Shattered Dreams | Harry Styles

26-årige Anna Wochester studerer til lærer, og er i gang med sit afsluttende praktikforløb, før hun er færdiguddannet. Hendes liv kører på skinner; hun er flyttet sammen med sin ældre, og tiltrækkende kæreste Josh, hvor spørgsmålet om ægteskab ikke er en fremmed tanke. Hun står til at få jobbet som fastansat lærer, når hun har fået sit diplom, og hun bor midt i centrum, af den mindre by Folkestone. Alle brikker er faldet på plads, og alt lover fryd og gammen – lige indtil hun skal på forberedende studietur med sin klasse, og kærligheden viser sig i skikkelse af en noget yngre fyr, som ikke nok med det, også er en international popstjerne.

121Likes
167Kommentarer
11122Visninger
AA

5. Dag 4

”Nå Anna, havde du en hyggelig aften i går?” spurgte en af pigerne. Jeg kiggede forvirret rundt, løftet fra mine dybe tankespind, for at se hvem ejeren af stemmen var. Det var en pige ved navn Leigh, med et alfelignende udseende; spinkel, lille og helt lys. Hendes hår var stort set hvidt. Jeg vidste godt, at der gik for lang tid imellem hendes spørgsmål og mit svar, til at kunne give et overlegent og flabet svar tilbage til hendes stikkende spørgsmål. Det der havde hylet mig helt ud af den, var, at hun havde blinket med det ene øje, hvilket jeg først troede, var mit sind der spillede mig et puds. Men ganske vidst havde hun blinket, for hun havde et dumsmart smil på læberne, der tirrede mig enormt. Hun burde skamme sig, og så burde hun også lære, at lærere altså ikke bare var ting man kunne behandle sådan, men rent faktisk mennesker. Hvilket mange synes at have misforstået.
”Den var ganske udmærket” valgte jeg at svare. Koldt og kontant, uden indledning til yderligere spørgsmål. Hvis jeg havde troet, at de fem piger der havde set Harry og mig ville gå stille med dørene og holde tæt, kunne jeg godt tro om igen. Om morgenen, inden vi drog afsted mod Tower og Tower Bridge, havde samtlige pigeøjne hvilet på mig og en fnisen havde bredt sig iblandt dem alle – og så vidste jeg hvad klokken var slået. Så vidt som muligt havde jeg ignoreret dem hele dagen, indtil Leigh havde valgt at adressere problemet.

Jeg gik videre uden at snakke mere om det, og prøvede endnu en gang at lukke dem ude og gå helt ind i mine tanker som før. Mine tanker som desværre blev overskygget af Harry, lige meget hvor ihærdigt jeg prøvede at tænke på Josh og det forhåbentlige ægteskabsløfte vi snart ville aflægge til hinanden.
Siden Harry var kommet ind i mit liv for fire dage siden, havde mine tanker ikke kredset om andet. Jeg blev ved at fortælle mig selv, at det var tåbeligt, da jeg knap kendte ham og fire dage ikke kunne gøre sådan ved en, som de havde gjort med mig. Taget mig med storm og rive verdenen væk under mig. Have vendt det hele på hovedet, så jeg ikke kunne kende forskel på rigtigt og forkert. Givet mig begyndende følelser jeg ikke engang ville tænke på, eller turde nævne ved navn, og som jeg ikke måtte have. Jeg havde en kæreste. Jeg elskede min kæreste. Vi skulle giftes, være sammen for evigt; alt var ved at falde på plads. Der var hvisken i krogene om at han ville fri, vi havde en fælles lejlighed, og var begge snart sat fast ind på arbejdsmarkedet.
Som jeg gik og funderede over mine ambivalente følelser, slog en tanke ned i mig. Med et sæt vendte jeg mig rundt, og forskrækkede en halv snes piger der gik bag mig.
”Hvad så I egentlig i går?” spurgte jeg om. Halvdelen af pigerne gik bare videre, som om jeg aldrig havde snakket til dem – fem af dem blev tilbage, deriblandt Leigh med det hvide hår.
”Altså det var kun Georgia og Lexi der så jer, altså af os der er her” mumlede hun og pegede dvaskt henover rækken af pigerne, der stod til forhør. Hun faldt lidt over ordene, fordi en lærer havde adresseret hende så pludseligt. Hendes blik flakkede og hendes vandede øjne kunne ikke bestemme sig om de ville kigge ned i jorden, eller op på mig. Jeg skiftede mit blik til Georgia og Lexi der stod ved siden af, og så knap så nervøse ud som alfe-Leigh havde gjort. I det samme som mit blik blev rettet væk fra Leigh, kunne jeg mærke hvordan hun slappede af.
Leigh passede egentlig ikke ind i den gruppe piger. Hun var for lille, fin og jomfruelig. Lexi og Georgia havde begge skruet op for eyelineren; så meget, at den var afdøde Amy Winehouse værdig. Deres foundation krakelerede der hvor furerne i huden var, såsom rynkerne i panden og omkring munden når de talte. De havde ikke taget højde for ansigtsmimik i morges, da de lagde make-uppen. Begge var udstyret med en næsepiercing; Lexi en ring, Georgia en sten. Og så havde de hver deres varemærke – Georgia gjorde stolthed i at have et stort hår, der var touperet godt ved rødderne og Lexis øjenbryn var tegnet kraftigt op, med den største perfektion. Derudover kunne de ikke klæde sig uden at vise den mindste smule skind. Stumpebluser, korte shorts eller noget gennemsigtigt. De var lederne i klassen, og så havde de et slæng af piger efter dem, som fuldførte deres look knap så godt, men prøvede på at ligne dem.
Egentlig var de nogle søde piger, men deres udseende og attitude lagde bare an til andet. I starten havde jeg afskyet dem med det samme – lige indtil de åbnede munden og var ganske høflige, med en god intelligens og faktisk ret sjove. Langsomt gik det op for mig, hvorfor alle så op til dem (på nær nogle få stykker, som altid ønskede at gå imod ”systemet”).
Jeg vendte mig mod de andre piger og fortalte dem, at de bare kunne gå. Leigh nølede en smule, og ville ikke forlade sine idoler, som hun ikke fungerede uden, men et strengt blik fra mig fik hende til at løbe efter Emma og Jocelynn.

