Midnight Secrets - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Færdig
Riley Bennett havde aldrig troet hendes fødselsdag, for en gang skyld kunne være en god dag. Men da hende og hendes bedste ven Luke er på café på hendes 18 års fødselsdag, støder hun ind i det irske medlem af One Direction. Nemlig Niall Horan. Et venskab opstår hurtigt mellem de to, og han tager hende med ind i hans liv og hun lærer hurtigt alle de andre medlemmer og kende. Bestemt én af medlemmerne tager hendes opmærksomhed, da han minder hende om en hun har skrevet med over mail i over 2 år. Om hendes problemer hver eneste aften, mens han også har fortalt hende hans problemer. Men de kender ikke hinandens navn, de ved ikke hvordan de ser ud og hun aner ikke at han er med i bandet One Direction. Vil hun finde ud af at et af medlemmerne er ham, ham hun har forelsket sig i over mails?
Og vil de andre drenge finde ud af alle hendes problemer, men også hendes fortid?

195Likes
216Kommentarer
32017Visninger
AA

19. 18 - "Tænk dig om næste gang Harry, ikke?"

19 december 

Rileys synsvinkel

Jeg havde faldet i søvn på sofaen med Liam og Niall, altså ja dem begge for det var en stor sofa og vi kunne sagtens være der.
Liam lå bag mig, med armene om min spinkle krop mens jeg lå vågen allerede.
Niall var også vågen, men vi ville ikke vække Liam endnu. 
Han havde fortalt han ikke havde sovet så godt her de sidste par dage, måske fordi jeg ikke var hos ham.
"Hvad tror du Luke vil gøre ved mig?" Hviskede jeg lavt, han trak på skulderne og lagde armene bag hans nakke. "Ved jeg ikke Riley, men han får ikke lov til og røre dig. Tillader os drenge ikke, du er vores" det sidste grinede vi begge af, det lød forkert.
Liams greb omkring mig strammede sig omkring mig, og jeg kom med et gisp "Luft" tiggede jeg ham om, heldigvis i søvne hørte han mig og gav lidt slip. Men derefter endte hans ansigt, ind i mit hår og pustede mig i nakken hver gang, han trak vejret.
"Minder mig om da du sov inde hos mig, sig mig hvordan får du dit hår til og dufte og smage af jordbær?" Grinede Niall, lavt selvfølgelig for vi ville ikke vække Liam.
Han så virkelig sød ud når han sov, med lette adskilte læber, fredeligt udtryk i ansigtet, han lignede en sovende engel nærmest.
"Det er bare min shampoo? Niall for satan, ikke meningen du skulle spise mit hår. Men som straf, fik jeg dig da til og få erektion" drillede jeg ham rigtig, prikkede også til hans næsetip. Mens hans mundviger langsomt begyndte og vende ned af, typisk, nu var han pigesur.
"Ikke surmule sådan, man skulle tro du var en tøs sådan som du kan blive tøse sur" grinede jeg, satte begge pegefingre i hans mundviger og løftede dem op. Så der kom et smil frem, eller et akavet et men hva' fanden.
"Det var altså ikke meningen, at jeg skulle reagere så voldsomt" beklagede Niall sig og daskede til mine hænder. "Men nu ved du da, hvad du kan gøre ved mig" afsluttede han med et drillende smil om læberne.
Hvad jeg kan gøre ved han? Vent hvad?
"Okay den her snak er vidst gået hen, og blevet forkert" indrømmede jeg og kløede mig nervøst op og ned af armen. Han nikkede, mens jeg kunne mærke Liams vejrtrækning blev lavere og han begyndte og vågne.
Hurtigt men blidt fik jeg mig vendt, så jeg lå med fronten mod Liam og kyssede hans kind kærligt. "Godmorgen skat" hviskede jeg blidt, mens et smil bredte sig på han læber. 
Han så på mig ud af de små sprækker, i de sammenknebene øjne. "Godmorgen i to" grinede han og kyssede mig lidt rundt i hele ansigtet, til jeg beklagede mig.
Niall derimod grinede bare af os, "i to turdelduer" fnøs han.
Men jeg kunne ikke være mere enig, vi var bare forelskede.

