Dengang i December - Harry Styles Fanfiction Julekalender

Det er endelig december, og Emmanuelle kunne ikke være mere ligeglad, for hvis man aldrig nogensinde har haft en god jul, hvorfor skulle man så glæde sig? Sådan er hendes tanker ihvertfald, indtil hun en dag "redder" hjerteknuseren Harry Styles, fra en noget så pinlig smerte. Vil Harry kunne ændre hendes stædige opfattelse af julemåneden december, eller vil Elles liv bare fortsætte uforandret?

37Likes
23Kommentarer
3342Visninger
AA

2. December, så mødes vi igen.

December, så mødes vi igen.

(Norm. P.O.V)

 

Ugh! Så starter det hele forfra igen. 1. december, og så resten af december måned er bare det værste. Ja, jeg har lidt af et anstrengt forhold til Julen. Alle er så stressede, og farer rundt for at finde de bedste gaver. Alt skal være perfekt! Maden, træet, ALT. Jeg forstår ikke hvorfor folk ikke bare kunne hygge sig sammen med deres familier, og lade være med at spurte rundt i byerne, på jagt efter den julegave, som vil få alle til at spærre øjnene op, og blive grønne af misundelse.

 

Jeg var egentlig på vej til mit arbejde. På min cykel i -200 °C og mine fingre var ved at fryse af (overdrivelse fremmer forståelse), fordi jeg selvfølgelig havde glemt mine vanter derhjemme. Jeg blev dyttet af et par gange, fordi at jeg prøvede at puste lidt liv i min venstre hånd. Nogle folk syntes åbenbart at det var uansvarlig kørsel, selvom at jeg til mit forsvar kun slingrede en lille smule. Psh. Min cykel knirkede lidt, da jeg drejede ind på parkeringspladsen, foran det lille fitnesscenter jeg arbejdede i. Cyklen blev sat i stativet, under det lille halvtag, og jeg begyndte at gå imod døren. Det var et meget hyggeligt sted, ikke for stort, og lidt mere privat, end de store træningscentre, hvor maskinerne stod på rad og række.

Rodet i min taske gjorde jagten efter mit medlemskort ret så besværlig, men jeg fik endelig fisket det op, og kørte det hen over skanneren. Bip bip, og så var jeg inde.

Da jeg havde fået sat skoene, gik jeg op til receptionen, hvor jeg blev mødt med et ”Godmorgen Emmanuelle” fra den søde ældre dame, der hed Alice. ”Godmorgen, er der noget nyt?” spurgte jeg, og tjekkede lige klokken på min mobil. 09.00, lige til tiden. ”Ikke rigtigt, her er ret så stille lige nu, så gå du bare ind og klæd om. Du kan måske nå en runde på maskinerne” sagde hun smilende, jeg smilte bare tilbage og satte kursen mod personaleomklædningsrummet. Mit hår røg op i en hestehale, og jeg fik trukket min lyseblå ’Instruktør’ – trøje på, samt mine sorte træningsbukser. Mine sko blev hurtigt bundet, og jeg fik fyldt min vandflaske op.

 

Som Alice sagde, så var der ikke spor travlt. Faktisk så var der nok kun 2-3 stykker, hvilket passede mig helt fint, for så kunne jeg måske endda nå en tur på løbebåndet. Jeg besluttede mig for at min cykeltur fra min lejlighed, havde været opvarmning nok, så jeg startede bare direkte med vægtene. Senere hen på formiddagen blev der lidt mere travlt, så jeg måtte lige sætte min egen træning lidt til side, og hjælpe kunderne, som også virkede til at være i en kvalmende julestemning.

Ved middagstid havde Alice brug for en hjælpende hånd, med nogle guirlander. Ja, selv på min arbejdsplads, måtte jeg trækkes med evige mønstre, af farverige guirlander og sukkersøde julehjerteflet. Jeg kunne endda heller ikke være i fred i omklædningsrummet, hvor en enkelt guldfarvet julestjerne havde sneget sig ind. Efter en lang dag på jobbet, måtte jeg godt nok sige, at jeg havde fortjent fyraften, da den tid endelig kom.

 

(A/N): Hej! Håber at I kan lide det første kapitel. Jeg ved godt at det er lidt kort, og at der ikke sker så meget, men det er kun starten, og der vil ske mange spændende ting i fremtiden. Jeg planlægger at det skal være en 24-kapitlers historie, det vil sige at jeg gerne skulle opdatere hver dag, hele vejen indtil jul. Hav en dejlig dag!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...