A red Christmas story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 11 dec. 2013
  • Status: Igang
Harry Styles den kendte One Direction popsanger, lever to liv hver for sig. I hans ene liv er han omgivet af skøre skrigende fans og hans truende management Modest. I hans andet liv skjuler han sig i Holmes Chapel i Cheshire, som den nørdede og ligegyldige Marcel. Harry skabte Marcel i håbet på et normalt liv, da havde han bare ikke regnet med, at han skulle blive håbløst forelsket i pigen Lena.

11Likes
14Kommentarer
757Visninger
AA

7. 7 december

 

7 december

 


 

Jeg vågnede ved sollysets stråler der skinnede alt for meget. Lugten af drenge deo og sved gik mine næsebor i møde. Det gik pludselig op for mig hvor jeg var. Jeg satte mig brat op, jeg kunne ikke mindes at jeg havde lagt mig i den her seng.

Jeg kunne høre lyden af en emhætte der kørte, så jeg gik ud fra at Marcel var stået op. Jeg havde sovet tungt, hvilket undrede mig, da vinden havde blæst højlydt. Jeg var sikker på, at vi begge var faldet i søvn på hans sofa. Jeg skubbede dynen af og rejste mig. Jeg kiggede ned af mig selv, og kom i tanke om at jeg havde lånt en stor t-shirt af Marcel.

''Godmorgen," sagde han og smilede.

Jeg fik nærmest et chok. Hans slikhår var uglet, og lignede noget nær krøller. Han så rent faktisk muskuløs ud. Hans t-shirt gjorde at man kunne se hans brystkasse og arme meget bedre. Han havde heller ikke briller på. Han lignede på ingen måde Marcel. Den Marcel som jeg kendte. 

''Godmorgen." sagde jeg, da det gik op for mig, at han ventede et svar.

''Jeg håber du kan lide spejlæg," sagde han og fumlede lidt med at på spejlægget flyttet over på tallerkenen. 

''Bare rolig." mumlede jeg og smilede for mig selv.

''By the way, jeg har en plan for hvad vi skal lave i dag." sagde han, mens han satte tallerkenerne hen til spisebordet.

''Og hvad er det?" der lød jeg måske lidt for begejstret.

''Det for du at se. Ketchup?" spurgte han og hev sprøjtede noget på en af tallerkenerne, og kom 

''Ja." mumlede jeg og satte mig over til bordet, hvor han kom med morgenmaden.

''Det klæder dig," sagde han efter lidt. Jeg blev hurtigt forvirret.

''Hvad?" spurgte jeg, og stak gaflen i ægget. 

''Nattøj, morgenhår, det er nuttet." sagde han og havde et helt alvorligt udtryk i øjnene. Jeg kunne mærke mine kinder rødme. 

''I lige måde." sagde jeg til sidst.

 

''Marcel, hvor har jeg smidt mit tøj?" råbte jeg inde fra hans værelse. 

''Hvis ikke det ligger på badeværelset, er jeg bange for at jeg har smidt det til vask," Jeg stønnede, jeg var lidt fucked hvis han havde det i vaskemaskinen.

Det var ingen steder, jeg rodede hans vasketøjskurv igennem og fandt kun mine bukser. 

''Marcel, kan jeg låne en trøje af dig?" spurgte jeg, hoppede i mine bukser. Han kom gående.

''Hvad vil du låne?" spurgte han, mens han tog en bid af et æble, og gik ind på værelse, hvor jeg fulgte efter. 

''Hvad med den her?" han holdt en grå striktrøje frem, som jeg umiddelbart ikke troede var hans stil.

''Strømper?" 

''Ja tak," mumlede jeg og greb sokkerne han rakte mig.

 

''Kommer du?" spurgte han, og åbnede døren ind til hans Volvo. Jeg luntede hen til ham. 

''Kan du ikke bare fortælle mig hvad vi skal?" spurgte jeg.

''Hvorfor?" han grinede.

''Så kan jeg lige se om jeg skal flygte,"

''Beklager sukkerfis, den går ikke." sagde han og grinede, mens han tændte for radioen. Great, det var selvfølgelig One direction.. Jeg stønnede, og han blev lige pludselig meget alvorlig.

''Hvad sker der?" spurgte han bekymret.

''Kan du ikke finde en anden sang?" spurgte jeg.

''Kan du ikke lide One direction!?" Jeg fik nærmest et chok. 

