Dengang i December - Harry Styles Fanfiction Julekalender

Det er endelig december, og Emmanuelle kunne ikke være mere ligeglad, for hvis man aldrig nogensinde har haft en god jul, hvorfor skulle man så glæde sig? Sådan er hendes tanker ihvertfald, indtil hun en dag "redder" hjerteknuseren Harry Styles, fra en noget så pinlig smerte. Vil Harry kunne ændre hendes stædige opfattelse af julemåneden december, eller vil Elles liv bare fortsætte uforandret?

37Likes
23Kommentarer
3361Visninger
AA

25. Ned ad kirkegulvet.

Del. 1

Ned ad kirkegulvet.

(Harry P.O.V.)

 

”Du ser godt ud” sagde Lou til mig, da hun hjalp mig med at fnugrulle min smoking. ”Tak!” mumlede jeg fraværende. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvad mon Elles reaktion ville være, når hun fik øje på mig, vi havde jo ikke set hinanden siden før hændelsen. ”Så!” sagde Lou, og afbrød mig endnu engang midt i mine tanker. ”Mange tak Lou, du er den bedste!” sagde jeg, men hun himlede bare med øjnene. ”Sæt dig ned, så fikser jeg dit hår” sagde hun med et grin, og skubbede mig ned salonstolen. Lou var meget talentfuld, og hun var en af de eneste der fik lov til at komme i nærheden af mit hår, måske også Elle, men ellers var der ingen der måtte røre de berømte krøller.

”Smut så med dig!” sagde Lou og smilede til mig. ”Og hav det nu sjovt med din prinsesse!” tilføjede hun hurtigt. Jeg blinkede bare til hende og gik ud af døren, og tilbage til bussen, hvor de andre også var ved at gøre sig klar. ”Hey Niall, kommer den pige du snakkede om, med i aften?” spurgte jeg nysgerrigt, da jeg så ham stå foran spejlet og mumlede for sig selv. ”Jep!” svarede han med et par røde kinder. ”Hvad var det nu hun hed?” spurgte Liam, der sad på en af køjerne og var ved at trække en af sine strømper på. ”Emilie..” sagde han imens han kiggede ned. Det var tydeligt at Niall var faldet dybt for denne pige, og jeg kunne ikke lade være med at smile af tanken om, at en af mine kammerater var så glad.

”Zayn er du snart færdig?” spurgte jeg en smule irriteret, for vi skulle køre om 2 minutter, hvis vi skulle gøre håb om at komme til tiden. ”Lige et øjeblik!” råbte han fra den anden side af badeværelsesdøren. Få sekunder senere kom han ud, også iført en smoking ligesom alle os andre. Endelig var vi alle klar, og vi kørte hen til hvor ceremonien skulle foregå. Jeg kunne virkelig ikke vente med at se Elle, for jeg vidste at hun var brudepige. Da vi ankom, stod Nialls pige der allerede og ventede på os. Hun virkede virkelig sød, en anelse genert, men jeg var virkelig glad på Nialls vegne, for de var som skabt for hinanden.  Imens de to turtelduer snakkede lidt med hinanden fandt vi andre ud af hvor vi skulle sidde. Kirken hvor ceremonien skulle foregå var holdt i et vintertema, med store hvide snefnug der hang fra loftet. Ned ad kirkegulvet var der rullet en lang hvid løber ud, og jeg kunne ikke forstå hvordan den kunne være så ren.

Jeg fik øje på Tom der stod og snakkede med nogen andre mennesker, højst sandsynligt nogle venner, og jeg gik over for at hilse på ham. ”Hej Tom, tak for invitationen” sagde jeg efter at vi havde givet hinanden et ’mandigt’ kram. ”Alle der er venner med Elle, er mine venner” sagde han med et smil. ”Og det kan være at du i fremtiden ville blive en svigerbror eller noget” sagde han imens han blinkede til mig. Jeg kunne ikke lade være med at mærke varmen der steg op i mine kinder. Vi snakkede lidt videre, men gik så hvert til sit da ceremonien skulle til at starte.

Alle havde fået sat sig på deres pladser, og der blev helt stille i kirken. Der var nok omkring 300 mennesker, og det var utroligt at alle kunne være så stille på samme tid. Pludselig begyndte orglet at spille den traditionelle bryllupsmelodi. Mine øjne fangede Toms i et kort øjeblik, før at dørene gik og alle vendte deres opmærksomhed derhen. Jeg drejede mig hoved og fik straks øje på Elle. Hun var så utrolig smuk i den kjole hun havde på. Den faldt helt perfekt, og stoffet svævede nærmest efter hende. Jeg troede ikke at jeg nogensinde havde set noget smukkere.    

 

(A/N): Hey folkens! Så er det juuuul! Bare rolig, historien slutter ikke sådan her, der kommer et kapitel senere hen på dagen fra Elles synsvinkel (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...