Midnight Secrets - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Færdig
Riley Bennett havde aldrig troet hendes fødselsdag, for en gang skyld kunne være en god dag. Men da hende og hendes bedste ven Luke er på café på hendes 18 års fødselsdag, støder hun ind i det irske medlem af One Direction. Nemlig Niall Horan. Et venskab opstår hurtigt mellem de to, og han tager hende med ind i hans liv og hun lærer hurtigt alle de andre medlemmer og kende. Bestemt én af medlemmerne tager hendes opmærksomhed, da han minder hende om en hun har skrevet med over mail i over 2 år. Om hendes problemer hver eneste aften, mens han også har fortalt hende hans problemer. Men de kender ikke hinandens navn, de ved ikke hvordan de ser ud og hun aner ikke at han er med i bandet One Direction. Vil hun finde ud af at et af medlemmerne er ham, ham hun har forelsket sig i over mails?
Og vil de andre drenge finde ud af alle hendes problemer, men også hendes fortid?

195Likes
216Kommentarer
32188Visninger
AA

20. 19 - "Hun ved vi intet gør hende, ikke Liam?"

20 December

Rileys synsvinkel

Bassen dunkede i gulvet, mens musikken var høj. Alle de glade unge der dansede rundt, på dansegulvet fuldstendig fulde og uden ansvar.
Det var ikke lige sådan jeg og Liam var, det overraskede mig hvor dumme unge var. 
Liam var i gang med og hente nogle drinks til os, de andre drenge var her også. Undtagen Louis, han skulle noget andet med Eleanor. 
Lige nu havde jeg været så uheldig, og blive væk fra dem. Diskoteket var stort, så det var utrolig nemt og blive væk fra hinanden. Og som den nød jeg var, lå min mobil i tasken hos dem. Sikke klog jeg var i dag, no joke.
Det gav dog et sæt i mig, i det et fast greb om min arm kom. En mandehånd, tydeligt og se. Han holdte den anden hånd for mine øjne, mens jeg vred mig ivrigt. "Giv slip!" Skreg jeg ivrigt, det her bragte dårlige minder frem. Virkelig dårlige minder, så selvfølgelig var jeg allerede ved og gå i panik.
Jeg blev skubbet ind i et rum, der kunne jeg høre en dreje låsen om så det velkendte klik kom. 
Hvad skete der lige? Var det en syg joke en af drengene lavede? For så var det bestemt ikke sjovt.
Men da et hæst grin lød, genkendte jeg det hurtigt og jeg krøb sammen en smule.
"Luke hvad vil du mig?" Spurgte jeg og trådte nogle skridt tilbage, mens hans skikkelse blot kom tættere på mig, til han pressede mig op af væggen.
Det gøs igennem hele min krop, det her virkede så forkert.
"Hva' fanden laver du? Giv slip!" Skreg jeg ivrigt, da hans hænder blev ført op af mine inderlår.
Hvorfor gjorde han det her? Han var min bedste ven, ja vár. Han var det ihvertfald ikke længere, efter det her var det slut. 
Jeg løftede blikket og fik øjenkontakt, han var ikke fuld. Mere hævnærig over jeg ved ikke hvad, han følte sig vel svigtet. Men det gjorde jeg nu også, efter det på min fødselsdag.
Det her var bare direkte åndssvagt, det sårede mig dybt at han kunne finde på det.
Han tyssede på mig og rykkede min kjole ned så jeg stod blottet i undertøj, der gav det et sæt i mig og jeg gav ham et slag over kinden. Men fortrød det samme øjeblik, da jeg så hans ondskabsfulde blik.
"Nej.. Please Luke, du ved hvad der er sket i min fortid!" Pev jeg ivrigt, da hans hænder greb fat om mine hofter hårdt. 
Jeg klynkede og pev over hans greb, jeg var redseslalagen. 
Han grinede blot hæst over mig, rystede på hovedet over mine træk. "Hold dog op med og klynke sådan Riley, du kan jo lide det?" Hviskede han mod mit øre, jeg havde allerede foldet armene om mit bryst. Han skulle ikke se min barm, eller min krop for den sags skyld men det hele kunne jeg ikke dække.
Men da hans bælte raslede, så jeg ned og så at han var i gang med og åbne hans bukseknapper og bæltet.
Der gik panikken op i mig, havde han tænkt sig og voldtage mig? Hvordan kunne han dog gøre det mod mig?
Hårdt satte jeg hænderne mod hans brystkasse, for og skubbe ham væk men med ingen held.
I stedet skubbede han mig hårdere mod væggen, pressede sin krop mod min. Han spredte mine ben og trak mine blonde trusser ned, der begyndte jeg og klynke igen "Stop! Luke vil du ikke godt" skreg jeg ivrigt, grødet eftersom tårene gled ned af kinderne på mig.
Men han hørte ikke efter, blot fortsatte han og jeg slog ham hårdt mange gange på hans brystkasse. Over hans skulder og gav ham også en lussing, efterlod et rødt aftryk efter min lille hånd. 
Jeg kom med et skrig, i det han tog fat i mit hår og trak. "Nu stopper du fandeme" hvæsede han. 
Men mere nåede han ikke før døren blev sparket op, og 2 skikkelser kom til syne ved døren.
Liam og Harry. 
Luke vendte sig om, men blev trukket væk hårdt af Harry og Liam. Mens jeg sank op af væggen og trak benene ind til min krop, lod tårene få frit løb mens jeg betragtede dem.
Liam havde allerede knyttet hånden, gav ham et slag over kæben. "Du holder dig væk fra hende, ellers får du mere af det." Mumlede han, mens Harry havde hårdt fat i ham.
Luke så redseslalagen ud, han så lille og spinkel ud i forhold til Harry og Liam. 
Harry smed ham hårdt ned i gulvet, gik truende mod ham til han løb ud af døren. Efterlod dem med mig, hvilket jeg var lykkelig for.
Liam satte sig på hug foran mig, kyssede mine læber, mens hans hænder lagde sig på begge mine kinder.
Harry fandt min kjole mens jeg fik trusserne på igen, inden han nåede og se noget. Liam var jeg ligeglad med så noget, jeg var ikke genert overfor ham.
Jeg snøftede en gang, fik kun lige rejst mig op inden alt blev sort.
Min krop endte i et par arme, der heldigvis nåede og gribe mig mens jeg kunne høre en råbe mit navn.