”Okay piger, hvad så I, og hvorfor er det så sjovt at træde i?” spurgte jeg, en anelse skarpere end det egentlig skulle have været. Jeg ville ikke skræmme dem. Jeg ville være den seje lærer, den de ville betro sig til og ville se som deres seje storesøster. Langsomt prøvede jeg at slappe mere af, og ikke lade mine tanker få det bedste af mig. Jeg anlagde mit ansigt i mildere folder og tvang min stemme til at falde til ro. Jeg vidste udmærket hvad deres svar til mit spørgsmål ville være, da det var åbenlyst, men jeg ville høre dem sige det og fortælle mig præcis hvorfor.
”Vi så dig bare i en bil med en fyr –” startede Georgia ud, men blev afbrudt af Lexi, der i munden på hende sagde: ”Harry Styles”. Georgia sendte Lexi et surt blik, hvortil hun løftede hænderne undskyldende, kiggede ned i jorden og bed sig i læben for at få den til at lukke sammen om sine overilede ord.
”Okay. Vi så dig med Harry Styles – kom ikke og sig, at det ikke var ham – og det er bare ret sjovt, at du kender ham, må du forstå” fortsatte Georgia. Jeg kiggede tomt på dem, ude af stand til at bearbejde hendes udlægning ordentligt. For at få opklaret det her til punkt og prikke, måtte jeg ty til drastiske metoder, såsom at spille dum.
”Hvorfor er det sjovt?” spurgte jeg tonløst.
Georgia grinede kort; ”Det er mange ting. For det første var der dengang du bad os skrue ned for deres lort til musik. For det andet har du ingen anelse haft om, hvem han var før vi, nu, har sagt det til dig –” her afbrød jeg hende, for at fortælle, at Harry havde fortalt mig det hele i går, og at jeg havde undskyldt til ham for det med musikken. Georgia og Lexi grinede. ”- For det tredje er han en del yngre end dig, han er kun et år ældre end os, hvilket vil sige 19, hvilket fører mig til det fjerde punkt: han har rygte for bedst at kunne lide de ældre kvinder” sluttede Georgia af, hvorefter hun blinkede til mig. Lexi grinede højt af det sidste punkt. Hun havde forholdt sig stille, imens den korte redegørelse havde stået på.
Straks begyndte jeg at protestere. Jeg var da i hvert fald ikke gammel – kun 26. Jeg havde en kæreste derhjemme, så vi datede ikke, derfor kunne han ikke gå efter ældre kvinder, vi var kun blevet bragt sammen af tilfældigheder, såsom at jeg mistede min telefon, Peter (her grinede de), og at han reddede mig fra en ubehagelig og nærgående mand. Til sidst kunne jeg ikke lade være med at gentage hans alder, og spørge om det virkelig var sandt. De nikkede sigende, med store smil på deres læber, før de gik videre – forbi mig – og lod mig stå tilbage med åben mund og polypper.
Det hele stak i mig. Jeg havde aldrig følt mig så ukomfortabel i min krop før, og aldrig havde jeg gået fra et godt humør, til helt nede i kulkælderen så hurtigt. Mine ben føltes som cementblokke og jeg kunne ikke overskue at løfte dem og følge efter klassen, selvom jeg på en eller anden måde havde fået halet mig hen til rækværket, for at kunne læne mig opad noget og holde mig selv oprejst.
Jeg vendte mig rundt, så jeg kunne se Themsens grumsede vand, i stedet for bilerne midt på broen. Den grå himmel spejlede sig i vandet og gjorde floden endnu mere dyster, end den allerede var. Blæsten fik den til at gå i oprør.
Jeg trak jeg min telefon ud af lommen og fik trykket på Harrys navn, så jeg kunne ringe ham op.
”Det’ Harry” lød en snøvlende stemme. Det lød som om han havde mad i munden.
”Det’… Hvad spiser du?” spurgte jeg undrende og rynkede brynene. I det jeg hørte hans stemme, skyllede en ro ind over mig, samt tanken om, at alt nok skulle blive okay og at intet var så slemt som jeg fik det til at blive. Harry grinede, stadig med sin mund fuld.
”Morgenmad” smaskede han, inden jeg hørte ham synke og rømme sig.
”Ja, det kan jeg regne ud, men hvad spiser du” gentog jeg.
”Var i et strålende humør i morges, så jeg gav den hele armen og lavede æg & bacon sandwiches, og noget yoghurt med frugt. Er kun halvvejs i mit projekt. Men hvad så? Og tak for i går, det var virkelig en dejlig aften” sagde han, og jeg kunne høre smilet i hans stemme.
”Lad være med at friste mig til at efterlade min klasse med Peter. Det lyder alt for godt. Jeg har kun fået noget kaffe og en müslibar” svarede jeg i min mest lidende tone, før jeg tilføjede mumlende, lidt for sensuelt ”og selv tak”, som om det var en hemmelig affære. Hvilket jeg også følte det var. Der gik noget tid hvor jeg var opslugt i mine tanker og ikke var tilstede i samtalen, med minderne om vores skønne aften dagen forinden.
Det havde været en af de bedste aftener, jeg længe havde haft. Fuld af latter, smil og god samtale. Den havde efterladt mig i så godt humør natten over, at jeg også var vågnet i samme strålende humør, som Harry havde malet for mig. Lige indtil jeg huskede på min klasse der havde set os, og konsekvenserne af teenagemunde der kunne skabe drama og intriger af ingenting.
Harry var i gang med at sige noget, som at dømme ud fra hans lave og hæse toneleje var noget jeg skulle have hørt, og kun var tilegnet mine ører.
”Men Harry det var ikke derfor jeg ringede” afbrød jeg hurtigt og noget desperat, før han kunne sige mere og før jeg kunne gøre det endnu mere pinligt for mig selv, da jeg trods alt ikke havde hørt efter, hvad han havde sagt. Han stoppede midt i en sætning, før han forvirret og ydmygende spurgte med spag stemme hvad det var jeg ville. Jeg ville ikke komme på et sidespor med ham, som jeg hurtigt kom til, da det ene tog det andet og vi så var væk fra det oprindelige emne, som vi indtil videre havde haft for vane at gøre; så jeg gik lige til sagen.
”Er det rigtigt, at du kun er 19?” spurgte jeg. En anelse for direkte til min smag, men jeg kunne ikke vende den anderledes end sådan, da jeg heller ikke havde særlig meget tid igen til at løse mysteriet. Der blev bomstille i den anden ende. Så stille, at jeg på et tidspunkt troede, at han havde lagt på.
”Lad os mødes på Annie igen – klokken seks - det her er en længere samtale kan jeg mærke, og jeg kan forestille mig, at du har travlt, siden du er så forhastet lige nu” svarede han endelig, før han lagde på. Uden at tage afsked eller at få min samtykke til aftalen.

