Midnight Secrets - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Færdig
Riley Bennett havde aldrig troet hendes fødselsdag, for en gang skyld kunne være en god dag. Men da hende og hendes bedste ven Luke er på café på hendes 18 års fødselsdag, støder hun ind i det irske medlem af One Direction. Nemlig Niall Horan. Et venskab opstår hurtigt mellem de to, og han tager hende med ind i hans liv og hun lærer hurtigt alle de andre medlemmer og kende. Bestemt én af medlemmerne tager hendes opmærksomhed, da han minder hende om en hun har skrevet med over mail i over 2 år. Om hendes problemer hver eneste aften, mens han også har fortalt hende hans problemer. Men de kender ikke hinandens navn, de ved ikke hvordan de ser ud og hun aner ikke at han er med i bandet One Direction. Vil hun finde ud af at et af medlemmerne er ham, ham hun har forelsket sig i over mails?
Og vil de andre drenge finde ud af alle hendes problemer, men også hendes fortid?

195Likes
216Kommentarer
32951Visninger
AA

3. 2 - "Noget siger mig det er din fødselsdag"

2 December

Rileys synsvinkel

Irriteret slog jeg ud med armene, for ærligt så kunne jeg ikke finde mine elskede dr.Martens og jeg nægtede og tage de andre på.
"Logan! Din nød, kom med mine sko" Sukkede jeg og tøffede ud af døren, jeg kunne høre ham grine inde fra hans eget værelse og det kunne kun betyde en ting. 
Enten så havde han besøg, eller ellers havde han gjort noget mod mig.
"Easy pigebarn, her" Han kastede dem mod mig, og jeg måtte dukke mig for ikke og blive ramt af dem.
"Ih tak, lige det de trængte til, og blive kastet med" Mumlede jeg ironisk, og samlede mine sorte dr. Martens op. 
Luke kunne være her hvert minut, og jeg havde ingengang fået tøj på endnu. Rendte blot rundt i undertøj, men Logan lagde ikke sådan mærke i det. Og jeg ville have hørt hvis han havde besøg, for så plejede de og larme.
Hurtigt luntede jeg ind på værelset, og skiftede til noget passende tøj. Bare et par skinny sorte jeans og en hvid sweater der var en smule crop top agtig, men den var pæn. Min ynglings sweater faktisk. 
Jeg trak i min mørkeblå jakke og smuttede mod døren, og til min store forskrækkelse stod Luke ude foran døren. I det sekund jeg åbnede døren, skræmmende.
"Jesus!" Udbrød jeg forskrækket, mens jeg lagde hånden på hjertet og så på ham med et skulende blik.
"Nope bare mig, ikke Jesus" Grinede han glad og omfavnede mig, et rigtig bjørnekram så jeg blev løftet op fra gulvet en smule.
Luke var en høj fyr, meget højere end mig. Brunt hår, og de sødeste skovgrønne øjne. Han var en smule nørdet, med skjorte og bukser altid og en rigtig computer nørd. Han vidste alt om elektronik, så jeg vidste da også godt hvem der skulle hjælpe mig med den nye iphone.
"Haha meget sjovt" Sukkede jeg og krammede med, foldede armene om hans nakke.
"Tillykke med fødselsdagen Riley" Mumlede han ind i mit hår, med sin hæse stemme efter mange år hvor han har røget cigaretter.
Og tro mig, jeg havde prøvet og få ham til og stoppe men uden held. Han nægtede og stoppe med de satans cigaretter, den idiot.
Min bror var alkoholiker og min bedste ven røg, og jeg var inderligt bange for han ville ende med og få kræft.
Ja jeg var overtroisk, jeg var bange hele tiden for der skulle ske noget med dem jeg holdte af.
De få jeg rent faktisk holdte af, rigtigt og ikke var 'fake me' overfor.  
"Tak, hvad er min fødselsdags gave? At du holder op med og ryge?" Drillede jeg og trykkede hans næsetip flad, med pegefingeren. Det vidste jeg nemlig han hadede, og jeg var i drillehumør.
"Ryge? Nej men jeg ryger ikke hele aftenen sammen med dig, det lover jeg dig. Du må give mig buksevand hvis jeg gør det, okay? Din gave får du senere, først når vi ankommer til caféen" Grinede han, mens hans hænder havde fundet vej op i mit nøddebrune hår og rodede i det kærligt. Rigtig bror og søster agtigt, sådan som vi altid havde behandlet hinanden.
"Katherine kommer ikke, vel? Lov mig det?" Prøvede jeg ivrigt, det kunne godt være hun var min bedste veninde. Men jeg var ikke mig selv med hende, som sagt følte jeg at jeg var to personer. Det var redsomt, virkelig. Og det faktum at hun var venner med Gold nu, gjorde ikke det hele værrere.
Gold var et kælenavn til den pige alle forgudede, alle undtagen mig altså. Ingen vidste hvad hun hed, alle havde glemt det og folk var begyndt kun og kalde hende Gold. Og hun elskede det, hun elskede det så meget at jeg kunne brække mig over hende.
Vi hadede hinanden, virkelig meget.

