Midnight Secrets - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Færdig
Riley Bennett havde aldrig troet hendes fødselsdag, for en gang skyld kunne være en god dag. Men da hende og hendes bedste ven Luke er på café på hendes 18 års fødselsdag, støder hun ind i det irske medlem af One Direction. Nemlig Niall Horan. Et venskab opstår hurtigt mellem de to, og han tager hende med ind i hans liv og hun lærer hurtigt alle de andre medlemmer og kende. Bestemt én af medlemmerne tager hendes opmærksomhed, da han minder hende om en hun har skrevet med over mail i over 2 år. Om hendes problemer hver eneste aften, mens han også har fortalt hende hans problemer. Men de kender ikke hinandens navn, de ved ikke hvordan de ser ud og hun aner ikke at han er med i bandet One Direction. Vil hun finde ud af at et af medlemmerne er ham, ham hun har forelsket sig i over mails?
Og vil de andre drenge finde ud af alle hendes problemer, men også hendes fortid?

195Likes
216Kommentarer
32026Visninger
AA

22. 21 - "Hvor er Logan?"

23 December

Rileys synsvinkel

Det var nu dagen inden jule aften, og efter jeg havde skrevet jeg var hos min kæreste Liam til mine forældre. Tiggede de om og møde ham, selvfølgelig som den fantastiske fyr Liam er. Så sagde han ja, trods vi havde andre planer idag. Så de kom inden så længe, heldigvis var vi alene hjemme. Så mine forældre ikke blev overfaldet af drengene, ville se morsomt ud men nej.
Jeg holder mig til det sikre.
Liam stod nervøst og gned hænderne mod hinanden, mens han sank en klump og så ned i gulvet. 
Langsomt luntede jeg hen til ham, lagde armene om hans nakke og trykkede læberne mod hans højre kind. "De kommer til og elske dig, bade rolig. Du er det de ønsker for mig, ved jeg allerede." Beroligede jeg ham med, mens jeg plantede små kys rundt i hele hans ansigt. Til et smil bredte sig på hans læber, først der stoppede jeg og kom med et grin over mig selv.
"Tak babe, lige det jeg behøvede og få at vide" smilede han til mig, hans hænder gled om mine hofter og han trak mig ind til hans muskuløse krop. Jeg lod mig forsvinde ind i hans favn, og der stod vi i et stykke tid og krammede. Ikke et venne kram, nej det var et kærligt kram. Fuld med følelser og kærlighed, vi behøvede ikke kysse eller være seksuelle for og vise vi elskede hinanden.
Et kram var nok, til og vide at jeg betød alt for ham. Den måde han krammede en på, man kunne ikke være andet end tryg i hans favn.
Dog blev vi afbrudt af dør klokken der ringede, og det kunne kun betyde en ting. Mine forældre var her. Hurtigt fik jeg rettet tøjet, det samme Liam og ellers så forsvandt jeg hen til døren som jeg åbnede.
Allerede der blev jeg overfaldet med kram, både fra mor og far på samme tid. Halleluja for det, eller nej.
Jeg grinede lidt, falsk faktisk men jeg kunne ærlig talt næsten ikke få luft, så hårdt krammede de mig.
Derefter kiggede de begge på Liam, betragtede ham fra top til tå. Og jeg kunne allerede der se, min fars skeptiske blik da han så tatoveringerne.  
Jeg smuttede blot hen til Liam, det var der jeg hørte til nu. Hos ham, og drengene. Men mest ham, selvfølgelig mest ham.
"Far det er meningsfulde tatoveringer, så rolig nu. Han er ikke en bad boy, og det finder i også ud af" forsikrede jeg dem om, de nikkede og gav Liam hånden. Præsenterede sig selv, mens min anden hånd lå i hans frie hånd.
"Hvor er Logan?" Spurgte jeg forsigtigt, mens brynene blev skubbet mod hinanden så rynker kom i syne i panden.
Det klemte jeg lidt om Liams hånd, da de tøvede med og svare. Var han nu kommet ud for nogle skader? Han var trods alt alkoholiker, kunne man sagtens kalde ham. 
"Han er på noget afvænnings noget, han kommer hjem igen i morgen til jul. Faktisk har han været afsted, siden du stak af. Det blev han faktisk ked af, troede det var hans skyld. Så han gør alt for og komme ud, af alt det med alkohol for din skyld Riley." Svarede min far så endelig, og jeg åbnede munden for og sige noget. Men lukkede den hurtigt igen, jeg var mundlam.
Hvordan kunne han tro, det var hans skyld?
"Jamen.. Det var jo ikke hans skyld!" Protesterede jeg ivrigt, rystede endda også på hovedet over dem. Hvorfor havde de ikke stoppet ham? Men på den anden side, var det godt for ham og komme ud af det. Det ødelagde ham, han så allerede ældre ud end hvad han var.
Det var direkte hjerteskærende og se på, hvordan han så ud næste morgen efter og have været stang stiv.
Liam trak mig kærligt ind til sig, og jeg puttede mig ind i hans favn. Allerede der, smilede min mor en smule over hvad Liam gjorde for mig. De kunne vel se, hvor meget han passede på mig. 
"Ikke mere snak om det, lad os nu bare hygge os" afbrød min mor, mens hun hængte jakken op på knagerækken. Den jakke havde jeg altid elsket, lang sort jakke, rigtig feminin. En dag, så stjæler jeg den fra hende. Hun ville sikkert ikke opdage det næste år, så mange vinter jakke som hun har.

