Love - justin bieber


2Likes
0Kommentarer
234Visninger
AA

9. kapitel 8....

… Justin Bieber!? Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Jeg lukkede mine øjne, og åbnede dem igen. Der stod stadig Justin Bieber. Men hvordan har han kunne finde mig. Altså jeg havde godt nok skrevet en masse gange til ham, men vidste han mon godt at det var mig? Jeg kom i tanke om den besked jeg også havde fået. Og utroligt nok, var den også fra ham! Hvad kunne han finde på at skrive til mig, tænkte jeg, lige inden jeg åbnede beskeden. I beskeden stod der:

Hey Malou.

Jeg havde lagt mærke til at du havde skrevet mange gange til mig, og tænke at jeg lige ville følge op på dig. Jeg har tænkt på dig, og ville høre om du ville med til en af mine koncerter der kommer her i ugens løb? Jeg kan sende dig billetterne med posten + nogle backstage billetter, så vi kan ses igen.

Ser frem til at se dig.

Fra Justin.

PS. Du må gerne tage en veninde med, jeg sender to billetter.

Jeg kunne ikke tro hvad jeg lige havde læst! Havde han virkelig skrevet det til mig? Mig?! Han ville gerne møde mig igen!

Jeg svarede tilbage, at jeg gerne ville med til hans koncert, og at han bare kunne sende 2 billetter. Jeg skrev også at jeg så frem til at se ham.

Da jeg havde sendt beskeden ringede jeg med det samme til Emma. ”Emma, du gætter aldrig hvad der lige er sket!!” sagde lige med det samme da hun tog den. Jeg fortalte hende om hvad der var sket, og hun blev fuldstændig overrasket. Først troede hun ikke rigtig på det, og troede bare det var noget jeg sagde for sjov. Men jeg forsikrede hende at det var rigtig nok, og at vi begge havde fået billetter til hans koncert. Jeg tror Emma også var glad for at hun fik en billet. Efter vi havde været inde at se ’Never Say Never’, var hun også begyndt at blive lidt af en fan. Hun var stadig ikke lige så meget som mig, og det tror jeg heller ikke hun ville blive, men hun glædede sig mere over sådan nogle ting.

Efter jeg havde snakket færdig med Emma, gik jeg nedenunder, for at sige det til min mor. Hun blev ligeså overrasket som Emma blev, og troede heller ikke på mig til at starte med. Jeg løb hurtigt op for at hente min computer, så jeg kunne vise hende at det var rigtig nok. Hun var helt forbløffet, men et øjeblik blev hun lidt alvorlig. Så sagde hun til mig: ”Lille skat, nu skal du passe godt på dig selv, ik. Du ved aldrig hvad sådan nogle kendte han finde på!” Jeg vendte øjne af hende. Det skulle hun da over hovedet ikke bestemme, men jeg sagde bare ”jaja, mor”. Hun blev hurtigt glad igen, og krammede mig. ”Nå men, det er også dejligt for dig, min pige!” sagde hun og smilede. Vi snakkede lidt videre indtil det blev aftensmad tid, og vi besluttede os for at gå på restaurant for at ’fejre’ det der lige var sket.

Da vi kom hjem, satte jeg mig ud på verandaen og faldt i søvn efter lidt tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...