Will you be my lovesong?

^^SE TRAILER^^

Når ens far skrider fra én, og efterlader sig selv med sin mor har man ikke lyst til at bo hos ham..
Callanders far er selve Simon som opdaget one direction, men hvad sker der når Callander skal på Tour med dem..
Og når Harry begynder at vise interesse?
Og der er helt klare regler om at ingen må røre Callander..

Vil Callander tilgive sin far og se at Harry er mere end en egoistisk popstjerne?

Advarsel: de første kapitler ikke ''perfekte'' men jeg lover at lige så snart du kommer længere ind i historien bliver du ikke skuffet! :)



have a nice day<3

88Likes
53Kommentarer
31228Visninger
AA

58. Wait?

Jeg gik hånd i hånd med Harry på vej hjem til hotellet. Harry havde ringet til Simon og sagt vi tog hjem, og som den dejlige far han nu var havde han bare svaret ''Jov tak-- tak for en fanatisk dag, hils Callander''.. meget sjovt ikke? nej. ''Vil du med hen og spise et sted? jeg giver?'' smilede Harry charmerende.. Jeg slikkede min læber og kiggede derefter ned på mine fødder ''Harry, jeg har det ikke så godt. Desuden ser jeg ikke godt ud lige nu.. kan vi ikke bare tage hjem og se en film?'' spurgte jeg og kiggede op på de grønne øjne som så omsorgsfulde ud. ''Jov da Callander'' smilede han og fjernede sin hånd fra min, til over min skulder. Jeg smilte for mig selv.. Jeg har aldrig haft en bedre kæreste.

Vejen hjem var ikke særlig lang. Højst 10 min.. i hvert fald sidder vi nu i sofan og skal til at vælge film. Drengene og deres kærester er stadig nede og shoppe, måske snakker de også med Simon. Hvem ved? ''Din ynglings film?'' spurgte Harry som sad ovre ved film'ne og kiggede dem igennem.. ''Ved ikke'' mumlede jeg og trak en anelse på skuldrene. Harry rejste sig op og kom hen til hen mig.. Han kiggede bedrøvet på mig og sukkede stille ''Cal?'' sagde han stille imens han satte sig overfor mig ''Jeg kan ikke lide at se dig sådan'' mumlede han videre og begyndte at nusse min leg.

jeg fik en klump i halsen. Jeg kunne heller ikke lide at være sådan her, men.. ''Jeg ved det godt harry, men jeg føler mig alene. svigtet og glemt'' sagde jeg og kiggede intens på Harrys hånd der lavede de samme cirkulere bevægelser på min ben. Jeg kiggede hurtigt op på Harry for at se hans reaktion. ''Hvordan kan du-'' sagde han, men stoppede.. han lignede en der havde noget på hjerte, men kunne ikke få det sagt ''Harry.. Du må forstå en ting'' sagde jeg og tvang mir blik op i hans ''Selvom om jeg har dig, Perrie og de andre drenge, så har jeg ikke en far, og jeg ved nu heller ikke hvor meget af min mor jeg har tilbage'' jeg sank en klump. Jeg vidste godt at selvom jeg mente jeg havde sagt nok, måtte Harry vide mer. ''Jeg har aldrig rigtigt haft en far. Og derfor har min mor gået rundt med en depression som hun ikke har ville se i øjne. Så i stedet for at få hjælp, lå hun bare og græd.. Det har taget hårdt på mig, Harry. Jeg havde ikke tid til mine venner, skole eller resten af familien.'' jeg kunne mærke hvordan tårrene pressede på ''men for at gøre en lang historie kort.. Jeg ente her, for min mor skulle have en pause.. fra mig og alt det besvær jeg gav hende..'' Harry nikkede forstående men forholdt sig tav ''Og selvom jeg har fået en nye familie, starten på et nyt liv og en dejlig kæreste, ændre det ikke på hvad jeg har gået igennem'' Harry kiggede på mig, men sagde ikke noget.. jeg fik en dårlig fornemmelse i maven, og en smag af opkast spredte sig i min mund.

''Jeg skal nok hjælpe dig igennem det her Cal. Det lover jeg'' Sagde han, hvorefter han lænede sig frem og plantede et kys på min pande.. Jeg smilede stille lagde mig bedre tilpas i sofaen.

***

Klokken var blevet mange, og drengene var kommet hjem. Vi havde spist og havde nu aftalt at se en film.. Jeg var ikke i mit bedste humør, men det skulle selvfølgelig ikke ødelægge det for de andre..

Midt i filmen bankede det på døren.. For det ikke skal være helt løgn føj Sophia og Perrie op af forskrækkelse, og lå nu døde af grin nede på gulvet. ''Jeg åbner'' smilede jeg, efter deres lille stunt der fik mig i en lille smule bedre humør..

jeg viklede mig ud fra Harrys armen og kæmpet mig hen til døren.. Jeg åbnede døren, hvor at en postmand stod med et lille hvidt brev.. ''Tak'' smilede jeg, hvorefter jeg tog imod det. Lukkede døren og kiggede på drengene ''Ved i hvad det her handler om?'' drengene nikkede forvirret nej.. ''Well, det er måske en idé at åbne brevet for at finde ud af det'' grinede Louis.. Dumme, det havde jeg nok regnet ud.

Jeg åbnede kuverten og tog brevet ud..

Kære Harry

Jeg kiggede hurtigt på op Harry som så ligeså nervøs ud som de andre.. Det her brev var til Harry, men jeg må vel godt læse det? jeg er jo hans kæreste..

Kære Harry.. Jeg ved det her måske er hårdt at læse, men jeg har beslutte at sende Callander hjem. Hun skaber for store problemer for bandet. Hun skaber for store problemer for mig. Vi tager på tour om en måneds tid, vi kan desværre ikke have hende med som planlagt. Jeg er ked af det Harry, det er jeg virkelig, men hun kan ikke ødelægge vores karrier.. vær venlig at smide brevet ud efter du har læst det.. jeg skal nok selv fortælle hende det. og vær nu sød ikke at kontakte hende efter hun er blevet sendt hjem- for din egen skyld..

Simon

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...