Dengang i December - Harry Styles Fanfiction Julekalender

Det er endelig december, og Emmanuelle kunne ikke være mere ligeglad, for hvis man aldrig nogensinde har haft en god jul, hvorfor skulle man så glæde sig? Sådan er hendes tanker ihvertfald, indtil hun en dag "redder" hjerteknuseren Harry Styles, fra en noget så pinlig smerte. Vil Harry kunne ændre hendes stædige opfattelse af julemåneden december, eller vil Elles liv bare fortsætte uforandret?

37Likes
23Kommentarer
3307Visninger
AA

26. Hvad fremtiden mon bringer.

Del. 2. 

Hvad fremtiden mon bringer.

(Norm. P.O.V.)

 

Den næste dag havde jeg vækket John omkring klokken 08.00, fordi han jo skulle gøre sig klar til sit bryllup. Da jeg endelig havde fået ham ud ad sengen havde han fået sin julegave fra mig af. Derefter var vi gået i gang med at gøre os klar. Bilen der skulle hente os kom klokken 11.30, så vi havde i hvert fald 3 timer. John startede med at gå i bad, imens jeg hentede hans smoking på renseriet ved siden af hotellet. Bagefter var det min tur til at komme i bad, og det klarede jeg relativt hurtigt. Jeg fik lagt min makeup så hurtigt jeg kunne, så jeg kunne hjælpe John med at gøre sig klar. Min kjole fik jeg straks på, og så var jeg ellers færdig på badeværelset. Da jeg kom ud på hotelværelset var Johns stylist der allerede, det var en af vores fælles venner, så jeg gav hende lige et hurtigt kram. Hun begyndte så med at sætte Johns hår, imens jeg tog min tid og satte mit eget. Jeg fandt mine sko frem, og da jeg havde fået dem på, åbnede jeg en flaske champagne. Jeg skænkede noget op i tre glas, og sammen skålede vi alle sammen.

Det blev tid og bilen var kommet. John sad og knugede min hånd rigtig stramt, men det gjorde mig ikke noget, for han var jo rigtig nervøs. ”Er du klar?” spurgte jeg ham roligt, da bilen gjorde holdt ude foran kirken. Han åndede tungt ud, men smilte så stort. ”Jeg er mere klar end nogensinde”. Sammen steg vi ud af bilen, og blev mødt af Johns far. Jeg gav ham et hurtigt kram, og overlod John til ham. Et kæmpe smil havde fundet vej til mine læber, da vi stod ude foran den store dør, der ville gå op om få øjeblikke.

Den traditionelle bryllupsmelodi begyndte, og dørene gik op. Jeg fik straks øje på Tom, og jeg kunne ikke lade være med at smile over hans ansigtsudtryk. Han udstrålede en enorm lykke, og jeg kunne se tårerne i hans øjne. Da vi kom op til alteret, stillede jeg mig ud til siden, og kiggede ud over alle gæsterne. Jeg kunne se min mormor sidde der, sammen med Alice. Der var en masse af vores fælles venner der, og da mine øjne endnu engang skannede ud over gæsterne, holdte jeg helt op med at ånde i et kort øjeblik. Mine øjne var fanget af Harrys, og jeg kunne mærke at mine kinder blev en smule lyserøde. Jeg smilte genert til ham, og jeg kunne se at han også rødmede lidt. De andre drenge var der også, og jeg blev også super glad for at se dem.

”Så tilspørger jeg dig Thomas Day, vil du have John Fletcher, som hos dig står, til din ægtefælle?” spurgte præsten Tom. ”Ja!” svarede han med et kæmpe smil. ”Vil du elske og ære ham og leve med ham i både medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin rette ægtefælde, til døden skiller jer ad?” spurgte han igen. ”Ja!” udbrød Tom. Derefter spurgte præsten John om de samme ting. ”Hermed erklærer jeg jer ægtefælder” sagde præsten. ”Du må nu kysse din ægtefælde” sagde han derefter, og Tom lænede sig ind og kyssede John. Kirken brød ud i klapsalver, og der blev kastet ris på det nye ægtepar da de kom ud ad kirken. Jeg nåede ikke at få hilst på Harry og de andre, før jeg blev sat ind i en bil og kørt hen til hvor festen skulle afholdes.

Da jeg kom ind i garderoben, og havde fået hængt min frakke op, kunne jeg mærke to arme der havde viklet sig omkring min talje, og havde trukket mig ind til siden. Jeg vendte mig om og fik øje på Harry. ”Hej” mumlede han stille, og kiggede mig direkte ind i mine øjne. Jeg lagde mine hænder på hans skuldre. ”Hej” åndede jeg stille ud. ”Eeeb!” kunne jeg høre fra bag mig, og jeg drejede hovedet og så Louis. Han smilte mistænksomt til os, men pegede så op på loftet over os. Både Harry og jeg kiggede op, og jeg kunne straks mærke at jeg rødmede. Over os hang en fin mistelten, men flotte grønne blade og små hvide bær. Jeg lukkede mine øjne, og lænede mig ind imod Harry. Vores læber mødtes i et kys, og jeg kunne mærke at hans arme strammede omkring mig, da han trak mig tættere på. Det var slet ikke til at beskrive, hvordan det føltes, andet end at det var fuldstændig fantastisk. Vi trak os tilbage, og jeg kiggede direkte ind i hans smukke grønne øjne. Måske var det her starten på noget, der en dag måske ville blive lige så smukt, som det Tom og John havde sammen. Og jeg kunne ikke vente med at finde ud af det. 

 

(A/N): Så! Det var så det sidste kapitel i Dengang i December, jeg håber at I kan lide det, og så må I alle have en rigtig god jul! (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...