***

Dagen i dag var gået hurtigt, meget endda. Sådan synes jeg altid det gik, når man hyggede sig og havde det sjovt. Så fløj tiden afsted, bokstavligtalt.
Jeg havde været ude med Eleanor og handlet de sidste julegaver, blandt andet Liams som tog lidt tid og finde. 
Jeg ville gerne have, at det skulle være noget specielt. Noget hvor man kunne se, at jeg havde brugt tid på finde gaven.
Det var nu aften, og jeg lå i sengen med Liam. Helt alene, i mørke mens vi begge kun lå i undertøj.
Hans hænder kørte op og med langs min ene side, mens han kyssede mig ind på nakken utallige gange.
"Det kilder" beklagede jeg mig grinene, kørte hænderne om på hans og puttede mig tættere ind til hans muskuløse krop.
Langsomt vendte han mig om på ryggen, lænede hele hans krop over min. Hans læber havde fundet vej til mine, det føltes helt ubeskriveligt. En følelse jeg ikke var van til, men jeg vidste at det var ægte det vi havde sammen.
Langsomt begyndte jeg og gengælde kysset, men mere passioneret mens hans arme fandt vej omkring min krop.
Hans hænder fandt vej ned til mine hofter, som han nussede med sine tommelfingre. Og jeg lagde begge hænder på hans kinder, udviklede kysset yderligere og lod tungespidsen køre hen over hans underlæbe.
Et smil kom til syne langsomt i hans mundvige, over mine træk og pressede mig lidt mere ned i den bløde madras.
Er nydende støn slap kort ud, noget jeg ellers aldrig havde gjort så det overraskede mig lidt. Men han lød til og nyde det, hvilket jeg også gjorde. Selvfølgelig gjorde jeg det, han fik mig til og være som en lille genert teenage pige. Utroligt hvad effekt, han havde på mig.
Dog afbrød han langsomt kysset igen, "ikke fordi jeg ikke vil men, jeg vil ikke tvinge dig til noget babe.." Hans ord fik mig til og smile, over det faktum at han passede så meget på mig. Respekterede mine valg, og at jeg nok nervøs omkring sex.
Ingen undring, når man altså lige vidste hvad jeg havde været igennem. Med min morfar, det havde sat sine spor i mig måtte jeg indrømme.
"Det er fint, men jeg er nok ikke klar endnu nej.." Indrømmede jeg, mens jeg kærligt nussede ham ind på siden af hans hals.
"Riley?" Spurgte han, jeg nikkede. "Jeg har tænkt på noget længe, lige siden den dag i elevatoren. Vil du ikke være min pige? Sådan officielt prinsesse?" Spurgte han så endelig, og jeg kunne ikke tro mine egne øre da jeg hørte hans ord. Jeg var mundlam, fuldstændig så jeg nikkede blot ivrigt og krammede mig så ellers ind til ham "J-Ja selvfølgelig vil jeg være din Liam" hviskede jeg, lykkeligt.
For med ham var jeg glad, på måder jeg aldrig havde været før.

 

