Memories of Christmas ○ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Færdig
December er der hvor man kommer ind i en helt ny verden. December er der hvor man tager sig tid til hinanden. December er der hvor minderne kommer frem - for det fleste i hvert fald. Det modsatte sker for den 19 årige Paige da hun d. 30. november er involveret i en bilulykke. Ikke en eneste fysisk skræmme får hun men en psykisk skræmme får hun for livet. Hun mister hukommelsen. Hun kan ikke engang huske sin egen familie, bilulykken eller hendes voldige ekskæreste. Hendes familie døde i ulykken så hun har ingen. De fem drenge som opdagede den forulykkede bil tager hende til sig og gør alt hvad de kan for hun får hukommelsen tilbage. Men vil det nogensinde ske? Vil julen blive som den plejer eller vil den blive ensom og tom for Paige?

50Likes
50Kommentarer
5057Visninger
AA

25. 23. december

 

 

”Hvad skal vi laaaaaaaaaaave?” spurgte jeg utålmodigt og hoppede lidt i sofaen. Det var d. 23. og vi havde ingenting at lave. Det var så så uheldigt at jeg virkelig var utålmodig og ikke kunne vente helt til i morgen aften med af åbne gaver. Derhjemme åbnede vi altid d. 24. om aftenen i stedet for d. 25. og hvorfor vi gjorde det havde jeg ingen anelse om. Men jeg havde fået drengene med på den så i morgen blev hele vores juleaften. Nok også lidt en afskeds fest for mig men jeg prøvede så vidt muligt at skubbe den tanke væk. Jeg ville bare nyde julen sammen med mine venner. I det hele taget var det bare ret vildt at de besluttede sig for at holde jul sammen med mig i stedet for med deres familier. Jeg havde protesteret men de havde sagt noget med at de kunne være sammen med dem i juledagene. Fantastiske venner jeg havde mig der.

”Hvad plejer I at lave d.23.?” spurgte Harry lettere irriteret. Irriterede jeg ham så meget? Så ville jeg da endelig blive ved. ”Vi plejer at lave konfekt og pynte juletræ. Og få afleveret de sidste julegave. Men vi pyntede juletræet i går og der er ingen julegaver at aflevere,” sagde jeg og begyndte at surmule for mig selv. Liam tog min hånd og klemte den let mens han sendte mig et smil. Eller. Ikke bare et smil mens hans smil. Hans smil der var lige til at dåne over. Jeg havde stadig ikke helt haft tid til at vænne mig til tanken om at jeg nu var i et forhold med Liam men det skulle nok komme. Eller måske ikke. Nu når jeg skulle forlade dem i morgen var det her vel kun et midlertidig forhold. Med mindre vi kunne overbevise managementet at jeg måtte blive og det ville nok blive svært.

Harry rejste sig med et sæt og gik ud i baggangen. ”Jeg går ned og køber ind til konfekt!” råbte han og Niall løb ud til ham mens han sagde: ”Jeg går med!” Var jeg så slem at være sammen med når jeg var restløs? Wow. Tak drenge.

Perrie og Zayn gik ud i køkkenet for at gøre forskellige ting klar til det mens Louis, Liam og jeg så sad alene tilbage i stuen. Jeg tænkte det kunne være et godt tidspunkt at spørger lidt ind til situationen med Eleanor. Måske på en lidt diskret måde. Jeg rømmede mig blidt og spurgte så Louis: ”Kommer Eleanor her i morgen aften?” Han kiggede kort på mig men kiggede så ned på hans hænder. ”Øhm, nej. Hun, øhm,” prøvede han men han vidste vidst godt at jeg havde gennemskuet det. ”Nej, hun vil ikke holde jul sammen med os,” mumlede han og sank en klump. Jeg nikkede svagt og kiggede ned i jorden. ”Hun kan ikke lide mig, vel?” spurgte jeg lige ud og han kiggede hurtigt op på mig. ”Nej nej! Det er slet ikke det! Det er bare... Hun har det svært med nye mennesker,” løj han. Jeg vidste det var løgn.

