A red Christmas story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 11 dec. 2013
  • Status: Igang
Harry Styles den kendte One Direction popsanger, lever to liv hver for sig. I hans ene liv er han omgivet af skøre skrigende fans og hans truende management Modest. I hans andet liv skjuler han sig i Holmes Chapel i Cheshire, som den nørdede og ligegyldige Marcel. Harry skabte Marcel i håbet på et normalt liv, da havde han bare ikke regnet med, at han skulle blive håbløst forelsket i pigen Lena.

11Likes
14Kommentarer
761Visninger
AA

8. 8 december

 

 

8 december


 

Det var søndag, jeg var vågnet ved, at Niall havde spurgt om han ikke måtte komme ud til mig. Han havde brug for en pause fra det hele, jeg havde selvfølgelig sagt ja, da jeg vidste hvordan han havde det. Han ville komme i morgen, og være der i et par dage.

Lena og jeg skulle på restaurant i aften, min ynglings restaurant, som lagde i en lille by, hvor snart ingen kom.

Jeg besluttede mig for, at tage ind og besøge Lou og Lux, da jeg alligevel skulle have klippet hår. Greb mine bilnøgler og satte mig ind i bilen, for derefter at køre mod London, på et kort visit.

 

''Hej din flotte fyr." sagde Lou og gav mig et klem, jeg kunne se Lux komme rendende bag hende, så hun var lige ved at falde. Jeg smilede til Lux.

''Haryy!" sagde hun, og rakte armene op i vejret, for at jeg skulle kramme hende. Jeg tog hende op til mig.

''Heej, lille fis." sagde jeg og kyssede hende på kinden. Så hun grinede.

''Vi er i gang med at se film!" sagde hun mens hendes øjne strålede af glæde. Lou grinede og rodede hendes datter i håret.

''Vi er i gang med at se barbie." sagde Lou og førte os ind i stuen, hvor der var pyntet flot op.

''Nå, skal vi få klippet dig, din langhåret abekat." Lou grinede af hendes dårlige joke, og jeg kunne heller ikke lade være. 

-Det må i dag kende. At man griner af en joke, fordi den er så plat. Jeg siger jer, intet kunne slå mine knock knock  jokes!, intet.

Efter Lou havde klippet mig, sad vi og fik kaffe, mens Lux sad og tegnede i en malebog. 

''Harry, jeg er altså sikker på, at Louis savner dig." sagde Lou, jeg trak på skuldrene.

''Jeg har gjort alt Lou, jeg har sagt undskyld mindst tusinde gange, jeg ved ikke hvad jeg længere skal gøre." 

''Måske skulle du finde på noget andet, noget som betyder undskyld, men som ikke er sagt med ord." kloge ord fra Lou. Jeg stønnede.

''Hvad skal det betyde?"

''Du skal gøre noget godt for ham, og blive ved med det indtil, at han tilgiver dig." sagde Lou og klappede mig på hånden. Jeg nikkede.

Lux kom hen til mig, ''Se," sagde hun og rakte en tegning til mig, hvorpå der var en pige med en mikrofon i hånden.

''Ejj, hvor er den fin, vil du synge for mig?" Hun nikkede og begyndte straks at synge twinkle twinkle little star. 

''Baby!" råbte Lou, mens vi klappede af hende. 

 

Tiden gik, og efter nogen tid var jeg på vej hjem til Cheshire. Jeg kom hjem tid nok til at komme i bad. Tændte for radioen og skrålede igennem, da det var lang tid siden, at jeg havde sunget.

 

Jeg holdt uden for Lenas indkørsel og hun kom løbende ud. ''Hej," sagde hun glad, og spændte sikkerhedsselen. ''Hvad skal vi så i dag?" spurgte hun ivrigt.

''Vi skal have noget af spise." sagde jeg, og blinkede til hende. Hun nikkede.

''Hvad er din ynglings farve?" Spurgte hun ligepludselig.

''Blå og orange." mumlede jeg, mens jeg fokuserede på et lyskryds, der ikke virkede optimalt.

''Pasta, ris eller kartofler?" Jeg tænkte kort over hendes spørgsmål.

''Alt." mumlede jeg derefter.

''Sukker eller salt?"

''Sukker, dig?" spurgte jeg.

''Næ næ næ nej, du kan spørge mig i morgen, i dag er det mig til at stille spørgsmål." sagde hun og grinede.

''Ynglings sanger?"

''The beatles, Elvis og coldplay."

''Ynglings sang?"

''Free falling af John Mayer."

''Ynglings fodboldhold?"

''Manchester united!"

''Ynglings film?"

Denne gang rødmede jeg helt klart, jeg kunne da ikke fortælle hende, at jeg elskede kærligheds film.

''Hvad er der?, sig det," Hun kiggede forvirret på mig.

''The notebook, titanic og love actually."

''Hade dyr?"

''Slanger!"

''Motto?"

''Work hard, play hard, be kind."

''Ynglings ret?"

''Taco's!"

''Ynglings album?"

''21 af Adele."

Denne gang kom hun ikke med et nyt spørgsmål, men svarede bare ''Okay."

Vi havde spist, vores samtale var underlig, den havde drejet i de mærkeligste retninger, og til mit held spurgte hun aldrig til min familie.

Jeg lagde en arm omkring hendes nakke, ''Hvordan syntes du vores date har været?" spurgte jeg hende.

''Fantalastisk." 

Jeg elskede det ord, og at høre hende sige det var endnu bedre. Jeg stoppede op og stod bare og kiggede på hende. Jeg rettede på hendes søde briller, der var faldet lidt længere ned på hendes næse. Jeg stod bare der og stirrede ind i hendes skinnende brune øjne. Jeg lagde begge mine hænder, på hver en kind og lænede mig langsomt frem for at kysse hende. 

Hun gjorde ingen modstand. Det slå nærmest gnister da vores læber mødtes, det gav et stød hele vejen igennem min krop. Jeg kunne mærke mine fingerspidser sitre, og det var som om tiden stod stille. Hun trak sig langsomt, og lagde sit hovede på min brystkasse. 

''Jeg tror, at jeg elsker dig," mumlede hun næsten lydløst. Jeg kiggede på hende.

''Jeg tror også, at jeg elsker dig." Med disse ord mødtes vores læber endnu engang, det var næsten magisk. Jeg havde aldrig prøvet dette før, hun var fantastisk.

Jeg havde endelig fået hende, og jeg ville ikke give slip.

 

På vejen hjem var der stille, ikke på den der akavede måde, men bare stille.

''Ved du hvad?" spurgte hun, jeg rystede på hovedet.

''Du er kønnest når du smiler." sagde hun og kiggede på mig, jeg kunne mærke mine kinder rødme.

''Og sødest når du rødmer." Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af hvad hun havde sagt.

''I lige måde Lena." sagde jeg, og havde så inderligt meget lyst til at kysse hende, men det var lidt umuligt i en bil.

Jeg holdt foran hendes hus. Hun lænede sig hen til mig for, at give mig et farvel kys. 

''Sov godt." mumlede jeg, disse ord blev modtaget med et smil. Efter hun havde smækket bildøren i vinkede hun til mig.

Jeg smilede hele vejen hjem, hele vejen i seng, jeg smilede da jeg faldt i søvn.

 

________________________________________________

 

Det er den ottende december! 

Jihiiii!

det var kapitlet og det er altså ikke rettet igennem

Emma

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...