A red Christmas story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 11 dec. 2013
  • Status: Igang
Harry Styles den kendte One Direction popsanger, lever to liv hver for sig. I hans ene liv er han omgivet af skøre skrigende fans og hans truende management Modest. I hans andet liv skjuler han sig i Holmes Chapel i Cheshire, som den nørdede og ligegyldige Marcel. Harry skabte Marcel i håbet på et normalt liv, da havde han bare ikke regnet med, at han skulle blive håbløst forelsket i pigen Lena.

11Likes
14Kommentarer
756Visninger
AA

1. 1 december

 

 1. December


Jeg havde uden tvivl ventet i måneder på, at det endelig skulle blive december. I december var alle glade, jeg troede at julestemningen ville bringe det gode humør tilbage, men efter nogle timers ventene måtte jeg opgive ideen, da jeg inderst inde vidste at der skulle mere til. Jeg havde følt mig vinterdeprimeret de sidste to måneder, grå regnvejrs dage var ikke just lige det der fik mit humørtermometer til at stige, for at være ærlig var der måske allerede frost på det.

Jeg havde på fornemmelsen at denne her jul, ville blive den samme som de to sidste, men så alligevel ikke, for da Modest havde indset at jeg ikke gad mit liv mere, begyndte de at diskuterer på hvordan de kunne redde mig. De kom frem til den plan, at skabe Marcel. Marcel skulle bosætte sig i Holmes Chapel og studerer på det mest nærliggende gymnasium. De ville i al hemmelighed snakke med gymnasiet om min undercover plan, der på magiskvis skulle redde mit liv. Ikke at jeg ligefrem havde planer om at dø, bare at bakke ud.

I starten af mig one direction liv, havde jeg elsket det, elsket drengene og fansene, det hele faktisk. Men når man gang efter gang bliver overfaldet af fans eller når at man oplever at nogle psykopater laver planer om at dræbe en, vil man måske bare mest af alt ønske sig et normalt liv, uden bodyguards der skulle beskytte en mod alt og alle.

Jeg havde på en måde ondt af drengene, som modvilligt prøve at tackle alt mit rod, men det blev for meget for dem og alt i alt endte det med et stort skænderig og Louis har givet mig den kolde skulder et halvt års tid nu, han har gjort det klart for mig, at jeg ikke skal sætte mine fodspor i hans liv, men for medierne måtte vi skjule alt dette.

Directioners troede at Louis og jeg var kærester, og at det bare var Modest der sagde at vi ikke måtte snakke sammen, det var ikke helt rigtigt, selvom at de også var med i at slukke vores venskab. Ser du, dengang Louis var min bedsteven og fans troede det var en 'Bromance' sagde Modest at vi ikke måtte fysisk kontakt med hinanden. De ville også have at Niall skulle hænge mere ud med Louis, for at gøre ham mere populær. Niall var ked af det konstant den årgang, han skulle ændre alt ved sig selv, han gik fra at være den stille og lidt usikre nuttede kanin, til at være den stærke, konstant springene hest, jeg tror efterhånden bare han har vennet sig til det.

Ham kunne vi hjælpe, men jeg, jeg er mange flere kilometer væk fra fast grund, og jeg var ved at give op, jeg kunne ikke svømme længere. Kort sagt, jeg var for langt ude til at kunne reddes.

 

Jeg gik hen til mit klædeskab, Lou havde lavet en helt speciel garderobe med nørdet tøj, da ingen måtte kunne genkende mig. Jeg greb nogle store briller uden styrke, der lagde på komoden. Derefter trak jeg i et par farfar bukser og en ternet strikket bluse, der var i nogle brune kedelige nuancer. 

Det var søndag og dagen i dag stod på skole, lyder måske som om at jeg ikke har et liv, det har jeg heller ikke. Fordi at vi skulle i skole i dag, fik vi fri på fredag.

Jeg lavede faktisk aldrig de lektier vi havde for, da der ikke var nogle  konsekvenser, lærerne spurgte mig aldrig om noget, det havde de strengt fået besked på.

Jeg vidste egentlig ikke hvad jeg lavede med mit liv, jeg vidste at jeg ikke kunne have tætte venner, da jeg havde en alt for stor hemmelighed, som ingen kunne bærer. Jeg gik for det meste for mig selv, og så spillede jeg i skolens band, på guitar, det var det eneste tidspunkt hvor jeg var social på skolen. 

Ellers kunne fodbold og lacrosse drengene godt lide at skubbe og slå mig lidt her og der, det var det eneste der kunne gøre, at jeg havde lyst til at fortælle dem, at jeg FREAKING var Harry Styles og jeg havde en god ven der hed Paul, der til hver en tid kunne rive deres arme afled.

Jeg greb mine bil nøgler, svang tasken over skulderen og trådte ud i regnvejret, selvfølgelig.. det skulle jo selvfølgelig ikke sne når at det var blevet december. Jeg hadede alt der var vådt og koldt. Jeg forstod ikke hvorfor at vi ikke kunne flytte til LA og lave vores musik derovre, men nej nej, 'regnvejrs dage er meget bedre til at tænke' siger de. Jeg svor, at når det blev lovligt at skyde mennesker, var de de første der ville få en kugle af mig. - Det var så nok ikke helt rigtigt.