***

Jeg skubbede hårdt døren op til Café Annie og den samme mur af varme, som for to dage siden, stødte direkte ind i mig, og medbragte endnu engang lugten af kaffe og tørkage til mine næsebor. Rådvild stod jeg og spejdede omkring, for at se det velkendte hoved, jeg ikke havde lavet andet end at kigge på, de sidste fire dage. Jeg fandt ham ved samme bord som sidst og skred hurtigt henover gulvet for at møde ham. Jeg daskede ham på skulderen, for at meddele min ankomst og gav ham derefter et kort ”hej”.
Han tog sig til skulderen, hvor jeg havde slået min flade hånd ind i, og jeg satte mig på min plads overfor ham.
I løbet af dagen var jeg blevet mere og mere indædt over hans behandling af mig; hvor vovede han at komme valsende ind i mit liv på den måde og udstikke ordre om hvordan og hvorledes, samt at udelade vigtige detaljer om sig selv; såsom at han var en ”cougar-hunter” og en ungkarl uden lige. Jeg havde følt mig klam hele dagen, og underligt nok, utrolig udnyttet. Jeg havde følt, at jeg bare var endnu en pige der skulle holdes oppe for at bygge videre på et, endda skidt, rygte. Han havde holdt mig i mørket omkring alt, og jeg kunne forstå hans ”womanizer” rygte nu. Han havde en usigelig kraft til at forblinde og jeg havde ikke været immun overfor den, trods jeg endda havde en kæreste.
Det stak på min værdighed, såvel som på mine nervebundne følelser. Jeg var ligegyldig og bare endnu en brik i spillet – og det var det, der gjorde ondt; at jeg i længden nok ikke var noget specielt for ham, da han eftersigende skulle have prøvet dette mange gange før.

