Dengang i December - Harry Styles Fanfiction Julekalender

Det er endelig december, og Emmanuelle kunne ikke være mere ligeglad, for hvis man aldrig nogensinde har haft en god jul, hvorfor skulle man så glæde sig? Sådan er hendes tanker ihvertfald, indtil hun en dag "redder" hjerteknuseren Harry Styles, fra en noget så pinlig smerte. Vil Harry kunne ændre hendes stædige opfattelse af julemåneden december, eller vil Elles liv bare fortsætte uforandret?

37Likes
23Kommentarer
3398Visninger
AA

14. Midt om natten.

Midt om natten.

(Norm. P.O.V.)

Jeg kiggede på mig selv i spejlet på det lille badeværelse, og smilte skævt. Harrys tøj var alt for stort til mig, og jeg druknede nærmest i det. Kampen i sneen havde fået min makeup til at løbe, så jeg var nødt til at tage det hele af. Nu stod jeg så bare her foran spejlet, i alt for stort tøj, ingen makeup og røde kinder. Jeg havde aldrig været en der bekymrede sig om hvad andre syntes om mig, men jeg kunne ikke lade være med at blive lidt usikker på mig selv, da jeg trådte ud fra badeværelset, og blev mødt med et gisp fra Harry. ”Jeg ligner en druknet mus, ikke?” spurgte jeg med et lille smil. ”I så fald er du en meget attraktiv mus!” lød det fra Louis, helt nede i den anden ende af bussen. Jeg grinte bare og sendte ham et luftkys, for sjov. Louis lod som at han greb det, og stoppede det så i lommen med ordene; ”Jeg gemmer det til senere!” Harry stod bare og rystede på hovedet, af vores dårlige forsøg på at flirte med hinanden.

”Du er smuk, lige meget hvad du har på” mumlede Harry stille, med røde kinder, imens han stod og kiggede ned i jorden. ”Aw Haz!” sagde jeg ligeså stille, og tog et skridt hen imod ham, stillede mig på tæer og gav ham et kys på kinden. Harry viklede sine arme rundt om mig og gav mig et kram, og jeg kunne mærke blodet stige til mine kinder. Vores omfavnelse blev dog brudt af en hvinende Niall, der åbenbart også gerne ville have et kram, og snart var jeg omringet af dem alle sammen, mast i midten af et kæmpe gruppekram. ”Ehm, venner? Jeg ved godt at I er berømte, og at I sikkert kan komme af sted med alt muligt, men jeg tror ikke at ’har kvalt en pige til døde’ ville se særlig godt ud på jeres CV..” sagde jeg imens jeg hev efter vejret. ”Ouh undskyld!” udbrød de alle og slap taget omkring mig. ”Det er okay” lettet over at kunne trække vejret igen, væltede jeg bare bagover i en af køjerne bag mig. Man lå utrolig behageligt i denne køje, så jeg trak benene op og krøllede mig sammen under dynen. Puden duftede virkelig godt, men jeg kunne ikke helt lige pege på, hvem af drengenes duft det var. Der gik ikke engang fem minutter, før at mine øjne begyndte at blive tungere. Alt den kamp ude i sneen, havde virkelig tæret på min energi, og det føltes som om at hvert øjeblik, ville jeg falde i søvn. Drengenes stille snak, blev snart til baggrundsstøj, og før jeg vidste af det fadede det hele ud, og jeg faldt i søvn.

Jeg satte mig med et sæt op i køjen, og det var lige før at jeg havde hamret hovedet op i loftet over mig. Klokken var ifølge uret på væggen omkring 2.30 midt om natten, og jeg kiggede mig forvirret omkring. Var jeg faldet i søvn i en af drengenes køjer? Hvorfor havde de ikke vækket mig, og bedt mig om at tage hjem? Jeg svingede forsigtigt mine ben ud over siden af køjen, og hoppede ned. Det gav heldigvis kun et lille bump, og der var ikke nogen der vågnede. Jeg gik ned af gangen ned mod køkkenet og lædersofaerne. Der var snorkelyde fra flere af køjerne, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt for mig selv, imens jeg åbnede et skab, i jagten på at finde et glas. Efter at jeg havde drukket et glas vand vendte jeg mig om mod sofaerne, og fik øje på en lang skikkelse der lå viklet ind i en dyne. Harry. Så det var hans køje jeg var havnet i? Hvorfor havde han ikke bare bedt mig flytte sig? Jeg rystede ham lige så stille. Sofaen så ikke særlig behagelig ud at sove på, og jeg vidste af erfaring, at det ikke var sjovt at sove på en lædersofa, fordi læderet klistrede. ”Harry vågn op” hviskede jeg. Skikkelsen vendte sig, og glippede med øjnene. ”Elle, hvorfor er du oppe?” spurgte Harry.

 

(A/N): Uuuuh.. Det er fredag d. 13, åh nej! Der går sikkert et eller andet galt. Nå, men I må have en skøn decemberdag, og så vil jeg vende tilbage til mit projekt nu (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...