Jeg var ikke sikker på hvad jeg skulle blive mest såret over. At Eleanor ikke kunne lide mig og ikke engang prøvede at give mig en chance eller at Louis løj for mig. Fair nok at hun ikke kunne lide mig for det var vel ikke alle der kunne lide mig. Men at Louis løj om det. ”Louis, stop med at lyv for mig,” sagde jeg en smule hårdt og jeg anede ikke hvor det kom fra. Hans øjne var ulæselige så jeg rejste mig og gik ud i køkkenet. Det kunne godt være at Eleanor ikke kunne lide mig. So what? Jeg var som jeg var og hvis hun ikke kunne acceptere det så måtte hun lade være. Bag mig kunne jeg høre Liam snakke til Louis men jeg prøvede at lukke dem ude.

I køkkenet stod Perrie og Zayn og kastede med mel på hinanden så hele køkkenet lignede et bombet lokum. De morrede sig vidst ret meget så jeg blev bare stående i døren og kiggede på dem. Der gik længe før de opdagede mig og da de gjorde stod de bare og så helt uskyldige ud. Jeg begyndte at grine højlydt og inden længe stod Liam bag mig med armene rundt om livet på mig. ”Hvad har I nu gang i?” spurgte Liam som den 'Daddy Direction' han nu var. De stivnede og sagde i munden på hinanden: ”Ikk' noget!” Jeg blev bare ved med at grine og til sidst blev jeg nødt til at sætte mig ned for ikke at falde. Hele situationen synes jeg virkelig bare var så morsom.

Hoveddøren gik op og vi hørte at Harry og Niall var tilbage i lejligheden. De kom hurtigt ind i køkkenet og da de så hvordan der så ud begyndte de også at grine. Harry begyndte pludselig selv at kaste med mel og da han ramte mig rejste jeg mig for at give gengæld. Louis kom også ud i køkkenet og kastede med så et par minutter efter stod vi alle sammen og kastede med mel efter hinanden. Hvordan Perrie og Zayn var startet vidste jeg ikke. Jeg vidste bare at vi havde det hyle skægt og at vi nok ikke lige kom til at lave konfekt inden for de næste par timer.

Jeg lagde mig udmattet på gulvet mens jeg så det hvide stads blive kastet rundt i luften. Tænk hvis vi aldrig var kørt galt. Tænk hvis vi var blevet hjemme den dag i stedet for at besøge Jill og Michael. Så ville jeg slet ikke være der lige på det tidspunkt. Jeg ville sikkert hygge mig sammen med min mor og far eller sådan noget. Så ville jeg ikke have mødt drengene og Perrie. Så ville jeg måske stadig være den ensomme pige jeg var før ulykken. Og så ville jeg ikke være sammen med Liam.

Der var en der lagde sig ved min side og jeg sendte ham et smil. Det var selvfølgelig Liam der lagde sig og tog min hånd. Der fløj mindre og mindre mel rundt i lufte og til sidst lå vi alle sammen på gulvet og pjattede. I morgen var det juleaften. Jeg havde virkelig tænkt mig at give managementet en endefuld hvis jeg ikke fik lov til at blive. De kunne bare komme an.

♥♥

Glædelig 26. december! Undskyld at jeg først kommer med et kapitel lige nu men det har været jul og der har været så meget. Jeg håber virkelig I har haft en go' jul og at I har fået nogle gode gaver :) Læs endelig min seneste mumble hvor jeg skriver lidt I måske kan bruge.

Jeg er virkelig glad for alle jeres kommentarer, likes og at I sætter Memories og Christmas på favoritlister! Det betyder alverden for mig og jeg aner ikke hvordan jeg kan takke jer nok! Allerede knap 1000 visninger! Jeg går snart i koma!

- Fille♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...