***

Vi havde alle sammen siddet og snakket længe, om alt lige fra gamle barndoms minder til hvordan Liam og jeg mødte hinanden.
Men også om hans band, det var de selvfølgelig meget interesserede i, typisk forældre.
Jeg sad og halv sov op af ham, mens han var i gang med og fortælle om deres stadium tour næste år.
Mit hoved lå hvilende på hans skulder, mens jeg havde et tykt tæppe trukket om kroppen. Hans arm havde sneget sig om min krop, mens han nussede mig kærligt op og ned langs armen.
Men jeg var da også nysgerrig efter og høre mere om den stadium tour næste år, men jeg vidste jeg nok skulle med på den også en gang imellem. Hvis jeg fik lov, så ville det ihvertfald glæde mig. For jeg vidste det ville blive hårdt, og undvære ham.
"Nå, Liam du er ihvertfald godkendt. Det ser ud til at du passer på vores datter, og elsker hende hvilket er det vigtigste. Men husk nu på, at hvis du knuser hendes hjerte såå.." Mere nåede min far ikke og sige, inden jeg vågnede helt og så strengt på ham. "Far! Stop det, han knuser ikke mit hjerte okay?" Afbrød jeg ham hurtigt, mens Liam så forskrækket på mig.
Han troede nok jeg sov, gjorde jeg også, halvt.
Men det var ikke okay, at min far skulle true ham sådan. Selv om det nok var en typisk fader ting, og passe på deres datter fra fyre.
Eller var det bare min?
"Okay okay, Riley pus. Vi skal også afsted igen nu, så kan i få hygget jer inden de andre kommer hjem." Mumlede min far, mens han akavet kløede sig i nakken. Han regnede hvis ikke med, at jeg var vågen og hørte det. Men hvad angik Liam, så hørte jeg alt, ville da passe på ham.
Vi fik sagt farvel til dem, og begge mine forældre krammede endda Liam. Så det regnede jeg med var godt, en bonus måske.
I det sekund døren blev lukket, åndede vi begge lettet ud sammentiedig og derefter grinede. 
"Det var da ikke så slemt" mumlede jeg ironisk og kyssede hans læber en gang, med et antydning af et smil i mundvigen.
"Gik da fint, jeg skræmte dem da ikke væk. Så ud til de kunne lide mig" lo han og foldte armene om min spinkle krop, mens han gengælde det korte kys jeg gav ham.
"Hvad sagde jeg" drillede jeg ham med grinene, for jeg vidste udmærket godt at han hadede når jeg sagde det. Derfor fik jeg også et strengt blik, inden han begyndte og kilde mig op og ned langs mine sider. Og spastisk krympede jeg mig sammen, brød ud i et højt grin.
"Liam der kilder! Stop!" Hvinede jeg højt, mens jeg ivrigt vred mig i hans greb. Men om han stoppede? Nej, han fortsatte til jeg ikke kunne få luft. "Liam, jeg kan ikke få luft" grinede jeg, hev en smule efter vejret.
Først der stoppede han, og jeg åndede lettet ud. Inden hans læber blev presset mod mine, i et længselsfuldt kys.
Der gik da heller ikke længe, før jeg hurtigt fik gengældt kysser og han pressede mig op af væggen bag mig. Hans hænder blev sættet mod væggen, en ved hver side af mit hoved. Mens hans krop lænede sig ind mod min, blev presset mod min krop så jeg kort udstødte et lavt støn.
Langsomt vippede jeg hovedet lidt på skrå, så vores næsetipper ikke rørte hinanden og fortættede ivrigt kysset. Mens mine hænder lagde sig på hans kinder, som jeg let nussede med tommelfingrene.
Men til vores store uheld, blev vi afbrudt af drengene der væltede ind af døren. Og Niall der så på os med store øjne " No way, tænk hvis vi havde ventet lidt. Så var vi sikkert kommet ind, til nogle heftige sager!" Udbrød han beklagende, men brød så ud i grin. Over mine voldsomme røde kinder, og normalt rødmede jeg ikke. 
Liam derimod, smilede bare og så intet pinligt i det. Men det var os hans brødre, betragtede de ihvertfald hinanden som. 
Harry klappede Niall på skulderen, og hviskede ham noget i øret som Niall bare lyste op i et smil over. Sikkert noget typisk drenge snak, som jeg helst ville være fri for.
Men da jeg så Eleanor, hoppede vi nærmest hen til hinanden og omfavnede hinanden i en stor krammer. 
Hun var virkelig gået hen, og blevet en fantastisk veninde.
"Riley" grinede hun glad, "Eleanor" svarede jeg blot grinene igen. Mens vi stod der, mega underligt og vuggede frem og tilbage. 
Derefter smuttede jeg efter Liam, dumpede ned i sofaen til ham og kryb ind i hans favn. 
"I morgen er det jul! Og fjollehovedets fødselsdag, wuhu!" Sang Harry glad, mens jeg sang med på wuhu ligesom resten af os.
Vi var gået hen og blevet denne lille familie, så hyggeligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...