Midnight Secrets - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Færdig
Riley Bennett havde aldrig troet hendes fødselsdag, for en gang skyld kunne være en god dag. Men da hende og hendes bedste ven Luke er på café på hendes 18 års fødselsdag, støder hun ind i det irske medlem af One Direction. Nemlig Niall Horan. Et venskab opstår hurtigt mellem de to, og han tager hende med ind i hans liv og hun lærer hurtigt alle de andre medlemmer og kende. Bestemt én af medlemmerne tager hendes opmærksomhed, da han minder hende om en hun har skrevet med over mail i over 2 år. Om hendes problemer hver eneste aften, mens han også har fortalt hende hans problemer. Men de kender ikke hinandens navn, de ved ikke hvordan de ser ud og hun aner ikke at han er med i bandet One Direction. Vil hun finde ud af at et af medlemmerne er ham, ham hun har forelsket sig i over mails?
Og vil de andre drenge finde ud af alle hendes problemer, men også hendes fortid?

195Likes
216Kommentarer
32194Visninger
AA

17. 16 - "Hyg dig nu ikke for meget med Liam, vel?"

17 December

Rileys synsvinkel

Der stod stadig han var offline, så jeg sad stadig og ventede med pc'en på mine ben. Sad i sengen helt alene hjemme, så jeg ikke blev forstyrret. Far skulle på arbejde, og mor til julefrokost. Logan skulle som altid ud og drikke, med Casper denne gang kun. Men jeg bad ham gå over til ham, nægtede simpelhen og se på Casper igen. 
Efter han gjorde det ved mig, har jeg bestemt ikke i tankerne og se ham igen. Så ville jeg højest sandsynligt, syre af på ham eller sådan noget.
Den dreng var jo sindssyg, selv Niall ville sikkert blive overbeskyttende hvis han var i nærheden overfor mig.
Og jeg tør ikke tænke på, hvordan Liam ville være.
Det gav er sæt i mig, i det der kom en lyd fra pc'en og et billede af Liam viste sig på skærmen.
Og selvfølgelig var jeg hurtig, til og trykke besvar med video ligesom ham.
Jeg storsmilede over synet af ham og Niall der vinkede, og sagde hej på nøjagtig samme tid.
"Hvordan går det med jer? Er i alene hjemme i to tosser?" Spurgte jeg, mens jeg skruede op for lyden. Lænede mig frem imens og kunne tydeligt se, hvor Liams blik hurtigt endte henne. Ved min kavaler gang, og jeg lagde hånden over grinene. 
Niall til gengæld holdte hånden for øjnene, og jeg kunne ikke lade være med og grine over dem. De var nu søde, den ene turde ikke kigge mens den anden, kiggede sultent.
"Liam dog, kunne du ikke vente til Niall ikke er her?" Drillede jeg ham, mens Niall gjorde store øjne, og nærmest tabte kæben fuldstendig over mine ord.
"Ahva for noget? Ej come on, ikke være intime over Skype. Ej nej nej nej, ikke når jeg er hjemme!" Udbrød Niall, han sukkede dybt og slog ud med armene. Mens både jeg og Liam begyndte og grine, over hans opførsel.
"Easy Nialler vi gør ingenting, lover jeg. Du kommer ikke til og høre forkerte lyde, inde fra dit værelse senere" forsikrede jeg ham om, derimod Liam smilede bare varmt til mig.
Ord kunne ikke beskrive, hvor glad jeg var for at han ikke pressede mig til noget. Jeg vidste han ikke ville blive sur, hvis jeg afviste ham i noget seksuelt. For som så mange andre fyre, tænker han heldigvis ikke med hans underliv. 
Sådan er han ikke, og faktisk så burde alle drenge være sådan. Som dem, for jeg vidste at de ikke tænkte med deres andet hoved. Som man nu siger, selv om det lyder utrolig forkert i mine øre.
"okay okay! Inden vi kommer ind på alt for forkerte emner, vil jeg altså gerne lige spørger jer to om noget" begyndte Niall, han sad med en pose chips og skovlede nogle i munden og tyggede dem grundigt.
Både jeg og Liam, så afventende på ham mens jeg kneb lidt i øjnene. Ikke det bedste og se på andre spise, gav mig den værste kvalme. Men Niall elskede mad, og det var sødt.
Utroligt han ikke tog mere på af det, den dreng spiste hele døgnet rundt nærmest. 
"Hvordan kunne i skrive i så lang tid? Hvad skrev i egentlig til hinanden?" Han så nysgerrig på Liam, og derefter mig der bed mig tænkende i læben.
"Fra alt mellem himmel og jord. Lige fra hvad vi havde lavet den dag, vores problemer, fortiden og så videre" svarede jeg med et smil, mens Liam nikkede enig til mit svar.
"Hvad for nogle problemer Riley?"
Hans spørgsmål fik mig kort til og gnide hænderne mod hinanden, nervøst en anelse over hvad jeg kunne svare ham.
For kunne jeg virkelig fortælle ham det? Nogle af mine problemer?
"Jeg ved godt at det var dumt af mig, og lyve dengang. Men jeg har altså bulimi Niall, undskyld jeg løj. Jeg vidste bare ikke hvordan du ville tage det, tilgiv mig?" Jeg bed mig hårdt i læben, til den metalliske smag kom frem. Først der slap jeg læben, og kørte tungespidsen hen over underlæben.
Jeg regnede med at Niall vidste Liams problemer, mon ikke når de så hinanden som brødre?
Jo, jo det tror jeg.
