Memories of Christmas ○ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Færdig
December er der hvor man kommer ind i en helt ny verden. December er der hvor man tager sig tid til hinanden. December er der hvor minderne kommer frem - for det fleste i hvert fald. Det modsatte sker for den 19 årige Paige da hun d. 30. november er involveret i en bilulykke. Ikke en eneste fysisk skræmme får hun men en psykisk skræmme får hun for livet. Hun mister hukommelsen. Hun kan ikke engang huske sin egen familie, bilulykken eller hendes voldige ekskæreste. Hendes familie døde i ulykken så hun har ingen. De fem drenge som opdagede den forulykkede bil tager hende til sig og gør alt hvad de kan for hun får hukommelsen tilbage. Men vil det nogensinde ske? Vil julen blive som den plejer eller vil den blive ensom og tom for Paige?

50Likes
50Kommentarer
5146Visninger
AA

11. 9. december

 


 

De havde alle sammen været så mærkelige i dag. De smilede hver gang de så på mig. Lige med undtagelse af Liam. Jeg havde ikke kigget på ham og han havde ikke kigget på mig. Vi havde heller ikke snakket til hinanden. Det var som om vores mini skænderi i går havde gjort at vi ikke engang kunne se hinanden i øjnene. Det ville blive en lang december. Plus at det vidst var min fødselsdag om 3 dage. Jeg håbede så inderligt at de ikke planlagde noget for jeg havde virkelig ikke lyst til noget. Det skulle bare være en normal dag.

”Men skat! Skrædderen er allerede ved at sy min kjole og det er mere i stil med den her,” hørte jeg Perrie sige til Zayn mens hun holdt en farveprøve op. De havde vidst besluttet at lave deres indbydelser selv og det sad de så og puslede med nu. ”Undskyld skat! Du er så meget bedre end det her til mig,” sagde Zayn derefter. Han lød smadder forelsket.

Det gav et ryk i sofaen da Harry satte sig ved siden af mig og stirrede på tv skærmen. ”Hvad ser vi?” spurgte han og tog fjernbetjeningen ud af min hånd. Hvorfor var han så overfladisk lige nu? ”Vi ser ikke noget. Jeg ser The Blind Side,” sagde jeg og tog fjernbetjeningen tilbage. The Blind Side var en af mine yndlings film. Sammen med Slumdog Millionaire. Slumdog Millionaire burde alle at se for den er virkelig fantastisk. ”Så går jeg da bare,” sagde han på en måde så han kom til at lyde som en tøs der var rigtig fornærmet. Jeg tog grinende fat i hans arm og hev ham ned i sofaen igen. Han kiggede undrende på mig og jeg ville virkelig have givet en million for at kunne beholde det fjæs for evigt. Han så virkelig komisk ud. Eller fårmisk... ”Du må gerne se med Harry,” sagde jeg mens jeg stadig grinede og han fik et dejligt smil på læberne. ”Se, det er sådan Paige skal se ud. Ikke det der triste 'jeg-har-været-oppe-og-skændes-med-en-ved'-fjæs,” sagde han. Jeg slog han blidt på armen og han ømmede sig for sjov. Typisk Harry.

Vi sad et stykke tid og så filmen mens vi kunne høre Perrie og Zayn i baggrunden. De var nu søde sammen. Det fik mig til at tænke på Liam. Han havde forladt lejligheden her til morgen og var stadig ikke kommet tilbage. Jeg var stadig sur på ham og jeg var glad for at jeg ikke blev nødt til at se på ham hele dagen men alligevel kunne jeg ikke holde tanken væk om at der var sket ham noget.

Niall og Louis kom også ind i stuen og Niall slog sig ned i sofaen mens Louis gik ud i køkkenet og råbte et farvel. Han skulle nok hjem til Eleanor. Hun havde ikke rigtig været her så meget og det virkede som om hun ikke kunne lide at være her.