21 December 

Liams synsvinkel

Riley havde stadig ikke vågnet, trods klokken var over 14:00. 
Vi havde alle taget hjem med hende, mig og Harry bar hende ind af døren. Mens Niall var gået i chok over hvad der var sket, han var knust over at han ikke havde passet bedre på hende. Men det var ikke hans skyld, det var ingens skyld.
Hvem havde også forventet at Riley næsten ville blive voldtaget af hendes bedste ven? Eks bedste ven nu, vidste jeg allerede hvis jeg kendte hende ret.
Lige nu sad jeg i sofaen med Harry og Niall, begge to var bekymrede for hende ligesom jeg.
Niall sad med ansigtet gemt i hans hænder, mens Harry sad og snakkede med mig lidt. Prøvede og snakke om det der skete igår, for Niall ville gerne vide det. Selvfølgelig ville vi snakke om det så, selv om det var noget jeg helst ville glemme.
"Altså vi hørte nogle skrig inde fra et af pigetoiletterne, vi vidste ikke det var Riley men når man skriger på den måde er det næppe godt. Så vi valgte og sparke døren ind, og det stod Riley kun i bh. Næsten lige ved og blive voldtaget er Luke, han hev hende i håret. Mens hun tiggede ham om og stoppe, det var et forfærdeligt syn" Mumlede jeg lidt, turde slet ikke forestille mig hvordan det mon havde været med hendes morfar. 
Det var direkte skrækkeligt, at hun skulle igennem alt det her.
Niall rystede ivrigt på hovedet over mine ord "Det her er jo forfærdeligt, forfanden hvordan kunne hendes bedste ven gøre det mod hende? Det er jo fuldstendig sindssygt!" udbrød han frustreret og hev lidt i hans lyse hår, med de brune udgrodninger.
Harry nikkede lidt, med et trist udtryk i ansigtet. "Vi må bare se og få hende i godt humør, så må vi passe lidt ekstra godt på hende og være lidt mere omsorgsfulde. Hun ved vel vi intet gør hende, ikke Liam? Hun kunne ikke finde på og tro, at vi gør det samme ved hende?" Spurgte han med en nervøs mine.
Jeg rystede lidt på hovedet "Nej selvfølgelig tror hun ikke sådan? Hun stoler på jer alle sammen, også Eleanor allerede. Og der skal altså meget til guys" sukkede jeg, det alt sammen var så frustrerende lige nu. Men jeg skulle nok hjælpe hende igennem det, jeg ville som sagt altid stå ved hendes side. I medgang og modgang, altid.
De nikkede begge to med et lille smil, over at hun stoler på dem. Men jeg forstod dem udmærket godt, Riley var en sød pige. Med et hjerte af guld, hun tænkte tit på dem hun holder kær mere end på sig selv.
Blandt andet derfor jeg også elskede hende, hun var virkelig en dejlig person. Unik personlighed, og med en fortid der bare har gjort hende til den hun er i dag.
Vi skulle så bare lige have styr på hendes bulimi, for efter det her i går. Ved jeg udmærket godt, at hun nok vender tilbage til det for og straffe sig selv.
Jeg kendte hende for godt, men sammentiedig var jeg glad for det.
Niall tændte for tvet, og Harry gav mig et skulderklap i det jeg rejste mig. Dog sendte jeg dem bare et smil, for og vise jeg var okay.
"Tjekker lige op på Riley, måske er hun vågen" mumlede jeg og forlod rummet, Louis vidste stadig ikke hvad der var sket. Og dermed heller ikke Eleanor, vi ville ikke ødelægge deres lille tur over til hendes familie.
Langsomt åbnede jeg døren og gik hen til sengen hvor hun lå, jeg havde skiftet hendes tøj. Vidste jeg at jeg godt måtte. Hun var iført et par af mine trænings shorts, og en af mine t-shirts. Dynen lå tæt om hendes krop, ville ikke have at hun skulle fryse.
Hun lå stadig og trak vejret, hun så fredelig ud, lignede en sovende engel. Hvis man kunne sige det sådan, men det lignede hun altså.
"Riley?" Spurgte jeg lavt, mens jeg kørte hånden ned langs hendes arm og nussede den blidt. Hun rørte lidt på sig, inden hendes øjenlåg svagt sitrede.
Jeg lyste op i et smil, var ved og være bange for at jeg måske skulle tilkalde vagt lægen eller tage hende med på hospitalet. 
Men hun vågnede, så direkte op på mig med et lille taknemmeligt smil.