Nialls synsvinkel

Både mig og Harry var stadig vågne, vi sad inde i stuen. På tvet kørte der en eller anden julefilm, som jeg egentlig ikke fulgte så meget med i.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal give til Riley i julegave" Sukkede jeg dybt, kørte frustreret hånden igennem håret mens Harrys blik endte undrende på mig.
"Hvorfor stresser du så meget over det? Du plejer altid og være færdig før os andre?" spurgte han nysgerrigt men jeg rystede blot på hovedet over ham, det var noget andet med Riley. Hun fortjente et eller andet specielt, sådan som hun allerede stolede på mig.
Smigrede mig en del, at hun allerede stolede nok på mig. Til og fortælle om hendes problemer, med bulimi og hendes to personligheder. Selvfølgelig var jeg glad for det, jeg var overlykkelig over at hun turde fortælle mig det.
Men nu var jeg heller ikke typen, der kunne finde på og blive sur på hende over det. Fair nok at hun havde holdt det hemmeligt, ind til nu, og det gik mig da heller ikke på at hun havde løjet overfor mig. 
"Jamen jeg vil gerne give hende noget specielt, spørg mig ikke hvorfor. Min hjerne køre allerede på højtryk" beklagede jeg mig, massere mine tændinger en smule. Hovedpine var ellers ikke noget jeg normalt havde, men det havde jeg så nu.
"Hvad med og give hende et smykke? Eller en parfume? Og der snakker jeg ikke vores egen parfume Nialler" grinede Harry og klappede mig på skulderen, der kunne jeg dog heller ikke lade være med og grine. Narh det var nok ikke det bedste, og give hende vores parfume, ikke så personligt og give hende.
"Du tager med mig i morgen og hjælper, jeg er lost med og finde noget den her jul." Med et afventende blik, så jeg mod ham og han nikkede med et skævt typisk Harry smil.
"Sig mig, ærligt Niall. Kan du godt lide Riley? Sådan kæreste noget?" 
Hans spørgsmål kom bag på mig, at han spurgte det og jeg kunne ikke lade være med og begynde og grine. Det var da et latterligt spørgsmål, Riley var min bedste veninde. Ingen følelser var indblandet, men hun var en tiltrækkende pige. Indrømmede jeg gerne, men mere blev det ikke til.
Harry løftede hænderne op foran ansigtet "Okay okay! Dumt spørgsmål, har jeg fattet nu" beklagede han sig, efter jeg havde grinet i nogle minutter.
For helt ærligt, mig? Følelser for Riley? Nej nej nej, det kunne jeg ikke.
Specielt ikke når hun var Liams pige, de var så søde sammen.
"Min tur til og stille et spørgsmål, hvorfor har du hængt en mistelte op? Det er kun Eleanor og Riley af piger der er her?" Denne gang var det min tur til og være nysgerrig, var han nu ude på og få mig og Riley ind under den mistelte? Forfanden da.
Hurtigt rejste jeg mig, over hans trækken på skulderne og hans drengede smil. Flåede mistelten ned, og gik så hen og smed den ud i skraldespanden.
Det ville være sødt og få lokket Liam og Riley under den, eller Eleanor og Louis. Men det var for risikabelt, specielt når den hang ude i køkkenet hvor jeg for det meste var.
"Tænk dig om næste gang Harry, ikke?" sukkede jeg. "Men godnat, sov godt og hav nu ikke nogle for hede drømme vel?" grinede jeg og luntede igennem gangen, gik kort forbi Liams soveværelse hvor Riley sov.
Gad vide om hun sov? 
Men det fik jeg svar på da døren blev åbnet, og en spinkel krop stødte ind i min så jeg væltede bagover med hende landende oven på mig.
"Oops" mumlede jeg og glippede et par gange med øjnene, ømmede mig lidt eftersom vi endte på det hårde gulv. Derimod Riley, landede blødt. Eller blødt og blødt, men ihvertfald bedre end et koldt hårdt gulv.
"Ej undskyld Niall" udbrød hun, da hun opdagede det var mig. Først der opdagede jeg at hun kun var i undertøj, noget sagde mig at hun troede alle andre sov.
Langsomt lod jeg kort blikket glide ned over hende, i smug selvfølgelig så hun ikke så at jeg rent faktisk gjorde det. Men jeg var nysgerrig, efter og se om man kunne se at hun havde bulimi.
Hun var tynd, hendes kravben var tydelige og hendes hofter stak ud tydeligt. Lidt skræmmende men hun havde stadig en pæn krop, slank og med lidt former. 
Hvordan fanden var det jeg tænkte om min bedste veninde?
Hendes røde kinder var ikke til og tage fejl af, hun havde opdaget at jeg kiggede på hendes krop. 
"Nej det er vidst mig der undskylder" grinede jeg akavet, kløede mig da også lidt i nakken med en rømmen.
Hun rodede mig kærligt i håret, inden hun rejste sig og strak armen ud mod mig. Jeg tog imod hendes hånd, og lod hende hjælpe med og trække mig op.
"Du må hellere se og komme ind og sove Riley" et smil bredte sig på mine læber, over hendes kærlige smil og jeg nussede hendes arm lidt. Inden jeg så forsvandt mod mit værelse " Sov godt prinsesse" drillede jeg, vidste hun hadede når jeg kaldte hende det.
Og jeg kunne da også høre hendes fnys "Iligemåde prins" lød det ironisk fra hende, jeg kunne ikke lade være med og grine over hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...