"Nej hun kommer ikke, bare rolig Riley, det er kun os to i dag" Forsikrede han mig om, inden han transportede os ned til den café

***

Vi havde nu siddet den café i et par timer, den var virkelig hyggelig. Brune farver sammen med beige passede faktisk utrolig godt sammen, og det faktum at der stod juletræer rundt omkring med beige pynt på, gjorde det bare endnu mere hyggeligt.
En blond fyr længere væk havde fanget min opmærksomhed, og det havde jeg vidst også ved ham. Han var ikke så høj, men fin højde alligevel.
Blond hår, med brune rødder og de sødeste blå øjne. Han havde en hvid t-shirt på, et par sorte bukser på og nogle hvide sneakers. Jakken var bare sort, men han så sød ud. Ingen tvivl om det, men nok ikke lige min type.
Gaven fra Luke havde jeg fået, og han var oppe for og få vores mad og drikkelse. Men var vidst faldet i snak med en pige, en lyshåret en så vidt jeg kunne se.
Gaven var en halskæde, en sølvhalskæde med et hjerte som vedhæng. Specielt hjerte, og med en lille sten på hjertet. Og selvfølgelig havde jeg det allerede på nu, det var smukt.
"Noget siger mig det er din fødselsdag, siden der er gavepapir og alt sådan noget. Så tillykke med fødselsdagen, Jeg er Niall forresten" 
Den irske accent blandet med britisk fangede mig virkelig, og selvfølgelig så jeg op og mødte et par is blå øjne med et svagt usikkert smil. 
"Ja jeg har fødselsdag, og tak. Jeg er Riley" Hilste jeg og skubbede en tot hår om bag øret, vidste ikke om jeg skulle være rigtige mig eller den fake. Men alligevel valgte jeg og satse 
og være mig selv for en gangs skyld.

"Altid dejligt med fødselsdag, hvor gammel bliver du så Riley?" Spurgte han, mens han blot satte sig i stolen ved min side. 
Men det undrede mig lidt, hvorfor han bare sådan kunne tale til en fremmed. Men først der slog det mig, at han var Niall Horan fra bandet One Direction der snakkede til mig.
Det var slet ikke fordi jeg blev mindre nervøs af det, nej nej.
"18 år" Svarede jeg, mens mit blik søgte efter Luke men han var væk. I stedet fik jeg øje på ham udenfor, i gang med og ryge med hende blondinen. 
"Så længe kan man også holde et løfte" Mumlede jeg for mig selv, med et såret blik. Han vidste hvor meget det betød for mig, når folk nærmest lovede mig noget.
Han lovede mig ikke og ryge hele aftenen, det løfte var nu brudt.
"Undskyld hvad?" Lød det fuldstendig forvirret fra Niall over min mumlen, og jeg forstod ham skam også sådan som jeg total random sagde det.
Gud han måtte tro jeg var en eller anden særling, great.
"Bare et løfte min bedste ven gav mig for et par timer siden, og nu.. Ja nu har han skam allerede brudt det" Sukkede jeg trist, og vendte mundvigerne ned af.
Da jeg sagde bedste ven, røg mine tanker over på ham. Ham jeg skriver mails med, det var jo aften. Men jeg kunne ikke tjekke mail endnu, måske havde han alligevel ikke svaret mig. 
Og det ville være utrolig uhøfligt overfor Niall, han var nu sød nok, rigtig flink.
"Oh ej det er jeg ked af, så må jeg jo hellere muntre dig lidt op" Han rejste sig, uden et eneste ord og luntede hen til baren.
Undrende så jeg efter ham, hvad skulle det mene?
Men blev afbrudt af en bimlen fra min splinternye iphone, en sms fra Luke.
Riley jeg kommer tilbage om lidt, maks 10 min okay? Tjeneren kommer med maden, når den altså er færdig. Skynder mig! Big love x.
Med et suk skubbede jeg mobilen ned på bordet og så på tjeneren, der satte tallerknerne på border foran mig. To potioner Nachos, mine ynglings med kylling.
Der gik ikke længe før Niall kom tilbage med to drinks i hænderne, de så virkelig fine ud med stjernekaster som var tændt og det hele. 
Jeg kom med et grin og en hovedrysten "Du er skør Niall" Grinede jeg blot, og tog imod drinken. Siden Luke nærmest brændte mig af, kunne Niall jo lige så godt tage maden og spise med mig. Maden ville alligevel blive kold, inden Luke ville komme tilbage.

