Midnight Secrets - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Færdig
Riley Bennett havde aldrig troet hendes fødselsdag, for en gang skyld kunne være en god dag. Men da hende og hendes bedste ven Luke er på café på hendes 18 års fødselsdag, støder hun ind i det irske medlem af One Direction. Nemlig Niall Horan. Et venskab opstår hurtigt mellem de to, og han tager hende med ind i hans liv og hun lærer hurtigt alle de andre medlemmer og kende. Bestemt én af medlemmerne tager hendes opmærksomhed, da han minder hende om en hun har skrevet med over mail i over 2 år. Om hendes problemer hver eneste aften, mens han også har fortalt hende hans problemer. Men de kender ikke hinandens navn, de ved ikke hvordan de ser ud og hun aner ikke at han er med i bandet One Direction. Vil hun finde ud af at et af medlemmerne er ham, ham hun har forelsket sig i over mails?
Og vil de andre drenge finde ud af alle hendes problemer, men også hendes fortid?

195Likes
216Kommentarer
32021Visninger
AA

14. 13 - "Hvordan kunne du holde det hemmeligt for mig?"

13 December

Rileys synsvinkel

Elevatoren rumlede en smule da Liam og jeg trådte ind i den, på vej op til Saint Lucia optoget. Faktisk tog vi tidligt af sted, så vi havde fået købt alle de julegaver vi skulle købe. Og jeg var med til og bestemme Nialls gave, mens han også hjalp mig. 
Han fik et par nye Ray Ban solbriller fra Liam og en parfume fra mig, en jeg vidste han ville kunne lide. Mens Niall jo havde ødelagt sine solbriller, igen igen. Klodset var han, sådan og komme til og sætte sig på dem i bilen.
"Så mangler jeg bare din gave, men den køber jeg i morgen" Grinede jeg, han skulle da også have noget og jeg vidste nøjagtig hvad. 
"Og jeg mangler din" svarede han igen med et varmt smil, mens han stillede poserne på gulvet og det samme gjorde jeg.
Elevatoren begyndte og ryste en smule, og lyset begyndte og blinke. Så jeg så mig undrende omkring, men det blev hurtigt til et panisk blik "Nej nej nej, ikke på fredag den 13!" udbrød jeg panisk, mens jeg hoppede hen til alarm knappen. Men da jeg nåede derhen stoppede elevatoren og lyset gik ud, mens knapperne ikke virkede. For jeg prøvede, trykkede på dem alle sammen i håb om en virkede.
Men det gjorde de ikke, vi var fanget her.
"Riley rolig nu, vi skal nok komme ud igen. Det sker indimellem, har jeg prøvet før" prøvede han og berolige mig med, men jeg satte mig blot op af væggen og trak benene op under mig.
"Hvad nu hvis der kommer en eller anden, psykopat ind til os og slår os ihjel? Det er jo fredag den 13" klynkede jeg lidt, men fandt hurtigt ud af hvor ynkeligt og åndsvagt det lød, så vi begge begyndte og grine mens jeg tog mig til hovedet.
"Åh gud nej det sagde jeg ikke det der" grinede jeg med en rysten på hovedet, mens han satte sig overfor mig og sendte mig et bredt smil.
"Ja klog lød du ikke der, men bare rolig vi skal nok komme ud. Tror næppe der kommer en og slår os ihjel" drillede han, men på en kærlig måde der både fik mig til og grine og smile. 
Han var nu sød, ham Liam.
"Pas du hellere på hvad du siger, ellers får du ingen julegave" sagde jeg, ironisk selvfølgelig, for han skulle da nok få sin gave. Faktisk havde jeg tænkt længe over den, for jeg kendte ham jo ikke særlig godt.
Louis, Zayn og Harry havde jeg også fundet til. 
"Nu hvor vi sidder fast, så hvad med og fortælle mig lidt om dig selv?" spurgte jeg og rodede rundt i en af poserne, fandt den sodavand frem som jeg købte. Men rakte ham den først "Skader vel ikke og dele, jeg er ikke farlig og det er du forhåbentlig heller ikke" afsluttede jeg med et drillende smil om læberne.
Han kom med et grin og åbnede sodavanden "Spørg løs så?" Han førte flasken op til hans læber og tog nogle slurke, inden jeg igen fik den.
"Har du en kæreste?" Det spørgsmål var jeg nysgerrig om, for det virkede lidt sådan nogle gange. Som om han allerede tilhørte en pige, men så alligevel ikke.
"Nej, single. Men forelsket" svarede han, med et skuldertræk. Jeg legede lidt med ringene om mine fingre, kørte dem rundt et par gange mens jeg kom med en kort nikken. Så han var forelsket, forklarede det hele.
"Ligesom mig med alle tingene, forelsket men single" indrømmede jeg med et smil, han sagde det vel ikke videre til de andre drenge for så ville de drille mig. Spørger ind til hvem, og lige nøjagtig det kunne jeg ikke give et helt svar på.
"Nå i hvem?" han så en smule overrasket på mig, men satte sig ved min side i stedet for overfor mig og nussede mit knæ lidt.
"Faktisk ved jeg ikke hans navn eller set ham, men jeg har skrevet med ham i 2 år. Hver eneste dag om aftenen, faktisk meget sjovt." svarede jeg ærligt igen, måske ville det være meget godt og have en og snakke med det om.
Det var ihvertfald hyggeligt og snakke med ham, ingen tvivl om det.
"Lyder da meget sødt, men kender han så dit udsende og dit navn?" Han vippede hovedet lidt på skrå, mens han tog jakken af og brugte den til nakken.
jeg kunne kun være enig, den væg var kold og hård og det samme gulvet. Min røv gjorde allerede ondt, kunne jeg sagtens indrømme.
