Midnight Secrets - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 dec. 2013
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Færdig
Riley Bennett havde aldrig troet hendes fødselsdag, for en gang skyld kunne være en god dag. Men da hende og hendes bedste ven Luke er på café på hendes 18 års fødselsdag, støder hun ind i det irske medlem af One Direction. Nemlig Niall Horan. Et venskab opstår hurtigt mellem de to, og han tager hende med ind i hans liv og hun lærer hurtigt alle de andre medlemmer og kende. Bestemt én af medlemmerne tager hendes opmærksomhed, da han minder hende om en hun har skrevet med over mail i over 2 år. Om hendes problemer hver eneste aften, mens han også har fortalt hende hans problemer. Men de kender ikke hinandens navn, de ved ikke hvordan de ser ud og hun aner ikke at han er med i bandet One Direction. Vil hun finde ud af at et af medlemmerne er ham, ham hun har forelsket sig i over mails?
Og vil de andre drenge finde ud af alle hendes problemer, men også hendes fortid?

195Likes
216Kommentarer
32798Visninger
AA

11. 10 - "Venner har lov til og være bekymrede"

10 december

Nialls synsvinkel

Mobilen lå klistrende i hånden mens jeg ventede svar fra hende, men hun havde stadig ikke svaret mig. Havde jeg sagt noget forkert til hende? Var hun blevet sur over at jeg snagede for meget i hendes privat liv? Eller fordi jeg blev sur, fordi hun intet ville fortælle mig? Jeg vidste det virkelig ikke.
Men alligevel valgte jeg og lade hende være, efter 5 opkald til hende hvor hun ikke havde svaret mig. Utallige smser, hvor jeg da også undskyldte hvad end jeg havde gjort. For hun var virkelig blevet en jeg holdte af, en jeg kunne snakke med og faktisk allerede så som en rigtig god veninde jeg vidste jeg kunne stole på.
Jeg vidste dog udmærket godt hvem hun var, og hvem hun var forelsket i. Det kriblende da også i fingrene for og fortælle hende det, for ærligt så fortjente hun det og ikke den måde det hele blev holdt hemmeligt for hende.
Vi alle sammen beskyttede ham, mod at hun skal vide hvem han er men alligevel.. Jeg synes ikke det er fair overfor hende, Riley er en sød pige. Hun fortjener mere, end hemmeligheder på den måde.
Også derfor jeg ikke hjalp til med og skjule det længere, det måtte de selv om. Jeg ville bare gerne beholde hende som veninde, for Riley, hende ville jeg ikke miste som veninde.
Vi havde allerede skabt et bånd, følte jeg for vi kunne have det sjovt sammen.
"Louis hun har stadig ikke svaret mig" Sukkede jeg dybt og gemte ansigtet i hænderne, han sad ved min side. Endda havde han sagt nej til mødet med Eleanor, som han ellers ikke havde set i lang tid fordi jeg var frustreret.
Han var virkelig en sand ven, selv om jeg nægtede at han skulle blive. For Eleanor var hans kæreste, hun savnede ham nok mindst lige så meget som han savnede hende. 
"Hun skal nok svare dig, tror hendes far tog hendes mobil. Fik fortalt at da de sagde farvel i mobilen der råbte hendes far af hende, så måske er det derfor? Jeg tror ærligt ikke at hun er sur på dig, hun er en klog pige. Hun ved godt du ikke ville snage i hendes privat liv, du er hendes ven og venner har lov til og være bekymrede" Svarede han, mens hans hånd gav min skulder et broderligt klem. "Hun kan ihvertfald godt lide dig, og nu må du ikke misforstå mig" Grinede han derefter med et drillende smil om læberne, typisk Louis.
"Org hold kæft" Grinede jeg, gav hans skulder et dask og rejste mig så op. Han havde ret, hun skulle nok svare mig tilbage når hun havde tid. 
Duften af mad tog min opmærksomhed, så jeg luntede ud af døren og forlod Louis alene på værelset. "Bare forlad mig da!" Lød det beklagende fra ham, mens jeg viftede med armene og grinede som et undskyld. 
"Hvem laver mad?" Udbrød jeg glad, luntede nærmest igennem hele gangen og gled et stykke hen af gulvet og hen til køkkenbordet.
Zayn og Liam stod og lavede mad så jeg lyste op i et stort tandsmil, sådan smilte jeg efterhånden altid. Stolt af de tænder jeg havde fået, efter alt den tid med bøjlen.