''Det er ikke fordi jeg har noget i mod dem, det er bare.. de er så selvoptaget agtige, det er svært at forklare," sagde jeg til sidst.

''hvis vi, DE!, hvis de er selvoptaget, hvad er du så?"

Det spørgsmål kom bag på mig.

''Det ved jeg ikke," mumlede jeg og tog knæene op til mig.

''Er du helt vild med One direction?" spurgte jeg.

''Ja, de er fede." sagde han og skruede op for radioen. 

''Good damn it Marcel!" grinede jeg, da han absolut skulle skrue radioen helt op!, så man knap nok kunne høre hinanden. Han sang med, det lød ikke ligefrem godt. Denne her gang skreg jeg nærmest af grin, Marcel var så irriterende, og han skruede højere op for radioen, og rullede de bagerste vinduer ned, så alle kunne høre det, good han var pinlig!.

''Vi har kørt i lang tid nu Marcel, hvad skal vi?" spurgte jeg og var ved at være utålmodig.

Han svarede ikke. Jeg rodede hans cd'er igennem og var ved at skrige da jeg fandt en med Ed Sheeran. Jeg satte den straks på.

''Interessant valg." sagde han og tog en dyb vejrtrækning.

''Mmm, han er dejlig." sagde jeg og lukkede mine øjne. Jeg fokuserede på hans stemme, hans fantastiske stemme. 

 

Jeg var åbenbart faldet i søvn, da jeg mærkede at Marcel ruske i mit knæ.

''Vi er her." kunne jeg høre hans blide stemme mumle.

Mine øjne sprang op, da jeg havde været så spændt på hvad han havde fundet på. Vi holdt udenfor et hvidt hus. Jeg kiggede forvirrende på ham. Han åbnede bildøren i min side, for mig.

''Er vi i London Marcel?"

Han nikkede.

Han lagde en hånd på den ene side af min hofte og førte mig ind ad døren. Da vi kom ind var der levende lys og en duft af lavendel, det gik op for mig, at det var et sted man fik massage.

Jeg skulle til at sige noget, men inden jeg nåede det, lagde han sin pegefinger på mine læber.

''Shhh.." Han gjorde mig mundlam, hans øjne forheksede mig nærmest, jeg kunne umuligt kigge væk. Et kort øjeblik var vores læber tæt på at mødes, indtil vi hørte en stemme og sprang fra hinanden, som om intet var sket.

Efter vi havde fået vores tøj af og en badekåbe på, førte en dame os ind på nogle massagebrikse.

Hun klaskede noget olie på min ryg og begyndte at massegere, jeg var tæt på at falde i søvn. Hvordan kunne Marcel vide, at det var det jeg elskede på vinterdage?. 

Bagefter tog vi på starbucks, og derefter hentil en skøjtehal, selvom at jeg havde insisteret på at jeg ikke ville, da jeg ikke kunne finde ud af det, men det gik af  Marcels vilje. Han havde holdt mig helt tæt ind til sig, hvilket havde resulteret i at når jeg faldt, rev jeg ham med ned. 

Derefter havde vi kørt forbi Nandos og fået mad, og vi var nu på vej hjem.

''Har det været en date?" spurgte Marcel lige pludselig, jeg tænkte over svaret. Kort efter rystede jeg på hovedet. 

''En date er ikke en overraskelse." sagde jeg bagefter, det lettede vidst lidt på hans humør. 

''Okay.." Jeg kunne fornemme at han tænkte.

''Vi kunne gøre det til en date?" sagde han efter lidt.

''Det er alt forsent." mumlede jeg og grinede, måske ville jeg bare have sådan en dag igen med ham?.

''Hvad med i morgen, kan jeg så invitere dig på en rigtig date der?" spurgte han.

''På en betingelse,"

''Og det er?"

''At det ikke er på et bibiotek." Jeg var faktisk en gang, blevet inviteret hen til et bibliotek af en dreng, så det var af egne erfaringer, at jeg sagde det.

''Ahh, pis det var da lige det jeg havde tænkt mig." sagde han ironisk og grinede. Jeg smilede for mig selv. Var det muligt at blive forelsket på så kort tid?. Jeg vidste det ikke, men af en eller anden grund var det lykkedes. Og det var sikkert, selvom jeg knap nok kendte drengen.

Jeg var sikker på at jeg var blevet smask forelsket i ham

 

____________________________________________________

7 kapitel

Sorry at det er lidt sent ude!

Godnat til jer derude

Emma

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...