Midnight Secrets - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Færdig
Riley Bennett havde aldrig troet hendes fødselsdag, for en gang skyld kunne være en god dag. Men da hende og hendes bedste ven Luke er på café på hendes 18 års fødselsdag, støder hun ind i det irske medlem af One Direction. Nemlig Niall Horan. Et venskab opstår hurtigt mellem de to, og han tager hende med ind i hans liv og hun lærer hurtigt alle de andre medlemmer og kende. Bestemt én af medlemmerne tager hendes opmærksomhed, da han minder hende om en hun har skrevet med over mail i over 2 år. Om hendes problemer hver eneste aften, mens han også har fortalt hende hans problemer. Men de kender ikke hinandens navn, de ved ikke hvordan de ser ud og hun aner ikke at han er med i bandet One Direction. Vil hun finde ud af at et af medlemmerne er ham, ham hun har forelsket sig i over mails?
Og vil de andre drenge finde ud af alle hendes problemer, men også hendes fortid?

195Likes
216Kommentarer
32016Visninger
AA

13. 12 - "Så kunne vi se Saint Lucia optoget"

12 December


Rileys synsvinkel

Det irriterede mig grænseløst at jeg skulle i skole, dog kun nogle timer fordi jeg sov over mig. Men alligevel, hvem ville ikke hellere være sammen med ens venner?
Liam havde været så sød og køre mig, så vi sad lidt og snakkede imens jeg ventede på det blev frikvarter. Måske kunne jeg komme ubemærket? Håbede jeg inderligt på, for helt ærligt. Det er altid pinligt og komme forsent, alle kigger på en og spørger hvorfor.
Tror jeg alle kender.
"Jeg tænkte på noget, kunne du ikke tænke dig og hænge lidt ud med mig i morgen? Så kunne vi se Saint Lucia optoget i indkøbscenteret?" Spurgte jeg, det kunne være super hyggeligt og jeg kendte ikke Liam så godt frem for fx Harry eller Niall. De to havde jeg allerede et godt forhold til, hvis man kunne sige det sådan.
Hans blik ramte mit og jeg sendte ham et lille smil, undrede mig lidt over den måde han så på mig. Men mere lagde jeg ikke i det, han kendte mig ikke endnu jo. 
"Lyder hyggeligt" Svarede han, som et klart ja inden han så mod min skoletaske igen. Irriterede mig at jeg havde holdt et år fri, jeg kunne have haft været færdig med min uddanelse sidste år. Irriterede mig, virkelig meget endda.
"Så er det en aftale, glæder mig. Og forresten, undskyld for i går med den sang der" Grinede jeg med en hovedrysten, men det var nu meget morsomt. Jeg sendte ham et sidste smil, inden jeg steg ud af bilen og lukkede døren efter mig. 
"Gør skam ingenting, blev bare overrasket over du lige valgte mig og sige det til" grinede han, mens han vinkede mod mig "Vi ses senere Riley."