Så måtte man da godt vise dem lidt frem, alt andet ville være dumt.
"Gør mig og Liam, brug dine øjne Nialler" Svarede Zayn med et smil, han kastede en tomat efter mig og jeg greb den i luften. "Sig mig ligger du op til mad krig? Det er jo spild af god mad" Spurgte jeg , fuldstendig seriøs og ærlig.
Det ville da være spild af en god tomat, selv om jeg ærligt nok ville fortrække noget andet. Så jeg valgte og kaste den tilbage, men han greb den ikke og den splattede ud på væggen bag ham. 
"Æh ja ups? Meningen du skal gribe den, ikke undgå den fordi jeg var ved og ramme dig i hovedet!" Grinede jeg, Liam rystede blot på hovedet af os med et stort smil. Vi var som en lille familie, en flok brødre der boede sammen.
"Jamen du skal da ikke kaste den mod mig, tænk hvis du ramte mig i hovedet? tror du ikke det ville være klamt?" Svarede Zayn igen, hans bryn skød helt op i panden og jeg løftede hænderne op foran ansigtet for og se uskyldig ud.
"Har hun svaret dig?" Spurgte Liam, og jeg sendte ham et undrende blik. Afbrød Zayn så han ikke beklagede sig mere, mens han tørrede tomaten af væggen.
"Nope, ikke endnu ihvertfald. Men hvad skal vi have?" afbrød jeg ham lidt, mens jeg prikkede ham i siden så han kort vred sig lidt. 
"Lasagne, vi andre orkede ikke andet" Svarede Zayn i munden på Liam, tog det han ville sige fra ham og satte skålen med salat på bordet.
Der blev banket på døren og jeg vendte blikket mod Harry og Louis der nu sad i sofaen, Harry kunne vel godt åbne nu hvor Louis sad og spillede fifa.
Som han var total fanget af her på det seneste, han lavede ikke andet end og tæske Harry og os andre i det.
Harry forstod min hentydning og åbnede døren, men inden jeg nåede og se hvem det var lukkede han den bag sig.
Hvad var det lige for noget? 
"Det var da slet ikke underligt nej, hvem var det mon?" Mumlede jeg lidt, mens jeg gumlede på en gulerod Zayn havde givet mig. Det var vel bedre end ingenting, ind til maden var klar altså.
Dog kort efter blev døren åbnet, først kom Harry til syne men så Riley der ikke så ret glad ud. 
"Riley!" Udbrød jeg glad, mens hun hurtigt fik øje på mig. Overraskende lyste hun op i et smil, og hun hoppede ind i min favn da jeg åbnede armene.
Hun fik et rigtig bamsekram, løftede hende fra jorden og svingede hende en omgang rundt "Org så er du ikke sur på mig alligevel regner jeg med?" Grinede jeg, for jeg var virkelig ved og være bange for at hun var sur på mig.
"Nej jeg er ikke sur på dig, det var den tumpe til min far der gav mig stuerast og tog min mobil. inklusiv min pc, så jeg stak af, rigtig dygtig hva?" Mumlede hun ironisk med det sidste, og jeg kunne ikke lade være med og grine over hendes ironi, typsik hende. Jeg kendte allerede hendes personlighed, eller det tror jeg da jeg gør.
Liam stod længe og betragtede os, mens han smilede over hvordan vi allerede var tætte allerede med vores venskab. Eller det tror jeg da, man vidste jo aldrig.
"Du er super dygtig ja, men fordi du ikke svarede mig bliver du straffet med og sove inde hos mig. Så skal du underholde mig til jeg falder i søvn, se er jeg ikke os dygtig?" Drillede jeg hende rigtig og puffede til hendes skulder, dog kærligt og blidt da jeg godt stadig kunne huske hun havde lidt blå mærker der. Efter den knægt til Casper angreb hende, se han var en af de mennesker jeg ikke havde særlig meget respekt for.
Hun grinede, et grin jeg havde savnet for sidst virkede hun så trist. "Se det smil har jeg savnet" Lød det fra Harry, mens Liam banede sig vej hen mod os og trak hende ind i et kram. Overraskende for os andre, en smule.
"Er du okay?" Mumlede han, kunne jeg svagt høre mens jeg betragtede dem stå og kramme. Nu meget sødt, så vi lod dem være alene og både mig men også Harry gik ind i stuen. Der var Zayn allerede, sad og spillede fifa med Louis der storsmilede mod mig og mimede ' told you so'.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...