Dengang i December - Harry Styles Fanfiction Julekalender

Det er endelig december, og Emmanuelle kunne ikke være mere ligeglad, for hvis man aldrig nogensinde har haft en god jul, hvorfor skulle man så glæde sig? Sådan er hendes tanker ihvertfald, indtil hun en dag "redder" hjerteknuseren Harry Styles, fra en noget så pinlig smerte. Vil Harry kunne ændre hendes stædige opfattelse af julemåneden december, eller vil Elles liv bare fortsætte uforandret?

37Likes
23Kommentarer
3367Visninger
AA

12. Påtrængende.

Påtrængende.

(Norm. P.O.V.)

 

Da Harry var gået op for at bestille, kom en flok fyre hen til mig. Der var fire, og de var nok omkring de 17 år. ”Hvad så flotte, er du her helt alene?” sagde ham der nok var den ældste, med en meget provokerende og nedtalende tone. ”Nej, det er jeg godt nok ikke” svarede jeg bare med et lille smil, og prøvede på ikke at føre til nogen yderligere samtale. ”Er du helt sikker? Jeg kan ikke se nogen her!” sagde en af de andre fyre, med akkurat lige så irriterende toneleje, imens han satte sig ned overfor mig. ”Ja!” jeg gav ham bare et tomt blik, for at vise at han var fuldstændig ligegyldig for mig. ”Kom nu babe. Hvem end det er, så er jeg sikker på at du kunne få nogen meget bedre end ham, for eksempel mig!” sagde den første fyr, og denne gang havde jeg virkelig lyst til at give ham et slag på siden af hans hoved. Jeg forholdte mig dog fuldstændigt i ro, og svarede koldt: ”Hør her ’babe’, hvis jeg nogensinde gik ud med dig, så ville det være en degradering, ikke en forbedring. Og hvis du ikke tror at jeg er her med nogen, så tro om igen. Han er oppe og bestille, som en rigtig gentleman ville gøre. I kunne lære noget fra ham!”

Der blev stille omkring mig, men efter at de begyndte at tø op igen, troede en helt tredje af dem, at han kunne komme med en sidste smart replik. ”Uh, der er da vidst en der har sin menstruation!” jeg himlede bare med øjnene, og svarede rapt igen. ”Jep, pas på at det ikke smitter!” fyrenes øjne blev store, og de begyndte at bakke væk fra mig. Jeg kunne næsten ikke holde mit grin inde, troede de helt seriøst at menstruation smittede? Hvor gamle var de lige? Før at jeg kunne nå at se mig om, var de alle væk, og kun Harry stod der, og grinede højlydt. ”Her” sagde han og rakte mig en kop, efter at han var færdig med at grine. ”Tak!” mumlede jeg, lidt pinligt berørt over at han havde hørt hvad jeg havde sagt. ”Der gav du dem godt nok noget at tænke over!” sagde han med et skævt smil, og jeg kunne se at han havde svært ved at holde grinet inde. Jeg rødmede lidt. ”Det var da ingenting!” Jeg kunne mærke at blodet blev ved med at stige op i kinderne på mig. ”Du ser sød ud når du rødmer” sagde Harry lige så stille, og han havde også fået lidt farve i kinderne. ”Tak.. Jeg synes at det ser ret dumt ud, jeg ligner jo en tomat!” svarede jeg og prøvede på at vende den akavede stemning. Harry rakte hans hånd over bordet, og tog fat om min. ”Fortæl mig lidt om dig selv, selvom jeg allerede ved en hel del om dig, så vil jeg gerne vide mere” smilte han. ”Og det mener jeg selvfølgelig på en fuldstændig non-stalkeragtig måde!” skyndte han at tilføje, og jeg kunne ikke lade være med at lade et lille grin slippe fra mine læber.

Jeg kiggede ned på min telefon, og så at klokken allerede var ved at være omkring 18.00. Tiden havde bare fløjet af sted, og jeg begyndte at føle som om at jeg havde kendt Harry hele mit liv. Og selvom at det lød totalt kliché, så var det sandt. ”Jeg tænkte på om du ville med tilbage til bussen, jeg ved at der nogen der savner dig ret så meget!” sagde Harry og blinkede til mig. ”Hmm.. Så lad gå da, hvem mon det kunne være?” sagde jeg og spillede med på joken. ”Tja, du får se” sagde han hemmelighedsfuldt. Sammen gik vi ud til hans bil igen, og da vi havde fået sat os ind, greb jeg hans hånd igen. Han smilede bare, og startede bilen.

 

(A/N): Så er det den 11. december og jeg har stadigvæk ikke købt en eneste julegave, wooo! Kan I lide historien indtil videre? (: 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...