Memories of Christmas ○ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Færdig
December er der hvor man kommer ind i en helt ny verden. December er der hvor man tager sig tid til hinanden. December er der hvor minderne kommer frem - for det fleste i hvert fald. Det modsatte sker for den 19 årige Paige da hun d. 30. november er involveret i en bilulykke. Ikke en eneste fysisk skræmme får hun men en psykisk skræmme får hun for livet. Hun mister hukommelsen. Hun kan ikke engang huske sin egen familie, bilulykken eller hendes voldige ekskæreste. Hendes familie døde i ulykken så hun har ingen. De fem drenge som opdagede den forulykkede bil tager hende til sig og gør alt hvad de kan for hun får hukommelsen tilbage. Men vil det nogensinde ske? Vil julen blive som den plejer eller vil den blive ensom og tom for Paige?

50Likes
50Kommentarer
5045Visninger
AA

16. 14. december

 

 

Jeg havde brugt flere timer i formiddags på at snakke i telefon med Jill. Vi havde grædt sammen, grinet sammen og så grædt sammen lidt mere. Det var virkelig uvirkeligt. Noget fra mit liv var pludselig dukket op og jeg følte ikke det var mit liv. På de sidste 13 dage havde jeg nået at få begyndt et helt nyt liv. Men mens jeg snakkede med hende begyndte jeg at kunne huske nogle små ting såsom min fødselsdag da jeg blev 14 og en periode hvor jeg var sammen med en gammel barndomsveninde.

Lige nu var Jill og Michael på vej her til London for at ”tage sig af mig” som Jill havde sagt i telefonen. Jeg havde sagt at jeg havde drengene men hun protesterede og sagde de ville komme hurtigst muligt. Pigerne var vidst på weekend hos nogle veninder.

Det var mærkeligt at vide at noget af min familie som jeg et eller andet sted ikke kendte var på vej herhen. Lige nu var drengene min familie. Indtil jeg fik min hukommelse tilbage ville de være de eneste jeg havde. Jill og Michael ville nok være mere som nogle venner. Hvad skulle jeg gøre når de kom herhen? Skulle jeg kramme dem eller skulle jeg give dem hånden. Skulle jeg græde eller skulle jeg virke ligeglad.

Jeg sad og trippede i sofaen mens Liam prøvede at berolige mig. Mit blodomløb ville nok ikke gå i stå lige foreløbig når jeg sad så uroligt. Niall havde prøvet at sætte sig på mig men det havde ikke hjulpet. Hvorfor var jeg så urolig? Det var jo ikke ligefrem Josh der var på vej. Den anden da havde Paul og nogle af de andre sikkerhedsvagter taget sig af ham og vi havde ikke rigtig hørt fra ham siden. Mens jeg sad der og trippede kom jeg til at køre en hånd igennem mit hår og opdagede hvor fedtet og træls det egentlig var. Derfor rejste jeg mig, vendte mig mod Liam og sagde: ”Jeg tror jeg tager et bad. Bare for at få tiden til at gå.” Sandt. Delvist i hvert fald.

Han nikkede og jeg vendte mig for at gå mod mit værelse. Hurtigt fandt jeg et håndklæde og noget rent tøj så jeg kunne gå ind på badeværelset og låse døren efter mig. Et langt bad var virkelig hvad jeg trængte til. Både på grund af mit hår men også fordi jeg havde fundet ud af de sidste par dage at jeg slappede af når jeg gik i bad. Derfor var det blevet til nogle lange bade og drengene blev altid lidt småirriterede.

Jeg tændte for vandet så det kunne nå at løbe sig varmt mens jeg tog mit tøj af så jeg stod i undertøj og betragtede mig selv i spejlet. Hvor var jeg dog taknemmelig for at jeg var tilfreds med min krop. I går morges havde vi set et program om nogle der prøvede at tabe sig selvom de næsten var tyndere end mig. Jeg forstod dem ikke. Det var næsten før jeg synes jeg var for tynd. Mine kraveben stod tydeligt frem men alligevel ikke for meget. Min mave og mine lår var vel som de skulle være og mine kindben var også tydeligt. Jeg kiggede på min arm gennem spejlet og så for første gang at jeg havde et stort blåt mærke fra Joshs greb. Let trykkede jeg på det og mærkede hvor ømt det var. Hvorfor havde jeg så ikke mærket det før nu?