Liam så ikke overrasket ud, han smilede blot opmuntrende. Men derimod Niall, han så overrasket på mig. Åbnede og lukkede munden et par gange, mens hans blik var klister fast til skærmen.
Tydeligt at han ikke vidste, hvad han skulle sige eller svare til det jeg lige havde informeret ham om.
Dog havde hans blik ændret sig, han så mere trist på mig.
" Det er jeg virkelig ked af Riley, men mig og Liam skal nok hjælpe dig igennem det. Okay? Du behøver ikke lide under det, vi skal nok finde en måde så du kan komme over det." Han sendte mig et opmuntrende smil "Og husk på både jeg og Liam altid vil være der, ved din side ikke?"
Jeg kunne se hvordan Liam smilte over Niall, men også mit smil bredte sig over mine læber.
De var jo nogle helt fantastiske drenge, så ikke anderledes på mig eller noget som så mange andre. Jeg ville være sikker på, at hvis jeg gik ind i klassen og sagde det. At der så ville komme underlige blikke, hver eneste gang jeg trådte ind i klassen.
Men nu var min klasse heller ikke den bedste, kunne jeg klart indrømme.
"Det skal du ikke være ked af, jeg har jer og det går fremad efterhånden. Lige siden i kom ind i mit liv, har altid gået fremad med mig. Faktisk som Liam også ved, så har jeg to personligheder." Begyndte jeg tøvende, men han fortjente og få det at vide. "Jeg er mig selv med jer, bare rolig og jeg var mig selv med dig fra dag et af Niall. Men jeg er ikke den samme pige, hvis der kommer nogle fra min klasse eller nogle andre. Bare sådan så du ved, hvorfor jeg måske opfører mig underligt" Afsluttede jeg efter lidt tid.
Det lettede helt nede fra maven af, og jeg åndede lettet ud. Det hjalp og komme ud med det, for hvad nu hvis nogle fra min klasse kom? Mens Niall måske var i nærheden? Jeg ville ikke have, at han måske troede jeg ikke var mig selv med ham.
"Det er helt fint Riley, bare du er dig selv med os så er alt fint i mit hoved" Niall nikkede mens han vinkede til mig. "Vi ses snart prinsesse, jeg skal ud og træne nu. Hyg dig nu ikke for meget med Liam, vel?" Drillede han mig rigtig, mens jeg kom med et grin.
"Jeg kan intet love Niall, men ja vi ses" grinede jeg glad, vinkede også en gang inden han forsvandt og jeg kunne høre en dør lukke efter sig. 
"Så er vi alene babe" Liams stemme fik mig til og smile, endnu mere end jeg allerede gjorde i forvejen.
"Ja det er vi, hvad har du mon lyst til og lave?" svarede jeg, mens jeg pillede ved kanten på min t-shirt inden jeg simpelhen valgte og trække den af. Så jeg kun sad i bh foran ham, for hva' fanden. Han havde set mig i undertøj, eller det havde han på billede.
Men var det ikke det samme? Var det i mit hoved.
Det morede mig noget så grusomt, den måde han spærrede øjnene op på. Hvor sødt da, man skulle tro han aldrig havde set en pige i undertøj, sådan han gloede på mig.
"Babe hvad med og tage den bluse på, inden det går fuldstendig galt for mig?" Lød det anspændt fra ham, mens jeg kunne se hvordan hans muskler spændes i overarmene.
Men jeg gjorde som han sagde og tog blusen på igen "Som du siger, men næste gang sover jeg i undertøj. Og det kan du intet sige til, for sidst sagde du jeg godt måtte" Mindede jeg ham om og han storsmilede bare, men stadig med det hint af det varme kærlige smil han næsten altid havde.
Man kunne da ikke andet end og elske den dreng.
"Jeg er faktisk stolt af at du fortalte det til Niall" mumlede han, mens jeg trækkede dynen over mig med et smil. " Tro mig, jeg er også glad for at jeg fortalte det" Svarede jeg igen, for det var bare sandheden, jeg var glad for at de ville støtte mig.
Det var en af de ting min familie ikke gjorde, Logan havde jo også travlt med hans druk. Selv om han mange gange, havde lovet mig og stoppe. Men om han gjorde det? Nej.
"I morgen tager jeg over til jer igen, så kan vi få pyntet det juletræ. Måske kunne Eleanor også komme? Faktisk så gad jeg godt lære hende, lidt bedre og kende måske" Forslog jeg, han nikkede ivrigt og så rundt.
"God ide, du kommer bare for Eleanor er her alligevel altid lige for tiden babe. Jeg glæder mig til og se dig igen, og stå og holde om dig" Svarede han med et kærligt smil, påmindelsen om følelsen når han holdte om mig varmede. For det var en fantastisk følelse, og vide at han elskede mig for den jeg var. 
"Min forældre kommer hjem nu, så jeg må løbe inden de opdager jeg snakker med dig" sukkede jeg trist, for jeg ville da ikke komme væk fra ham igen. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg kunne sidde og snakke med ham i timevis. 
Han vendte mundvigerne ned af, inden han smilede over mit luftkys jeg sendte ham.
"Love you" lød det fra ham, han lød helt trist over at han ikke kunne snakke mere med mig. Men han vidste, at jeg var mindst lige så træt af det som ham.
"Love you" svarede jeg, inden video opkaldet blev afsluttet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...