Barnebarnet - Del 1

Julemandens barnebarn går faktisk i 8. klasse. De elsker den nye pige, som lige er kommet ud af sin egen lille kasse. Julestemningen stiger, mens den nye piges vrede siger:
Julen er ingenting, bare man kan ping, så får man hvad man vil have, lige fra at købe, til at lave.
Julemandens barnebarn hedder Hans, og synes ikke om den nye piges hals. Hun snakker, og det får næsten Hans til at hakke.
Hans vil hjælpe den nye pige, ved hjælp at sige: Julen er her jo, så lad os da blive to! Julen er ikke ensom, men kom, så viser jeg dig lidt rundt! Julen er alle steder, også selvom det også sker at det sner. Vintren er kold, det siger jeg ikke med vold.
Og så videre rimede han. Men den nye pige synes ikke om den mand. (Prøvede at rime så godt jeg kunne! XD

7Likes
8Kommentarer
636Visninger
AA

1. Den nye pige - 1 December

Hans sad lige så stille på hans stol. Det var den første december, og det skulle han nyde fuldt ud. Han havde hjulpet hans farfar hele året, og nu skulle han bare hold ferie, indtil aftenen, d. 24 december. Hans så på den lærer der kom ind. Der gik en elev Hans aldrig havde set før. Han studerede hende nærmere. Hun havde mellemlangt chokoladebrunt hår. Det klædte sig til hendes grønne øjne. Hun havde en lang pink sweater på, som viste hendes ene skulder, hvor man kunne se stroppen på den undertrøje hun havde på indenunder. Hun havde ingen bukser på, kun nogle meget lange strømper. Hun havde en grå sne hat på. Hun var ikke en af de højeste, men heller ikke en af de laveste. Hun så perfekt ud. 

- Glædelig 1 December alle sammen

Deres lærer var glad.

- Det her er Sandra! Hun skal starte her i dag!

Hans smilede. God start, på en sikkert perfekt jul. Sandra så rundt i klassen. Hans havde håbet på at hun ville have stoppet med at kigge da hun så på ham, men det gjorde hun ikke. Hun så sig omkring i ren nysgerrighed. 

- Du kan sætte dig ved siden af Hans, det er ham med nissehuen på.

Sandra gik hen til Hans og satte sig ved siden af ham. Hun så ikke engang på ham. Timen var gået i gang. De skulle alle præsenterer os selv. Først Jonathan, så Cecilie, og så videre ned. Da det blev Hans' tur, blev han helt nervøs. Men han rejste si alligevel op.

- Mit navn er Hans! Jeg er 15 år gammel! Mine interesser er alting! Jeg elsker at bage, og fejre julen, både med venner og familie!

Hans så ned på Sandra inden han satte sig ned. Hun så vred ud, lignede en der skulle til at sige noget, men kunne ikke få det frem. Hun rejste sig op og præsenterede hede selv.

- Mit navn er Sandra. Jeg er 14 år gammel. Mine interesser er at sove, spise og læse. Jeg elsker at rive ting fra hinanden, og holde mig væk fra min familie til jul.

Hans gispede. At holde sig væk fra sin familie i julen, var som at sige nej til glæde, kærlighed, og ... alting! Sandra havde sat sig ned, og timen gik ordentligt i gang. Hans kunne bare ikke koncentrere sig ordenligt. Han var nødt til at vent til frikvarteret med at snakke med den her Sandra.

Tiden gik heldigvis hurtigt, og da de fik pause vendte Hans sig om mod Sandra. Hun sad og tykkede på en sandwich.

- Hej

Han var en smule nervøs. Hendes øjne var udtryksløse, og lignede en der var ligeglad med alt. Hun svarede ham ikke.

- Hvorfor kan du ikke lide julen?

Sandra stoppede med at tykke, hun var overrasket. Men det ændrede sig hurtigt tilbage til det gamle ansigt.

- Hvorfor kan du lide den?

- Fordi der er glæde overalt! Man kan vise kærligheden for hinanden! Fortælle en hvem man elsker! Se glæden i folks ansigter når de får deres julegave.Jeg elsker julen!

- Kom lige!

Sandra rejste sig op og gik ud af rummet. Hans gik efter. Hun stoppede op i en ensom gang.

- Jeg hader julen fordi min far er væmmelig. Han hader mig. Jeg hader ham, men alligevel, kommer han om natten ...

Sandra snøfter, og Hans reagere hurtigt. Han lægger armene omkring hende og krammer hende. Han ville alligevel ikke høre mere. Sandra er dejlig varm, og dufter dejligt. Han kunne stå sådan her for altid, men Sandra får vrikke sig fri.

- Jeg il lærer dig glæden af julen!

Ordene røg ud af munden på ham inden hun vendte sig rundt og løb. Hans havde det underligt. Var det virkelig sådan det føltes at være forelsket?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...