Dengang i December - Harry Styles Fanfiction Julekalender

Det er endelig december, og Emmanuelle kunne ikke være mere ligeglad, for hvis man aldrig nogensinde har haft en god jul, hvorfor skulle man så glæde sig? Sådan er hendes tanker ihvertfald, indtil hun en dag "redder" hjerteknuseren Harry Styles, fra en noget så pinlig smerte. Vil Harry kunne ændre hendes stædige opfattelse af julemåneden december, eller vil Elles liv bare fortsætte uforandret?

37Likes
23Kommentarer
3286Visninger
AA

10. Du drømmer!

Du drømmer!

(Norm. P.O.V.)

 

Da jeg så Harry der lå på gulvet blev jeg grebet af panik. Hvad nu hvis at jeg havde skadet ham? Hvad nu hvis at han havde rigtig ondt. Harry smilede dog bare op til mig, og strakte sin arm ud. ”Hjælp mig op?” spurgte han med store hundehvalpeøjne. ”Selvfølgelig!” grinede jeg, og greb om hans hånd for at hive ham op igen. Da Harry var på benene igen, gav han mig et langt kram. ”Hvorfor er du egentlig her?” spurgte jeg undrende. Havde han planlagt et møde med en personlig træner? Jeg var ret så sikker på at han allerede havde en. ”Jeg er da også utrolig glad for at se dig Elle, hvordan har du det?” spurgte han sarkastisk. ”Undskyld, jeg ville bare gerne vide hvorfor du er her. Det er ikke fordi at jeg ikke er glad for at se dig!” sagde jeg, og gav ham et lille kram. ”Jeg kom egentlig for at spørge om du ville med ud og have en kop kaffe, måske varm kakao, hvis du har lyst?” sagde han med et lille smil om læben, og et nervøst blik i øjnene. ”Selvfølgelig! Men jeg har først fri om halvanden time..” svarede jeg, imens jeg bed lidt i min læbe. Harry smilede bare og løftede en sportstaske op, så jeg kunne se den. ”Det er fint, jeg havde alligevel planlagt at træne lidt”.

Harry satte kursen mod omklædningsrummet, og jeg så efter ham. Hmm.. Så var det en date? Da han kom ud igen, omklædt og det hele, var jeg ved at hjælpe et af de andre medlemmer. Jeg fik hurtigt forklaret hvad det var de skulle, og derefter klarede de det selv. Harry var henne på et af løbebåndene, så i stedet for at forstyrre ham, gik jeg hen til en af bokseboldene. Min kollega Thomas stod derovre, han var lige blevet færdig med at træne en, der havde bestilt privat træning.

”Hey Tom, vil du binde mine hænder ind? Jeg vil gerne lige give bolden et par slag” sagde jeg med et skævt smil. ”Hey Elle, selvfølgelig! Hvordan går det egentlig?” spurgte han imens han fandt bandagen frem. ”Det går helt fint, Alice går dog helt amok med julepynten, men du kender hende jo. Hvordan var din tur til Acorerne egentlig?” Mine hænder blev forsigtigt, men stramt viklet ind i bandagen, det var tydeligt at han havde gjort det utallige gange før. ”Den var rigtig god, John nød den også rigtigt meget. Der var simpelthen så utrolig flot, jeg kan klart anbefale det!” sagde han, med begejstring i hans stemme da han nævnte John.

John var nemlig hans forlovede, og en af mine gode venner. De skulle giftes d. 24. december, da det var Toms mors fødselsdag. Hans mor døde da han var kun 13, så til ære for hende valgte de juleaften. Jeg var også inviteret, faktisk lidt mere end bare inviteret, jeg var nemlig deres eneste brudepige. Det var en kæmpe ære at de valgte mig, og jeg kunne bare ikke vente med at se mine to bedste venner gå op ad kirkegulvet, og sige ’ja’ til hinanden. ”Ehm Elle? Der er altså en fyr der stirrer meget intenst på dig, ved du hvem det er?” spurgte Tom mig, imens han kiggede hen over min skulder. Jeg drejede mit hoved, og mine øjne mødte straks Harrys. ”Åh det er Harry, han er en af mine gode venner. Vi skal drikke kaffe når jeg får fri” sagde jeg med et smil, og vinkede til Harry, der nu så pinligt berørt ud. ”Ah, en ’god’ ven, huh? Sikker på at han ikke er lidt mere end det?” spurgte Tom i en drillende tone. ”Ønsketænkning Thomas, du drømmer!” Tom rystede bare lidt på hovedet. ”Han kigger på dig, på nøjagtigt den samme måde jeg kigger på John, og du gør det samme” sagde han og slog en knude på bandagen. Så vi virkelig sådan på hinanden?

 

(A/N): Hey folkens, så blev det en lidt tidlig opdatering, havde lige et lille øjeblik til at opdatere i. Håber at I kan lide kapitlet! (: Hav en skøn 9. december! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...