Will you be my lovesong?

^^SE TRAILER^^

Når ens far skrider fra én, og efterlader sig selv med sin mor har man ikke lyst til at bo hos ham..
Callanders far er selve Simon som opdaget one direction, men hvad sker der når Callander skal på Tour med dem..
Og når Harry begynder at vise interesse?
Og der er helt klare regler om at ingen må røre Callander..

Vil Callander tilgive sin far og se at Harry er mere end en egoistisk popstjerne?

Advarsel: de første kapitler ikke ''perfekte'' men jeg lover at lige så snart du kommer længere ind i historien bliver du ikke skuffet! :)



have a nice day<3

87Likes
53Kommentarer
27562Visninger
AA

35. mor

Callanders synsvinkel:

Drengene og jeg sad nu og spiste den salat + Tilbehør jeg havde lavet efter brevet til mor "glæder i jer til i morgen?" Jeg kiggede op og så Louis tale med et stort smil på læben "helt vildt" kom det fra Niall "mhh" svarede jeg bare og rodet lidt med min salat med gaflen "Hey Callander" sagde Zayn til mig med et stille smil. Jeg kiggede nysgerrigt på ham og afventede svar "Callander du skal vide vi er her for dig. Jeg ved det bliver hårdt, men du kan altid komme til os" smilede han og blinkede med sit venstre øje "Tak Zayn, det betyder meget" sagde jeg og holdte pause "det bliver hårdt, men jeg skal nok klare den" forsatte jeg og lænede mig tilbage i stolen. Efter jeg havde skrevet det brev gik det op for mig, hvor meget jeg har savnet hende, jeg har ikke snakket med hende i 2 måneder, hverken ringet eller sms'ede... Vent.. Jeg rejste mig op fra stolen og løb hen til min jakke der hang ved knagerne, jeg prøvede at lyne min lynlås op for at komme ind til min telefon, men kunne ikke mine hænder rystede for meget "kom nu din forbandede lynlås" hviskede jeg til den, med tåre i øjne "kom nu" sagde jeg lidt højre, men jeg rystede stadig for meget "KOM NU" skreg jeg af mine lungersfuldekraft og begyndte at græde. Vandet løb ned af mine kinder og ind i min mund "GIDER I AT HJÆLPE MIG, ELLER BLIVER I BARE DER?!?" Skreg jeg af drengene som kiggede chokerende på mig, de var helt i chok og reagerede ikke, men ligepludselig kom Harry løbende og tog sine hænder og skubbe mig ind til ham og væk fra jakken.. "Callander slap af!" Sagde Harry og kiggede i mine øjne "NEJ! HUN KAN VÆRE DØD! HUN HAR HVERKEN SKREVET ELLER RINGET HARRY!" Skreg jeg af ham og gjorde alt for at slippe væk "Zayn! Åben lynlåsen" kommanderede Harry Zayn, og det gjorde han så. "CALLANDER SLAP AF!" snerrede Harry af mig.. Jeg gav op, jeg vidste han ikke ville give slip så jeg begyndte at græde.. Jeg lagde mig ind til Harry og hulkede ind til hans bryst "Harry, hun er død, jeg ved det bare" hulkede jeg til hans bryst "shhh, Callander, det må du ikke sige" hviskede han beroligende og nussede mig på ryggen "her" hviskede Zayn og gav mig stille min telefon. Jeg kiggede op på hans øjne som også så røde ud, hvorefter jeg kiggede på Harry som bare kiggede stille "men, Harry" jeg holdte en pause og klemte et hulk inde "hvis hun virkelig er død.." Jeg begyndte at græde igen, og klemte mig længere ind til Harry, jeg kunne mærke hvordan hans greb om mig blev stærkere "jeg, ville ikke kunne undvære hende, og slet ikke bo med Simon" "hvis det nu er som du siger, så kan du bo hos mig til vær' en tid" jeg kiggede ind i harrys grønne øjne og så alvoren i dem, hvilket ville sige at han ikke løj..hvis min mor havde taget sit liv kunne jeg bo med Harry, jeg var ham evig taknemlig, men jeg havde ikke tilgivet ham.. Og jeg ved ikke hvorfor jeg stadig sidder op af ham, det burde jeg ikke.. Men det virkede så..rigtigt. "Ring til din mor" smilede han til mig og nikkede på telefonen..

Jeg gik ind under kontakter og så 'Mutti💕' og trykkede på navnet, og tøvet med at tage telefonen op til øret.. Og derefter ventede jeg .. Og ventede.. Og ventede, jeg kiggede desperat op på Harry som sagde et eller andet til Zayn, men det eneste jeg kunne høre var 'biiip,biiiip,biiiip' hvorefter telefonen slukkede.. Jeg kiggede på Harry som ikke vidste nogen form for følelse "Harry-" sagde jeg men han afbrød "nej Callander, prøv at ringe igen" sagde han og strammede grebet om mig, jeg trykkede igen på nummeret og ventede 'hallo?' Kunne jeg høre min mors lyse stemme på den andenside. Jeg åbnede lettet op og så på Harry og smilede til ham, men jeg kunne ikke sagde noget "hallo?" Spurgte hun igen, jeg sukkede af lettelse og lukkede øjne "heej" tøvede jeg "CALLANDER HVOR HAR JEG SAVNET AT HØRE DIN STEMME" sagde hun, og ind imellem kunne jeg høre små hulk "i lige måde mor" var det eneste jeg fik fremstammet "hvordan går det?" Spurgte jeg og kiggede på Harry, selv om spørgsmålet ikke var til ham "Jov nu skal du høre" begyndte hun og lød glad, jeg havde savnet den glade mor stemme helt vildt.. Hvorefter hun bare kørte ud i en smøre om hvordan hun skulle på et vandrerhjem for folk uden hjem og holde juleaften så hun ikke bare sad alene "det er jeg glad for at høre mor" sukkede jeg lettet "jeg er nød til at gå nu, ses Callander pas på dig selv" svarede hun hurtigt og lagde på, jeg kiggede afventede på Harry i håb om at han kom med et relevant svar om hvorfor, men han trak bare på sine skuldre. Hvorfor havde hun så travlt ligepludselig? Og hvorfor spurgte hun ikke ind til mig? "Kom Callander, Lad os gå ind og sove" smilede han til mig og jeg nikkede som svar. Harry og jeg sagde godnat til de andre som så en del mere lettet ud nu end før, hvorefter vi gik ind på værelset. Jeg lagde mig direkte med på madrassen, jeg orkede virkelig ikke denne akavet 'må jeg sove oppe i sengen nu?' Diskusion.. "Godnat Cal" smilede Harry til mig og derefter fald jeg i søvn, med alt mit tøj osv på.. Jeg orkede ikke at tage det af..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...