Dengang i December - Harry Styles Fanfiction Julekalender

Det er endelig december, og Emmanuelle kunne ikke være mere ligeglad, for hvis man aldrig nogensinde har haft en god jul, hvorfor skulle man så glæde sig? Sådan er hendes tanker ihvertfald, indtil hun en dag "redder" hjerteknuseren Harry Styles, fra en noget så pinlig smerte. Vil Harry kunne ændre hendes stædige opfattelse af julemåneden december, eller vil Elles liv bare fortsætte uforandret?

37Likes
23Kommentarer
3283Visninger
AA

21. Cupcakes!

Cupcakes!

(Harry P.O.V.)

 

”Hey Niall, lad være med at spise kagerne, de er til Elle!” råbte jeg efter Niall, da jeg så ham stikke af med en af de cupcakes jeg havde bagt til Elle. Tom (som åbenbart var homoseksuel og Elles bedste ven) havde sagt at Elle absolut elskede cupcakes, så jeg bestemte mig for at gå lidt ekstremt til værks, og bage omkring 200 kager til hende. Jeg vidste at hun ikke ville åbne døren op, hvis hun vidste at det var mig der stod derude, men jeg havde heldigvis en plan. Jeg rørte en sidste gang rundt i skålen, før jeg begyndte at fylde de små forme op.

Mit vækkeur havde ringet klokken 07.00 denne morgen, og med det samme havde jeg været oppe og i gang med at bage. Jeg vidste at Elle ville sætte meget større pris på min plan, hvis jeg selv havde bagt alle kagerne, så i stedet for at springe over hvor gærdet var lavest, havde jeg besluttet mig for selv at gøre det. De sidste forme blev fyldt op, og hold nummer 11 kom i ovnen. Imens de bagte begyndte jeg på at lave glasur i alle regnbuens farver. Jeg havde også fået lidt hjælp af Lou, for hun havde en overraskende fingersnilde, så hun vidste hvordan man lavede de små marcipanblomster, der skulle sidde ovenpå alle de forskellige cupcakes. Zayn sad i sofaen, og skypede med Perrie, og hun blev ved med at spørge om hvem alle de cupcakes var til.

”De er til en pige der hedder Elle, hun er virkelig sød!” fortalte jeg Perrie, og Zayn vendte kameraet hen mod mig, så hun kunne se at jeg stod i et forklæde med mel overalt i håret. ”Screenshot!” råbte hun pludseligt, og før jeg vidste af det havde hun taget et billede af mig. ”Det her skal så meget på Twitter” mumlede hun for sig selv, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. ”Whatever Pez!” Zayn grinte også lidt, og derefter vendte de tilbage til den samtale de havde før. Ovnen bippede bag mig, og jeg hev det sidste hold kager ud. Da de var kølet ned, begyndte jeg at dekorere dem. Drengene synes åbenbart at det var vildt sjovt at jeg kunne finde ud af noget så ’feminint’, og de blev ved med at gøre grin med mig hele dagen. Jeg tog det ikke så tungt, for jeg vidste jo godt at de ikke mente noget ondt med det.

Jeg åndede lettet op, da jeg havde sat den allersidste marcipanblomst på. ”Er der så nogen der vil hjælpe mig med det her?” spurgte jeg de andre. De nikkede alle, og sammen pakkede vi alle kagerne ned, og kørte hen til Elle. Jeg sad og trommede nervøst med fingrene, og Louis lagde sin hånd hen over mine for at holde dem stille. ”Bare rolig, det skal nok gå” sagde han med et smil, og jeg slappede lidt mere af. Endelig kom bilen til et stop, og jeg kiggede nu op på Elles lejlighedskompleks. Heldigvis boede Elle allerøverst oppe, uden nogen andre naboer på samme etage, så den lille opgang foran hendes lejlighed ville ikke blive forstyrret. Drengene hjalp mig med at slæbe de mange kasser med kager op ad trapperne. Trin for trin, og jeg begyndte at blive nervøs igen. Vi fik båret de mange kasser op, og drengene gik ned i bilen, så jeg kunne sætte planen i gang.

Jeg løftede låget på den første kasse, og tog en af kagerne op. Jeg sad lidt og beundrede mit værk, men satte den så ned på gulvet. Rækker af cupcakes fyldte hele gulvet lige ude foran Elles dør.  Jeg satte dem ned, omarrangerede dem. Aldrig helt tilfreds, men da jeg fik fisket den sidste cupcake ud af den sidste kasse, og satte den på sin retmæssige plads, kunne jeg ånde lettet ud. Jeg stillede mig op, tog et par skridt tilbage, og tog så synet af de mange cupcakes ind. Et smil bredte sig på mine læber, og jeg samlede kasserne sammen. Med et tilfredst smil gik jeg ned af trapperne og ud i bilen, for jeg vidste at jeg havde gjort det så godt som jeg kunne. Nu var resten bare op til Tom, og så ville tiden vise sig, om Elle kunne tilgive mig.

 

(A/N): Ja undskyld, jeg havde bare en utrolig stor trang til cupcakes da jeg skrev det her kapitel.. Har I så fået juleferie nu? (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...