24 Reasons to love | One Direction Julekalender.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 24 dec. 2013
  • Status: Færdig
I den 18 årige Abbygaile Williams åre flyder en hemmelighed rundt med dets ensomhed, og dets ulidelige smerte. Abbygaile har hele sit liv levet på en løgn fra hendes barndom, men vil nogen nogensinde tro hende hvis den blev fortalt? Det finder hun ud af når Niall Horan sætter sig for at lære den hemmelighedsfulde Abbygaile at kende for hendes sande jeg.
Følg dramaet når der sker uventede ting i 24 Reasons to love.
En julekalender fyldt med overraskelser.
(Drengene er ikke berømte på dette tidspunkt.)

17Likes
2Kommentarer
1318Visninger
AA

15. December 15th.

Jeg lyttede til stilheden i huset, mens jeg til tider kastede  blikke på uret. Klokken havde rundet 9.30. Jeg lod mine fødder ramme det kolde trægulv, og gik over til mit skab. Jeg fandt et sæt tøj frem fra skabet og fortsatte ud på badeværelset. Jeg lod det varme vand ramme min hud, som efterfølgende gjorde glasruderne duggede. Sæben skabte en frisk og ren duft i den lille og tætlukkede brusekabine, som var det en forårs dag. Sæben gled ned over min krop og fjernede fugten, som om den tog en lille bid af min usikkerhed. Vandet fra min hage ramte fliserne, som tykke regndråber der søgte hjem i en vandpyt. Mit hår virkede pludseligt så tungt, som havde min hovedpine svundet ud gennem min hovedbund, og lagt sig tungt og udmattet i mit hår. Da der ca. var gået 30 minutter ekstra besluttede jeg mig for at stige ud. Håndklædet jeg svingede om mit hår fik det til at virke endnu tungere, da jeg troede det næppe kunne ske. Overraskende alligevel. I mit spejlbillede så jeg en udmattet pige efter en søvnløs nat, og jeg hadede hende. Jeg tog tandbørsten i munden, mens jeg rynkede næsen af mit eget spejlbillede. Efter at havde tørret mit hår gik jeg igen ind på det lille værelse. Det var besynderligt at være alene efter at have været sammen med Niall det meste af tiden, men det var blot et spørgsmål om tilvænning. Jeg trak mig igennem tøjet og fortsatte igen ud i den lille gang, som så mange gange før.

 

***

 

Stilheden lå over byen, da de fleste sad hjemme med morgenbrød og kaffe. Andre lå med tunge øjne og fortab i deres drømme, mens de intet husker fra gårsdagens fest. Typisk de unge, som altid havde en latterlig undskyldning til deres lærer o mandagen. Spild af tid hvis man spurgte mig, men alle er vi jo forskellige. Jeg havde besluttet mig for at skåne Niall for min opkald, da han sikkert lå og sov. Han var kommet senere i seng eftersom han havde fulgt mig hjem. Og så havde han jo haft sine venner til overnatning, hvilket næppe gik efter hans plan. Lidt ondt havde jeg af ham. Stilheden kunne til tider være lige så rar, som den kunne være ubehagelig. I dag var den rar, eftersom min hovedpine ikke ville slippe mig. Mine øjenlåg var stadigvæk tunge, men den kolde luft skabte lidt liv i min krop. Jeg åbnede døren op til Topshop, hvor luften var varm. Jeg gik over til vinterkollektionen og kiggede jakkerne igennem. En beige vinterjakke med pelskrave fangede min opmærksomhed, da den lignede min egen grønne snotklat, dog en del pænere. Den sidste i min størrelse. Jeg følte mig heldig, da jeg gik op til kassen for at betale. En ung pige pakkede jakken ned i en hvid pose, og ønskede mig en god dag, da jeg forsvandt ud i kulden igen.  Jeg trak mine skuldre op, da kulden krøb ind under min såkaldte snotklat. På den anden side fangede jeg et bekendt blik og stoppede min gang op. Harry. Han vinkede til mig og gik over vejen uden at kigge sig for, men trafik var der heller ikke noget  af. 

 

"Er man på shopping?" han smilede kækt. "Egentlig ikke." Han pegede på posen. "Hvad har du i posen?" Jeg førte posen over i den anden hånd. "Bare en vinterjakke." Han nikkede og kiggede lidt på mig. "Har du spist?" Jeg kunne mærke en knurren komme fra min mave, som havde den sat sig selv i bevægelse. "Nej ikke endnu." Jeg gengældte hans smil. "Der er en café lige om hjørnet?" Han pegede over sin skulder. "Vi kan gå der over og drikke en kop kaffe." Jeg nikkede med et bredt smil på læben. Denne fyr kunne næppe have været ham fra igår. 

 

***

 

Jeg kiggede ud over den snedækkede gade, da Harry kom tilbage. Egentlig vidste jeg ikke hvorfor vi sad uden for, men det var vel lige så hyggeligt som indenfor. Harry havde stillet en kop kaffe latte foran mig, og jeg lagde min hænder om dens varme sider. "Hør Abbygaile, må jeg kalde dig Abby?" Jeg smilede. "Endelig Abbygaile er alligevel så kedeligt." Han lo. "Abby jeg er ked af det der skete igår." Han så seriøs ud. "Jeg bliver en idiot når jeg drikker." Jeg nikkede mens mit blik hvilede dybt nede i min kaffe. "Jeg syntes bare at Niall.." Han tav. "Niall hvad?" Jeg havde rettet mit hoved op. "Niall er jo ikke en normal fyr, hvis du forstår?" Jeg rystede stille på hovedet. "Liam, Louis, Zayn, Niall og jeg danner til sammen et band." Jeg stirrede overrasket på ham. "Har Niall ikke fortalt dig det?" Han kiggede på mig med løftet bryn. "Så er hele situationen værre end jeg troede." Jeg kiggede undrende på ham. "Abby." Han lagde sin hånd på min. "Niall går ikke ud med hvem som helst, og hvis han gør holder han dem hemmelige." Jeg forstod ikke hvad han mente. "Hvad skal det betyde." Jeg trak hånden til mig. "Niall elsker dig ikke Abbygaile." Jeg kunne mærke et stik i mit hjerte, og jeg bed mig i læben for at holde tårene tilbage. "Men det gør jeg Abbygaile." Jeg rejste mig op så stolen nær væltede bag mig. "Abby vil du ikke nok høre på mig." Han havde også rejst sig op. "Jeg elsker dig højere end hvad Niall nogensinde vil få dig til at tro." Jeg tog min pose i hånden. "Farvel Harry." Han tog fat i min hånd, da jeg skulle til at gå. "Abbygaile lov mig du ikke går tilbage til Niall. Du fortjener bedre end ham." Han lagde et stykke papir på i min hånd og kyssede den så på overfladen, som var han én fra en adelig familie. "Farvel Abby." Han blinkede til mig inden jeg vendte om, mens tårene fik frit løb.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...