er til dig." Han spidsede læberne, som ventede han på en belønning. Jeg tog i mod tilbudet og kyssede hans bløde læber. Han bukkede sig ned for at binde sine sko op, men blev sidende der nede. "Hvad laver du dernede?" Jeg så spørgende på ham med rynkende bryn. Han rodede i sin lomme efter noget. "Abbygaile?" Jeg bed mig hårdt i læben. "Vi har kun kendt hinanden i 24 dage, men det har været de bedste 24 dage i mit liv. Og jeg håber du har det på samme måde." Jeg nikkede forsigt på hovedet, og klemte en tåre ud af øjenkrogen. "Måske er det lidt tidligt, men jeg har spurgt om lov." Jeg tog mig chokeret til munden. "Abbygaile Williams vil du gifte dig med mig?" Jeg glemte grebet om buketten, som faldt til gulvet. Jeg kastede om Nialls hals. "Er det et ja?" Jeg nikkede mod hans skulder og jeg kunne mærke hans kække smil mod min hals, som var han godt tilfreds. Bag mig kunne jeg mærke en kæmpe flok af blikke, og vendte mig om. All stod de ventende undtagen min far. "Er det den unge Mr. Horan  vi har hørt så meget om?" Min mor kiggede rundt på gulvet, hvor små rosenblade lå spredt. "Og Mrs. Horan." Robbie blinkede til Niall, som stadigvæk holdte om mig. Der lød en akavet stilhed, som kun blev afbrudt af morfars tørre hoste. "Abbygaile?" Min mor så afventende på mig, og gjorde mig lidt nervøs. Jeg nikkede og strammede grebet om Niall. Hun trak mig op og rev mig ind i et stort knus. "Tillykke!" Hun gav min kind et stor og vådt kys, som jeg tørrede væk med mit ærme. Så småt blev jeg overfaldet med store kram og våde kindkys. Niall stod lidt forvirret, da min familie krammede ham tæt. "Jeg synes vi skal fejre det her med en middag." Mormor stod stolt med hænderne over hovedet, og med et bredt smil om læberne. De andre fulgte efter hende, da hun forsvandt ind i stuen. Til sidst stod kun Niall og mig tilbage. Han trak mig ind til ham og plantede sine læber på mine, mens han tog fat om min hånd. Han satte en fin ring om den, og smilede selvtilfreds. "Nu du min forevigt." 

- Jeg beklager hvis kapitlet ikke var som forventet, men nøj hvor er der stress på her. Jeg håber I kan bære over med det! Ellers god jul herfra. :)

Ps. Kapitlet er ikke blevet gennemrettet. :-/

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...