Dengang i December - Harry Styles Fanfiction Julekalender

Det er endelig december, og Emmanuelle kunne ikke være mere ligeglad, for hvis man aldrig nogensinde har haft en god jul, hvorfor skulle man så glæde sig? Sådan er hendes tanker ihvertfald, indtil hun en dag "redder" hjerteknuseren Harry Styles, fra en noget så pinlig smerte. Vil Harry kunne ændre hendes stædige opfattelse af julemåneden december, eller vil Elles liv bare fortsætte uforandret?

37Likes
23Kommentarer
3284Visninger
AA

20. Et gammelt minde.

Et gammelt minde.

(Norm. P.O.V.)

 

Snøft. Jeg lå inde på sofaen i stuen, pakket ind i min dyne imens jeg så Ironman. Omkring mig lå et hav af lommetørklæder, og på gulvet stod der en spand. Jeg havde det ikke for godt. Ondt i maven, ondt i halsen, ondt i hovedet. Ondt i hjertet. Selvom at det at Harry brændte mig af den forrige aften ikke burde gøre så ondt, fordi vi jo kun havde kendt hinanden i kort tid, så følte jeg mig virkelig nedtrygt. Hvorfor var det altid i juletiden at mit hjerte skulle blive knust? Så vidt jeg kunne huske, var der sket noget træls hver eneste jul i mit liv. Måske havde det ikke været det værste der kunne ske alle gangene, men det var altid noget der havde en stor negativ effekt på mig. Det var måske også derfor at jeg hadede julen så meget. Alle andre så juletiden som en vidunderlig periode, der ville blive lige så vidunderlig næste år. For mig var det lige det modsatte. Jeg var som en magnet der tiltrak ulykke, og jeg vidste ikke hvorfor jeg fortjente alt det. Selvfølgelig vidste jeg, at jeg ville tage en stor risiko ved at forelske sig i en popstjerne, men jeg kunne jo ligesom ikke selv bestemme over mine følelser.

”Du betyder ingenting for mig, forsvind!” kunne jeg høre fra nedenunder. ”Som om, du vil aldrig kunne leve uden mig!” råbte den dybe mandestemme vredt. ”Jeg har klaret mig fint uden din hjælp de sidste 9 år!” råbte mor mindst lige så rasende. Det havde stået på i et stykke tid, altså at mor og far havde skændtes, men det havde aldrig været så galt som det var nu. Far var kommet sent hjem, fuld og stank af dameparfume. Mor havde ventet oppe efter at hun havde puttet mig, for at kunne fange den mand jeg dengang kaldte far, da han sneg sig ind igennem bagdøren.

Der var ikke gået lang tid før at de begyndte at skrige af hinanden, og jeg var vågnet af det. Jeg havde gemt mig på toppen af trappen, og sad på hug bag gelænderet. Klask! Lød det pludseligt. Jeg lukkede mine øjne stramt i. Jeg hørte døren smække, men jeg holdte stadigt mine øjne lukkede. Min bamse var knuget tæt ind til min krop, og jeg var næsten bange for at trække vejret. Jeg hørte et dybt suk, og nogle trin på vej op ad trappen. Min krop var frosset, og jeg kunne ikke flytte mig. ”Kom så prinsesse, lad os få dig ind i seng” sagde min mor blidt, imens hun tog om mig. Jeg åbnede endelig mine øjne, og da jeg kiggede på min mor, kunne jeg se et stort rødt mærke på siden af hendes kind. Jeg sov ikke den nat. Tårerne havde bare trillet ned ad mine kinder, for jeg vidste det godt. Jeg vidste godt at det var slut, at jeg aldrig mere ville se den mand, som jeg nu nægtede at kalde for far.

Jeg åbnede mine øjne op. Tårerne trillede og trillede, og det virkede som om at der aldrig ville komme en ende på det hele. Flashbacket var bare ét af mange flere forfærdelige juleminder, som jeg havde gemt godt væk allerbagerst i min hukommelse. Indtil nu. Alle de forfærdelige ord, minder jeg havde oplevet over hele mit liv, vældede nu op, som blod fra et åbent sår. Mine øjne glippede, og jeg lagde overhovedet ikke mærke til at filmen nu var færdig. Jeg var så overvældet, for hvert eneste mareridt blev nu genspillet for øjnene af mig. Det var som om at jeg drømte en endeløs drøm, som jeg bare ikke kunne vække op fra. Dog ’vågnede’ jeg op fra den, da jeg opdagede at jeg i mine rædselsfulde minder, havde endt op på gulvet. Jeg sukkede dybt, lige så dybt som min mor havde, da hun indså at far aldrig mere ville komme tilbage. 

 

(A/N): 5 dage til jul!! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...