Da badeværelset efterhånden var begyndt at ligne et dampbad tog jeg det sidste tøj af og gik ind under bruseren. Det dejlige varme vand varmede min krop op og jeg fik lyst til at blive derinde for evigt. Min krop slappede totalt af og mit lange hår hang vådt ned af ryggen på mig. Jeg kom hurtigt noget shampoo i og skyllede det nænsomt ud igen.

Efter lang tid slukkede jeg bruseren og viklede mit håndklæde rundt om mig. Jeg trak forhænget fra og tørrede min krop. Et hurtigt kig på klokken viste at det var et af de korteste bade jeg havde taget de sidste 14 dage. Jeg trak på skulderne for mig selv og gjorde mig hurtigt færdig på badeværelset da jeg kunne høre Harry banke irriteret på den anden side. Irriteret låste jeg op og kiggede direkte ind i de grønne øjne. ”Slap af Styles. Måske skulle jeg blive herinde lidt længere så jeg kan se dig tisse i bukserne?” jokede jeg med et smil og nåede lige at se ham rulle øjne af mig inden jeg gik forbi ham ind på mit værelse.

Drengene havde ikke glemt min fødselsdag i går og de havde tænkt sig at overraske mig til koncerten men den var blevet aflyst af en eller anden grund. Drengene var trætte af at skuffe deres fans og de havde siddet mindst en time med deres mobiler og opdateret twitter og jeg ved ikke hvad. Jeg havde ikke helt forstået hvorfor koncerten var aflyst men drengene havde i hvert fald ikke selv gjort det.

Igen kiggede jeg på mit selv i spejlet. Jeg havde taget et par stramme jeans og en løs mørkeblå tank-top med dyb udskæring på men den dybe udskæring passede nok ikke lige helt til et besøg fra min faster og onkel. Derfor kiggede jeg mit walk-in closet igennem for en ny trøje og bestemte mig for en sød stropløs sommertop med skæring under brystet og et blomstret mønster. Sammen med tog jeg en kort sort cardigan så det hele ikke virkede så sommer agtigt. Jeg fandt den hårtørrer drengene havde købt til mig og begyndte langsomt at tørre mit hår. Vådt hår var heller ikke lige mig.

Da mit hår endelig var helt tørt tog jeg et par hyggesokker på og gik ind i stuen igen. Jeg fik mig noget af et chok da jeg så to næsten fremmede mennesker sidde i sofaen med hver deres kop te. Jeg stivnede fuldstændig i døren men der gik ikke længe før Jill havde fået øje på mig og havde rejst sig op. ”Paige,” prøvede hun at sige men det blev ikke til mere end en hvisken. Jeg fik tårer i øjnene og løb direkte ind i hendes arme da det var det jeg fandt naturligt. Michael fik også lige et kram og da jeg trak mig igen løb tårerne ned af kinderne på mig. ”Hej,” sagde jeg og prøvede at smil. Vi satte os i sofaen og Jill tog min hånd. ”Hvorfor har i ikke skrevet eller ringet?” spurgte jeg med det samme før de andre fik lov til at sige et ord. De kiggede undrende på hinanden og så på mig igen. ”Jamen, din ekskæreste Josh sagde at din telefon var i stykker så vi lod være med at prøve,” sagde hun undrende og nu fortod jeg en del. Josh havde sikkert fortalt alle at min mobil ikke virkede og det var derfor at ingen havde kontaktet mig.

Vi sad og snakkede længe men Josh lå stadig i mine tanker. Hvorfor hadede han mig så meget? Havde jeg gjort ham noget? Jeg blev nødt til at få svar på et tidspunkt. Og drengene skulle hjælpe mig.

♥♥

Glædelig 14. december! Jeg håber I har haft en fantastisk lørdag ligesom mig. Jeg har hygget mig med at lave juledekorationer og sætte nelliker i appelsiner sammen med familien så det bliver ikke bedre :)

- Fille♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...