Barnebarnet - Del 1

Julemandens barnebarn går faktisk i 8. klasse. De elsker den nye pige, som lige er kommet ud af sin egen lille kasse. Julestemningen stiger, mens den nye piges vrede siger:
Julen er ingenting, bare man kan ping, så får man hvad man vil have, lige fra at købe, til at lave.
Julemandens barnebarn hedder Hans, og synes ikke om den nye piges hals. Hun snakker, og det får næsten Hans til at hakke.
Hans vil hjælpe den nye pige, ved hjælp at sige: Julen er her jo, så lad os da blive to! Julen er ikke ensom, men kom, så viser jeg dig lidt rundt! Julen er alle steder, også selvom det også sker at det sner. Vintren er kold, det siger jeg ikke med vold.
Og så videre rimede han. Men den nye pige synes ikke om den mand. (Prøvede at rime så godt jeg kunne! XD

7Likes
8Kommentarer
467Visninger
AA

2. Ændring - 2 December

Sandra var vågnet overraskende tidligt den morgen. På en måde havde hun glædet sig til den her dag, og alligevel ikke. Hun havde stået på en skillevej den morgen, men hun valgte at gå mellem de to veje, den vej hun selv havde fået bygget op, ved at gå på den samme hver dag. Hendes forældre var overrasket over at se hende så tidligt, men de sagde ingenting, hun kunne bare se det. Hun hadede ham ikke bare, det var så stort et had, at hun ikke engang selv kunne se det. Sandras mor vidste ingenting om hadet, men alligevel var det som om hendes far havde fortalt hende det. På den måde brød hun sig heller ikke så meget om hendes mor.

Sandra spiste ikke normalt morgenmad, så det gjorde hun heller ikke den her morgen. Hun pakkede istedet hendes taske og gik i skole. Hendes skridt var langsomme, og inden hun vidste af det sad hun ved sit nye bord, i en ny klasse, på en ny skole, i en by, men ikke en ny Sandra. Hans sad der allerede. Han nikkede til hende. En hilsen. Hun er da budt velkommen ... det er da altid noget. Hun kunne ikke lade være med at se på ham. Han havde lever posteg farvet hår, og grønne øjne. Venlige grønne øjne. Han var høj, og han havde en nissehue på, en lille rød en. Selvom han var høj lignede han alligevel en nisse, med det røde og grå halstørklæde han havde om halsen. Hans smil bød Sandra velkommen. Det varmede i hendes mave. Klokken ringede ind, og timen skulle starte. 

 

Midt i timen havde Hans skrevet en seddel til Sandra. Hun ville ikke læse den. Måske var det hele bare ved at starte forfra? Men alligevel kunne hun ikke lade være med at tænke over seddellen. Til sidst måtte hun åbne den op. Det der stod i den forskrækkede hende helt. 

"Hader du stadig julen?"

Hun læste den igen og igen. Men først efter 20'ene gang hun havde læst den, så hun en lille nisse ved hjørnet af papiret. Nissen var ret nuttet. Jo, der skal nogle gode ting ved julen. Man opdager nogen er elendige til at tegne. Og alligevel smilede Sandra. Straks svarede hun beskedet på et mindre stykke papir.

"Ja."

Mens hun så på tavlen flyttede hun hånden med papiret under den, og rykkede den over til Hans' plads. Ude af øjenkrogen kunne hun se Hans' reaktion. Han rykkede på sig. Måske følte han sig ikke behageligt ved beskeden. Igen var Sandra forand den sti, hvor hun kunne vælge mellem den positive dag, og den negative dag. Den sti hun valgte den dag, var der ikke. Hun kunne ikke vælge den. Hun ville ikke være negativ, så hun gik gennem den positive sti. Underligt at hun skulle igennem det igen. Han sender et nyt stykke papir hen til hende. Hun åbner det med det samme.

"Det skal jeg nok ændre på! :D"

Sandra smilede, og så på Hans. Klokken ringede snart ud, og de fulgte slet ikke med i timen mere. De vidste så godt hvad de havde om, og de begge vidste godt hvad han sagde i deres sind, underligt. Sandra følte sig godt tilpas for en gangs skyld. Hun kendte ikke den følelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...