”Niall!” skreg jeg da han lagde sig ned ovenpå Harrys og mine ben. ”Hvad er der?” spurgte han roligt om og kiggede på skærmen. Jeg rullede med øjnene af ham og så Harry gøre tegn til at vi skulle skubbe ham ned. Jeg nikkede med et smil og så Harry tælle lydløst ned. 1, 2, 3 og Niall lå på gulvet og ømmede sig. ”Av?” mumlede han og rejste sig op. Jeg var ved at flække af grin og det samme var Harry. Min mave trak sig sammen i grinende kramper og jeg havde svært ved at trække vejret. Niall klappede Harry hårdt på siden af hovedet inden han satte sig ved siden af ham og spurgte hvad vi så. ”The Blind Side,” sagde jeg ligeglad og prøvede at stoppe med at grine og kiggede på skærmen. Harry slog utilfreds ud med armene og sagde:”Nå så han må bare vide det? Jeg skal spille pigefornærmet før jeg må vide det?” Jeg nikkede og rakte fjernbetjeningen til ham og rejste mig. Et lille pusterum ville være rart lige nu.

Da jeg vente mig for at gå ned på værelset så jeg Liam stå stivnet i døren til køkkenet og kigge på mig. Hurtigt flyttede jeg mit blik og gik ud i gangen. Desværre mærkede jeg en tage fat i min arm da jeg nåede døråbningen til mit værelse. Jeg vendte mig og mødte de mystiske brune øjne som betagede mig for meget. ”Paige. Jeg fandt den her hjemme hos dig,” sagde han og rakte mig en tyk notesbog der lignede en dagbog. Det gav et sug i maven da jeg så den. Han havde været hjemme hos mig. ”Josh var der. Han spurgte hvor du var,” mumlede han og vendte sig for at gå ind i stuen. Her stod jeg i en lejlighed i London med en dagbog i hånden og så min ven have det der triste blik i øjnene Han ville virkelig gøre alt for mig. ”Liam vent.” Ordene slap bare ud af min mund og Liam stoppede op midt i gangen. ”Hvad sagde du til Josh?” spurgte jeg og sank den klump jeg havde i halsen. Josh prøvede at finde mig. ”Han spurgte bare om jeg kendte dig og hvor du var. Ikke andet,” sagde han mens han stadig stod med ryggen til. Jeg vidste det ikke passede. Selvom han stod med ryggen til kunne jeg mærke at det ikke var det hele. Der var mere. ”Liam, fortæl hele sandheden,” sagde jeg og gik hen til ham. Han sukkede og hev noget op af sin jakkelomme. En seddel.

Med rystende hænder tog jeg seddelen og mumlede et tak. Han forsvandt fra gangen og jeg gik ned op værelset. Jeg gled ned af døren da den var lukket og mærkede tårerne komme. Jeg turde ikke læse seddelen men jeg turde heller ikke lade være. Paige? Stop med at gemme dig for mig. Det var det eneste der stod med den pæneste håndskrift. Jeg gemte mig da ikke. Han vidste bare ikke hvor jeg var.

Dagbogen var nu mere spændende. Bare ved at bladre hurtigt igennem den og læse 3 sider fandt jeg ud af at jeg var en ensom pige og en slags outsider. Og så gik jeg på London College of Mucis men jeg havde allerede fået juleferie. Jo flere sider jeg læste jo mere følte jeg at det var mig. Det var sådan her jeg følte mig.

Et chok gik igennem mig da jeg læste to bestemte sætninger. ”Jeg elsker ham men han slog mig hårdere end han plejer i dag. Er det normalt at blive slået af sin kæreste?” Jeg smed bogen på gulvet og lagde mit hoved på mine knæer. Der sad jeg et stykke tid med tårerne rullende ned af kinderne og der var ingen der kom. Der var ingen der vidste jeg sad her og var bange for min ekskæreste. Ingen der vidste hvor ondt det gjorde inden i. Ingen der vidste hvor angst jeg var for at Josh ville finde mig.

♥♥

Uuuuuuuuh!!!

Glædelig 9. december!!! Har ikke så meget andet at skrive end at jeg håber i er glade for det er jeg ;)

- Fille♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...