Dengang i December - Harry Styles Fanfiction Julekalender

Det er endelig december, og Emmanuelle kunne ikke være mere ligeglad, for hvis man aldrig nogensinde har haft en god jul, hvorfor skulle man så glæde sig? Sådan er hendes tanker ihvertfald, indtil hun en dag "redder" hjerteknuseren Harry Styles, fra en noget så pinlig smerte. Vil Harry kunne ændre hendes stædige opfattelse af julemåneden december, eller vil Elles liv bare fortsætte uforandret?

37Likes
23Kommentarer
3291Visninger
AA

4. Av?

Av?

(Norm. P.O.V.)

 

”Du gør det altså forkert” lød det fra stemmen bag mig. Jeg vidste ikke hvem det var, andet end at det tydeligvis var en person af hankøn, og faktisk var jeg ret så ligeglad. Han forstyrrede min træning. ”Er du nu helt sikker på det?” spurgte jeg ham, imens jeg trænede videre uden at vende mig mod ham. Der blev lidt stille bag mig, men så kom stemmen igen. ”Ja, jeg er ret så sikker på at du gør det forkert”. Jeg stoppede træningen med et langtrukket suk. Mine fingre slap taget på maskinen, jeg rejste mig fra sædet og vendte mig så vi stod ansigt til ansigt. ”Er du helt sikker?” spurgte jeg den fremmede igen, og jeg kunne se at blodet steg til hans kinder, da han fik øje på det store ’INSTRUKTØR’ på min trøje. ”Øh..” kom det fra ham, og jeg gav ham et lille smil. ”Bare rolig, du er ikke den første der har lavet den fejl” sagde jeg med et grin, og blinkede til ham. Han var nu ret sød, og helt klart veltrænet. ”Det må du undskylde”. Jeg kunne se at han var lidt pinligt berørt, så for ikke at jogge mere rundt i det, så rakte jeg min hånd frem og rystede hans. ”Det gør ikke noget. Jeg hedder Emmanuelle, men du kan kalde mig Elle. Hvad hedder du?” jeg smilte forsigtigt til ham. ”Harry. Harry Styles.”

”Hyggeligt at møde dig Harry Styles, men nu vil jeg gerne tilbage til min træning, og jeg kan se et par fyre der kigger efter dig, så vi ses nok, hej!” jeg gav ham endnu et blink, og da jeg gik hen mod romaskinen, kunne jeg mærke flere sæt øjne, stirre mig i ryggen.

Han var egentlig ikke grim, og han virkede ret så sød, men jeg kunne ikke spilde min tid, på at rende rundt efter fyre, så jeg lod det bare ligge. Jeg skulle jo alligevel arbejde.

Apropos arbejde. Efter cirka en halv time med intens træning, mødte mine øjne Harrys igen. Han holdte øjenkontakt, og gik langsomt hen imod de store vægte. Da han havde lagt sig på bænken, tog han et godt greb om vægten og løftede den op. Han sænkede og løftede den et par gange, men pludselig kom der en pibende lyd fra ham, og vægten lå fladt på hans bryst. Jeg rejste mig hurtigt for at gå hen og hjælpe ham, for dem han var ifølge med stod i den anden ende af centret, og havde ikke opdaget noget. Med hurtige skridt gik jeg hen til ham, og da han fik øje på mig begyndte hans kinder at blusse igen. Jeg løftede hurtigt vægten op fra ham, og satte den hen i stativet. ”Hvor gør der ondt henne Harry?” spurgte jeg bekymret. ”Her i siden, det gør virkelig ondt” kom det fra hans sammenkrummede skikkelse. ”Din stakkel, du har nok forstrakt en muskel. Kom her.” Jeg hjalp ham op fra bænken, og fik ham slæbt med ind i massagerummet. Han lagde sig fladt ned på briksen, og jeg sagde at jeg ville være tilbage om et lille øjeblik.

Kursen gik mod den lille gruppe, som han havde været ifølge med, og jeg prikkede ham, der lignede en træner mest, på skulderen. ”Ja?” spurgte han spørgende. ”Jeg ville bare lige sige at Harry har forstrakt en muskel, han ligger inde i massagerummet” svarede jeg ham. ”Åh nej.. Har I tilfældigvis en massør? Det er vigtigt at han ikke er i smerter, for han skal optræde i morgen.” Optræde? Hm.. Gad vide om han var kendt? ”Jeg er massør, jeg kan nok godt fikse ham igen hvis det er?” sagde jeg, og lænede mit hoved på skrå. ”Det ville være skønt!”.  

 

(A/N): Så er det den 3. december, kun 21 dage til jul, woo! Jeg er virkelig bagud med julegaverne, men det går nok. Håber at I nyder kapitlerne indtil videre (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...