"Godmorgen babe" hviskede jeg kærligt og strøg hende over håret, hun nikkede en gang inden hun rakte ud efter mig. Langsomt lagde jeg mig bag hende, lagde armene om hende og holdte hende ind til min krop.
"Undskyld" hviskede hun svagt grødet, men jeg tyssede på hende og kyssede hende i nakken. "Ikke sig noget, det er okay. Vi er her for dig alle sammen, okay? Vi forlader dig ikke, jeg forlader dig ikke" Mumlede jeg som svar, prøvede og berolige hende lidt.
Men om det virkede, vidste jeg ærligt ikke.
Langsomt strøg jeg hende op langs hendes side, mens hun vendte sig mod mig og så mig direkte i øjnene. 
De to helt mørkebrune dådyrs øjne, så kærlige som de altid havde været da hun så på mig. Hun var lige sådan jeg havde forestillet mig, fra dag et vi begyndte og skrive.
"Elsk med mig" hviskede hun med en bedende undertone, mens hendes hænder fandt vej op langs min brystkasse.
Jeg så forbavset på hende, mente hun det virkelig? Eller var det fordi at hun var i chok, over at Luke nær havde voldtaget hende i går aftes?
"Jeg mener det, ærligt. Jeg vil gerne, du skal være den første der får lov til det." Hviskede hun svagt, jeg vidste udemærket godt hvad hun mente med det sidste.
Hun ville have at jeg skulle være den første, hun frivilligt gik i seng med. Og det ville være mig en ære og være den fyr, men hun skulle være sikker.
Jeg reagerede først rigtigt da hun pressede sine læber mod mine, helt blidt og kærligt. Og jeg var da heller ikke langsom til og gengælde, dog mere ømt.
Hendes hænder havde fat i min bluse, og trak mig over hende. Jeg vilede min vægt i mine underarme der var mod madrassen, så jeg ikke maste hende ned i madrassen.
Hurtigt blev hendes læber mere passionert presset mod mine, og hænder fandt vej ned til mit bælte som hun havde lidt problemer med og få åbnet. Jeg ville lyve hvis jeg sagde det her ikke tændte mig, trods vi lige var begyndt.
Hun havde en stor effekt på mig, bare ved de mindste berøringer og kys.
Jeg var da også hurtig til og få hende klædt af, men sørgede for og gøre det kærligt. Jeg ville ikke skræmme hende, eller være for voldsom. 
Hun kom kort med et støn over mine berøringer, dér kunne jeg sagtens indrømme at mine boxers strammede over min erektion. Og der lød et fnis fra hende kort, da hun kørte sine fingerspidser hen over bulen og et kort lavt støn lød fra mig. En anelse beklagende, for jeg var bestemt ikke van til at en kunne have så let ved og tænde mig.
Efter hun havde fjernet mine sorte calvin klein boxers, åndede jeg lettet ud inden jeg afbrød kysset og lod læberne vandre ned over hendes hals så et støn forlod hendes læber igen. 
Vi skulle nok høre for det her i morgen, af drengene og alt det. Men det var min mindste bekymring lige nu, for nu handlede det om os.
Langsomt kørte jeg hænderne op langs hendes inderlår, spredte hendes ben en smule mere mens hendes hånd havde endt oppe i mit hår som hun rodede lidt i.
Hun udstødte nogle svage støn, da jeg lod læberne løbe ned over hendes kavalergang. Efterlod små langtrukkende kys, inden jeg stoppede igen. Plantede et kort kys ved hendes hals igen, inden jeg sugede til. 
Efterlod et blåt og lilla sugemærke på hendes hals, mens hun gispede kort. Afmærkede hende, for hun var min og det vidste hun også udmærket godt men jeg gjorde det alligevel.
Hun trak mig tættere på, som tegn til at jeg godt måtte begyndte på de ægte vare. Og det gjorde jeg, langsomt trængte jeg op i hende og hun kom med en kort klynken efterfulgt af et støn.
Jeg vidste det bragte dårlige minder frem, derfor var jeg også kærlig under hele samlejet, omsorgsfuld og var blid ved hende. Hun skulle have en god oplevelse, hvad angik sex. Ikke alle de dårlige hun kun havde, jeg ville give hende en god oplevelse, og det fik jeg da også lov til og give hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...