***

"Ser man det, Riley kommer i skole. Sig mig hvorfor snakker fyrene fra One Direction til dig?" Lød det fra Gold, der sad sammen med Katherine. 
Jeg rystede blot opgivende på hovedet og satte mig ned på stolen, men fik jeg fred? Nej det gjorde jeg bestemt ikke, hun bevægede sig mod mig og satte sig på mit bord.
"Kunne du ikke flytte dig fra mit bord? Du fylder, lidt meget" Svarede jeg irriteret igen, tilbage til den forkerte personlighed.
Tilbage til og spille den Riley jeg ikke var, typisk.
"Svar mig" Snerrede hun svagt, og bankede hånden ned i bordet så jeg så op igen.
"Styr dig, jeg gider ikke svare dig Gold. Sig mig hvad er dit rigtige navn egentlig? For jeg synes ikke du lever op, til dit kælenavn længere. Se dig omkring, er du den mest populære stadig?" Svarede jeg igen, gav hende lidt og tænke på som jeg gjorde så tit.
Det plejede og lukke munden på hende, men ikke i dag.
"Hvorfor er du sammen med Niall fra One Direction Riley?" Fortsatte hun, og så på mig med et irriteret  alt for nysgerrigt blik.
Katherine og Luke stod længere væk, de plejede og hjælpe mig. Hvad skete der lige? De stod og kiggede på, mens de plejede og bakke op om mig.
"Ja jeg er venner med Niall fra One Direction og bor hos dem lige nu" Snerrede jeg igen, skubbede hende ned fra bordet og lagde min taske der. Hun behøvede ikke sidde på mit bord, i hendes alt for korte nederdel. "Men ærligt talt, så rager det ikke dig hvem jeg er venner med" Afsluttede jeg.
"Jamen hvorfor?" Spurgte hun, og gud hvor lød hun dum der. Men denne gang greb Luke ind, han gik direkte mod mig og stillede sig bag mig.
"Hør Gold, hun er venner med dem og hvad så? Smut nu" Sukkede han af hende, mens jeg åndede lettet op.
"Tak Luke" Hviskede jeg med et smil, mens jeg rejste mig op for og kramme ham. Han vidste allerede godt hvorfor jeg ikke havde svaret ham, i aftes skrev jeg en sms til ham. Efter og have svaret hám, så han var ikke sur på mig.
Og halleluja for det, for han var virkelig skræmmende når han var sur.
Han trak mig ind i et kram, et rigtig bamsekram og gemte ansigtet i mit hår. Hvilket mindede mig om Niall, da han prøvede og spise mit hår. Bare en lille smule, så jeg lyste op i et smil over tanken om det. 
"Jeg har savnet dig her, skolen er så kedelig uden ens bedste veninde" Han lagde hænderne på mine hofter, inden han gav slip igen og rodede mig kærligt i håret.
"Jeg har os savnet dig Luke" Svarede jeg, mens jeg gengældende rodede i hans hår så han gav mig dræberblikket.
"Ey ey du startede, nu har du ihvertfald bollehår" Grinede jeg, og prikkede til hans mave et par gange med pegefingeren så han grinede og trak sig sammen. 
Vidste han var kilden, så jeg blev ved til han tiggede mig om og stoppe. Jeg elskede vores venskab, og jeg havde da også savnet det. Havde jeg så bare først indset nu, men vi var som to søskende. 
"Riley stop så" Han så på mig med et bestemt blik, da læreren var kommet ind da jeg sagde det. Hurtigt fik jeg da også snerbet læberne sammen, til en tynd lille streg mens jeg rodede lidt ekstra i hans hår. Inden han så forsvandt, ned på sin plads ved siden af Katherine.
Timen var ulidelig, virkelig kedelig med den lærer jeg hadede allermest. 
Og så havde jeg ingengang min computer, eller mobil. Det her var det rene helved, jeg kunne ingenting. Andet end og sidde og høre efter, selv om det nok ikke lige var det fedeste og lave.
Men en ting var sikkert, i morgen skulle nok blive en god dag. Liam og jeg skulle ud og lærer hinanden og kende, selv om det skræmte mig lidt det også var fredag den 13 imorgen. For jeg var overtroisk, troede på alt det med ånder og så videre. Men det skulle nok blive en god dag, vi skulle nok hygge os.
For han var nu sød nok, selv om han opførte sig lidt underligt første gang vi mødes. Den måde han hurtigt gik på, det var ikke lige det jeg regnede med. Men som sagt, måske havde han travlt den dag.
Faktisk var der sket mange underlige ting hos drengene, nu hvor jeg endelig tænkte over det. Det med at Harrys mobil lyste op, efter at jeg sendte smsen til hám. Men også det at mobilen ringede, da jeg også ringede op til hám. Det var alt sammen forvirrende, men jeg holdte stadig fast i at det bare var sammentræf.
Hvad skulle det ellers være, at hán var en af drengene? Og så holdte det hemmeligt for mig?
Det kunne jeg bare ikke tro på, så jeg valgte og holde fast i min tanke om at det blot var et besynderligt sammentræf begge gange.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...