"Ikke mit udsende nej, men han hørte mit navn ved et uheld så det ved han nu. Men det er også ligemeget, han har lovet mig at jeg en dag må se ham. Så det håber jeg på, snart sker." Jeg begyndte og lege med en løs tråd i min jakke, mens jeg smilede over og snakke om hám med en åbent. Lettede en hel del, end og gå med det hele selv.
"Måske jeg skulle ringe til ham? Så kan vi lave noget sjov med ham?" grinede jeg og fandt mobilen frem, men han rystede lidt på hovedet uden jeg opdagede det.
"Nej det tror jeg ikke er en så god id-.." mere nåede han ikke og sige, inden jeg ringede hám op og i samme øjeblik lyste Liams mobil op han havde i hånden med et opkald.
"Hov skal du ikke tage den?" mumlede jeg undrende da han lod som ingenting, hvad skete der også lige for deres mobiler når jeg ringede til ham? Først Harry, og nu Liam.
Han bed sig i læben og førte mobilen op til hans øre, og i samme øjeblik tog hán mobilen. 
Jeg tog det som et sammentræf, hvad skulle det ellers være? At Liam var hám? 
"Babe.." Lød det fra min mobil, i samme øjeblik som Liams læber formede sig ordene og jeg så forbavset på ham.
Han lagde på og jeg rejste mig fra gulvet, kunne det virkelig være ham?
"Riley undskyld" lød det fra ham, mens hans hånd greb fat om min.
"Hvordan kunne du holde det hemmeligt for mig? Stå og vide at du er den jeg elsker og så ingenting sige, bare lade som ingenting og blive ved med og skrive som var alting fint? Var det derfor du ville ud af døren hurtigst mugeligt den dag, derfor du kiggede sådan på mig da jeg krammede Niall?" Ordene strømmede ud i en lang smørre, mens jeg satte hænderne for hovedet frustreret. Men på samme tid glad, men også sur på ham for og have holdt det hemmeligt.
"Så Harry havde din mobil i bilen?" Han nikkede, og jeg bed mig hårdt i læben over hans nikken til spørgsmålet.
"Hvorfor?" Spurgte jeg nysgerrigt, mens jeg trak hånden til mig og stillede mig overfor ham.
"Fordi jeg ville være helt sikker inden du skulle vide hvem jeg var, jeg ville ikke have at du skulle kunne lide mig for Liam Payne, ham fra One Direction. Men bare mig, derfor spurgte jeg også til og starte med om vi kunne være anonyme" Begyndte han. "Og hvordan skulle jeg sige det til dig? Jeg vidste det simpelhen ikke, det må du også meget undskylde. Men husk på jeg også har følelser for dig, nogle stærke nogle af slagsen" Han rejste sig langsomt op, og greb fat om mine hofter inden han trak mig ind til ham.
Jeg kom med et kort gisp, mens jeg kørte hænderne op langs hans brystkasse. Jeg kunne ikke være vred på ham, måske var jeg lidt skuffet for han kunne have sagt det over mobilen eller på mail. Men sur var jeg ikke, han havde ret for hvordan skulle man sige det?
Jeg stillede mig op på tær ingen jeg lukkede læberne om hans, mens jeg lukkede øjnene i og lagde hænderne om hans kinder.
Hans læber blev lidt mere passioneret trykket mod mine, mens hans hænder fandt sig vej op langs mine sider og hans krop blev presset mod min.
Den kolde væg mod min ryg fik mig kort til og gyse, men fortsatte ellers kysset. Lagde alle de følelser jeg havde i det, selv om det var svært. Blidt nussede jeg hans kinder lidt med tommelfingrenene, mens et lille smil lå i mundvigen.
Så var det derfor han havde været så akavet stille, kigget sådan på mig og været satans forvirrende. Nu gav det alt sammen mening, eller noget af det for senere får han med glæde lov til og forklare sig.
Hvorfor Harry havde hans mobil, og hvorfor drengene også dækkede over ham.
Dog slap jeg hans læber igen, da elevatoren igen gik i gang og døren gik op mens en masse blitz kom til syne. 
Jeg glippede et par gange med øjnene, inden jeg opdagede overvågnings kameraet oppe i hjørnet og bed mig hårdt i læben.
Liam stod stadig klistret op af min krop, men flyttede sig hurtigt og sendte mig et smil. Han var van til det, men derimod var jeg ikke og de blitz blændende mig virkelig.
Jeg satte hånden for øjnene og snuppede vores poser, mens tonsvis af spørgsmål blev klasket i hovedet på os.
Hvem er hun? Dater i? Kan du sige noget omkring dit og hendes forhold? Hvor længe var i lukket sammen i elevatoren, kender i hinanden?
Dem og ekstremt mange andre blev stillet, så hurtigt at jeg knap nok kunne følge med. Hvordan fandt de os lige så hurtigt på dem? Utroligt!
"Hun er min og drengens gode veninde, Riley Bennett og et par timer i elevatoren men vi skal videre guys" Svarede Liam dem, mens han trak mig med væk fra dem.
Dog lidt skuffet over at han ikke sagde vi dater, for vi var forelsket i hinanden og havde bokstavligtalt stået og ædt hinanden i en elevator som var gået i stå.
Men som sagt, i morgen, der skulle han nok få lov til og forklare sig. Med det hele, for ærligt så var jeg stadig lidt undrende og træt af hans hemmeligheder han havde holdt for mig.
Men kysset, det fortrød jeg ikke for det havde jeg længe ventet på og gøre. Hvordan han så end så ud og hvem han var i virkeligheden så ville jeg have gjort det, men han har Liam. Og nej jeg vil ikke sige Liam Payne, han var Liam. Den fyr jeg havde skrevet med i 2 år, og var håbløst forelsket i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...