”Hey, jeg spurgte dig om noget” sagde han, nu også sur, som om han reflekterede min sindsstemning.
”Hvad?” spurgte jeg offensivt, og krydsede mine arme over brystet.
”Hvad skulle det til for?” spurgte han igen. Nu med formildet ansigtsudtryk, der havde en snert af sårethed over sig, og med løftede bryn. Han gestikulerede mod sin skulder. Jeg fnøs bare og kiggede så olmt på ham.
”Wow, rigtig stilfuldt. Rigtig modent” sagde Harry sarkastisk og gjorde sine øjne smalle.
”Jeg må virkelig tænde dig af nu når jeg opfører mig så modent, ikke? Nå nej” svarede jeg med en tilsvarende tone. Harry kiggede surt på mig som svar, før han åbnede munden igen.
”Hvad er dit problem, Anna?” spurgte han endeligt. Det havde ikke helt lykkedes ham at justere sin tone ned et roligere sted.
”Mit problem er, at du er 19, verdenskendt og kendt for dine ældre damer der turneer rundt i din seng” svarede jeg kort og stikkende. Jeg vidste, at jeg var led og næsten direkte ondskabsfuld, men jeg kunne ikke lade være. Lige der, generede han mig så groft, at jeg næsten ikke var mig selv. Han stirrede paf på mig før han endelig fattede sig, og smilede til mig.
”Og det generer dig, fordi?” spurgte han så. Ikke noget med at benægte det, han stillede et kort spørgsmål, rettet mod mig, uden at tænke på sig selv igen. Jeg blev slået ud af kurs.
”Øh… Fordi det ikke er specielt fedt at få et mærkat på sig som en ældre dame, der er endnu et af Harry Styles’ ofre” svarede jeg lamt. Jeg lod mine arme dumpe ned langs siden, suget for alt mod der end havde været i mig før.
”Men hvorfor skulle du få det?” spurgte han videre. Det dumme smil spillede om hans læber, og vakte endnu en gang irritationen i mig.
”Fordi jeg tydeligvis er ældre end dig, og det vil folk finde ud af, og du ved hvordan medierne drejer ting. Det sagde du selv. Jeg har været sammen med dig i fire dage nu, hvad ligner det ikke?!” udbrød jeg, højere end det skulle have lydt, for de omkringsiddende gæster stirrede på os og tav.
Jeg smilede forsikrende til dem, før jeg vendte mig mod Harry igen. Jeg ville ønske jeg havde mere at sige til ham, for at retfærdiggøre den forudindtagethed og irritation jeg havde haft mod ham, men som nu langsomt punkterede ud af mig.
”Det er kun noget vi ved indtil videre. Medierne ved ingenting om, hvad der foregår bag lukkede døre; for eksempel er rygterne jo ikke sande, og at du overhovedet tror på dem sårer mig lidt. Så hvad er det der rigtigt generer dig? Min alder? For vi ved begge at du godt var klar over, at der var en del år imellem os, det har jeg redegjort for. Så hvad er det?” spurgte han indgående, på en måde der fortalte mig, at han godt vidste, at det hele lå dybere end de grundlag jeg kunne og var disket op med.
Han havde et smørret grin om sit ansigt, som om han grinede af mig og ikke kunne holde det inde i sit hoved. Jeg havde lyst til at slå ham – men i stedet rejste jeg mig op, samlede mine ting sammen, og løb fra konfrontationerne og problemerne som den voksne jeg var.

***

Intensivt arbejde guysies
Har været MIA (som jeg faktisk har skrevet en mumble om), fordi det har været jul og jeg har holdt max familietid pga min mor har en masse ferie i år, her i julen, og min storesøster har været hjemme.
Og så har jeg fået lavet nyt værelse, hvilket også tager en masse tid.

Men i dag fik jeg tid til at skrive - så det har jeg gjort siden i morges.
Jeg håber i kan lide det!
Kommentér gerne hvad I synes!

Hav en forsat god resten af juleferien og et god nytår

Og så håber jeg I havde en god jul, og fik alt det i ønskede jer, og at det var en god aften med lækker mad for jer alle

Kys til jer alle
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...