***

Tre drinks, en hel potion nachos og fire timer var der gået i Nialls selskab. Og Luke var stadig ikke dukket op, ingengang sendt en sms eller noget og blondinen var væk. Så jeg satsede på at han havde taget et sted hen med hende, og glemt alt om mig.
mig som ellers var hans bedste veninde, og som havde fødselsdag i dag. 
Niall og jeg havde det super sjovt faktisk, jeg havde grint en masse og klokken havde rundet omkring 22:30 og caféen lukkede nu. 
Vi stod udenfor og snakkede, kulden var ulidelig og sneen irriterede mig grænseløst. Men hvad ellers kunne man regne med, når det var 2 december? 
"Hør det har virkelig været hyggeligt Niall, men jeg er ved og blive til en frossen ispind snart. Og jeg skal os gerne hjem og tilbringe noget tid med min familie." Forsøgede jeg mig med, jeg løj men jeg ville gerne hjem. Jeg havde utrolig meget kvalme, og trangen var der igen. 
Trangen til og stikke to fingre i halsen, og få tømt ens mave igen.
"Ja selvfølgelig! Det har været super hyggeligt Riley, og jeg er ked af det med din bedste ven. men lige en sidste ting, må jeg ikke godt få dit mobil nummer? Det ville være så hyggeligt og ses igen!" Han så nærmest tiggende på mig, skød endda underlæben ud og så lavede han ellers de mest uimodståelige hunde øjne inden han brød ud i et grin.
Jeg kunne heller ikke dy mig, og kom med et grin "Jo selvfølgelig" Derefter tog jeg imod hans mobil, og trykkede mit nummer ind inden vi krammede farvel og jeg traskede så ellers hjem.
Varmen mod mine kinder var dejligt, i det jeg trådte ind i mit værelse og det første jeg gjorde var og åbne min pc og tjekke min mail. Og selvfølgelig var der en mail, fra ham.
Selvfølgelig huskede jeg din fødselsdag, du er en af mine bedste veninder. Husk på det, ikke?
Haha det kender jeg alt for godt! Men jeg håber da at du faldte i søvn igen bagefter, så du kunne blive vækket rigtigt, gjorde jeg altid da jeg var lille heldigvis.
Jeg ville også ønske jeg var hos dig og kunne fejre din fødselsdag med dig, men se det på den lyse side. Du skal være sammen med din familie, eller Luke. Ikke sandt? Lad mig høre, hvordan har din dag været? hvad har du gået og lavet? Fortæl!
Jeg håber virkelig ikke du kastede det op igen, kan du ikke bare holde det i dig? Du skal jo have nogle proteiner babe..
Min dag har ikke været det helt store, stresset for det meste og presset på mig er blevet størrere. Jeg kan snart ikke det her mere, jeg ser ikke den store glæde i min hverdag længere. Andet end at jeg skriver med dig, og ser frem til og høre fra dig hver dag.
Iphone er altid godt, og ja. Ja du må gerne få mit nummer, men du skal ikke ringe okay? Du skal ikke misforstå mig, for jeg vil gerne snakke men.. Ja du ved hvad jeg mener. 

Jeg kunne ikke lade være med og smile, han havde givet mig sit nummer til sidst i mailen efterfulgt af det sædvanelige ' love you' 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...