Jeg parkede på skolens parkerings plads -sjovt nok. Folk der kom fra bilerne luntede ind af. Jeg gik. Selvom jeg hadede regn, kunne jeg ikke dy mig fra at virke anderledes. Jeg elskede følelsen af at folk der kiggede og tænkte 'Hvad har han gang i'.

Klokken ringede og den første time begyndte, jeg begyndte langsomt at ønske at jeg var blevet i min seng, da vi skulle analyserer en enorm kedelig film, som jeg ikke kunne huske noget fra. 

''Godt, find sammen to og to" med disse ord sluttede vores engelsk lærer hendes tale. Jeg sukkede kort og kiggede rundt i klasseværelset, alle havde fundet en makker. 

"Nå Marcel, det ser ud til at det er Lena du skal være sammen med" sagde hun og rettede på hendes papirer. 

Jeg kiggede rundt i klasseværelset. Jeg havde overset en pige med rødt hår og briller, hun så rimlig usikker ud, da hun mødte mit blik. 

Jeg gik hen til hende. "Ehmm.. hej," sagde jeg usikkert og kløede mig ved nakken. ''Hej.'' kunne jeg høre hende mumle. 

''Er du ny?" spurgte jeg, lidt efter en akavet stemning. 

Hun nikkede kort og tog en dyb vejrtrækning.

''Jeg kom i sidste uge, jeg er lige flyttet til byen." Hun pillede nervøst i hendes ærmekant.

''Skal vi komme igang?" spurgte hun efter lidt.

Jeg opdagede at jeg havde været i en slags trance over hende, hun var bare så speciel og naturlig, jeg var sikker på at jeg ikke havde mødt en pige som hende før, hendes usikkerhed og generthed gjorde hende på en måde nuttet. 

Jeg hostede kort, ''Ja."

 

 

Ja, jeg vidste godt at det var lang tid siden at jeg havde snakket med en pige, en pige som ikke kendte mig, jeg vidste ikke om det var det der gjorde hende så tiltrækkende. Jeg vidste godt at jeg spillede en farlig leg ved at lære hende at kende, men der var bare noget ved hende.

Jeg vidste at der gemte sig et eller andet i hende og jeg var nærmest desperat for at finde ud af hvad. 

Jeg havde tænkt på hende stort set hele dagen. Hvordan jeg skulle komme til at snakke med hende.

Timerne var ovre og det eneste jeg skulle nu var at spille i skolens band, det var det jeg elskede mest af skoletiden. Det var ikke fordi at jeg havde et specielt forhold til bandets medlemmer, det var bare den musik vi skabte.

Jeg greb mappen fyldt med sange og trådte ind i musik lokalet, nogle fra bandet havde allerede sat sig til rette og var begyndt at spille. Jeg gik hen til dem og to en guitar ned fra vægen. Jeg ramte blidt guitarens strenge, med toner der flød ud i det de andre spillede. Gud, hvor havde jeg lyst til at synge.

Min musik lærer kom ind, lige efter sig kom den rødhåret pige. Jeg kunne ikke huske hvad hun hed, jeg havde været så opslugt af hendes specielle unikke ansigt.

Først et stykke tid efter gik det op for mig hvorfor hun egentlig var her.

''Det her er Lena, og hun skal synge i vores band." sagde han, imens han rakte hende et ark med nogle sange. Hun smilede genert og skyndte sig væk fra rampelyset. En af de andre piger rakte hende en mikrofon.

Det gik først op for mig at vi var begyndt at spille, da vi var halvejs inde i sangen. Jeg kunne ikke koncentrerer mig, den piges stemme var så fin, hun ramte sangen med de klareste toner.

Okay, den havde jeg seriøst ikke forventet ville komme.

 

Slå hende ud af hovedet, Harry. Fokuser!. mumlede jeg i takt med at jeg klaskede koldt vand i hovedet på mig selv.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hende, der var bare et eller andet mystisk over hende. Hendes øjne udstrålede et eller andet. Men ak ja, jeg kunne ikke vide noget, jeg havde lige mødt pigen. Forhelvede Harry stop nu, lige nu!. 

Okay, lad mig bare være ærlig, jeg havde et skænderig til foregå op i mit hovede lige nu. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg kunne ikke rigtig blive enig med mig selv. Jeg var som at have en djævel (Modest) på den ene side af min skuldre og en engel (mig) på den anden.

Jeg lagde mig under min sved blandet med deo lugtende dyne over mig, samt jeg kiggede over på klokken hvorpå der stod 23:26. Jeg stønnede kort. 

Jeg tænkte igen på pigen med det røde hår.

- måske ville den her december live anderledes end de sidste to, det var ikke et måske, jeg kunne mærke at den ville blive anderledes.

 

___________________________________________________________

 

Jeps det var så det første kapitel i min julekalender,

som jeg vil se om jeg kan nå at skrive.

Jeg håber at jeg kan publicere et nyt afsnit hver dag.

-Jeg ved godt at der ikke sker så meget i det første kapitel med hey, det kommer ;)

I må have en super duper glædelig første december

Emma.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...