Will you be my lovesong?

^^SE TRAILER^^

Når ens far skrider fra én, og efterlader sig selv med sin mor har man ikke lyst til at bo hos ham..
Callanders far er selve Simon som opdaget one direction, men hvad sker der når Callander skal på Tour med dem..
Og når Harry begynder at vise interesse?
Og der er helt klare regler om at ingen må røre Callander..

Vil Callander tilgive sin far og se at Harry er mere end en egoistisk popstjerne?

Advarsel: de første kapitler ikke ''perfekte'' men jeg lover at lige så snart du kommer længere ind i historien bliver du ikke skuffet! :)



have a nice day<3

88Likes
53Kommentarer
30531Visninger
AA

56. I LOVE YOU HARRY

''Øhm Kaffe?'' spurgte Simon og satte sig ned på den plads han sad før.. ''Jov tak'' smilede Harry stille og holdte mig i hånden- under bordet. Jeg kiggede over på de andre drenge som bare kiggede lidt ''Vi havde tænkt os at vi ville shoppe- så kommer vi om 20 min'' smilede Perrie sødt og blinkede til Simon ''God idé Perrie'' nikkede han, hvorefter han rykkede sig tættere på bordet.

''Og hvis jeg må forsætte uden afbrydelser'' sagde Simon og kiggede strengt på mig. Jeg sukkede og vendte øjne, hvorefter jeg lænede mig kraftigt tilbage i stolen ''Det her er hendes 9 årig søn Charles, og hendes 19 årig datter Louisa'' svarede han og kiggede skiftevis på Harry og mig ''Hyggeligt at se jer igen'' Smilede Harry og gav dem et kram- undskyld mig men hvor kender han dem fra? Og gav han ikke hende der Louisa et meget tæt kram?

Jeg kunne mærke jalousien boble i mig, og jeg havde mest af alt lyst til at sparke hovedet af hende- også Harry, fordi han ikke havde fortalt mig det.. Jeg smilede flabet til ham, hvorefter jeg slap Harrys hånd. 

Harry kiggede underligt på mig, hvorefter jeg sendte han et 'Hvorfor har du ikke sagt noget blik?' han skyndte sig at kigge væk og slikke sine læber.. jeg sukkede.

''Men hvordan går det så ellers Callander?'' smilede Simon faderligt, hvilket var til at brække sig over. Hvorfor skulle han komme her og spille så pisse faderlig når han har været så pisse ligeglad? Det er dumt! og tarveligt!

Jeg bed mig i læben og tænkte over hvad jeg ville svare.. ''Fint- Men du burde du jo vide? sidst jeg tjekkede efter var du jo min far'' skulede jeg ondt til ham. Simon kiggede chokeret på mig hvorefter han sukkede ''Callander, jeg har haft travlt. Jeg kan ikke gå rundt 24/7 og vide hvad du laver?!'' svarede han og kiggede strengt på mig ''Nej! men du kunne da i det mindste spørge 1 gang om ugen?! hvornår har du sidst ringet!?'' snerrede jeg og kiggede på ham..

Simon svarede ikke på det spørgsmål men sad bare og kiggede på mig ''DU må GERNE svare'' sagde jeg og lænede mig kraftigt ned i stolen ''CALLANDER! der er noget du må forstå! jeg har en familie jeg skal tage mig af! udover det er der også en bandt jeg skal have op at køre!'' sagde han og pegede hurtigt på Harry der rødmede sig ''FAMILIE! det er ikke din familie! din familie er MIG og MOR! det er os du skal være sammen med! Du kan da heller ikke bare droppe mig!'' svarede jeg med tårrende faretruende tæt på øjenkroen.. Jeg kunne se hvordan Jona kiggede skiftevis på ham og mig, og hun prøvede at sige noget.. Men hun kunne ikke, hvad skulle hun også sige?

''Callander, jeg er kommet videre, mor er kommet videre, og du burde også komme videre- du vil ødelægge så mange af dine år hvis du ikke tilgiver mig!'' svarede han hårdt- Han skulle bare vide hvor meget han havde ødelagt ''Du er en kæmpe IDIOT! SKRID UD AF MIT LIV OG TAG DIN FUCKING FAMILIE MED DIG!'' skreg jeg og væltede det glas med kaffe der var kommet på bordet.

Jeg rejste mig op og begyndte at løbe.. jeg løb ned af londons gader, men tårrende ned af kinderne med samme fart so vinden mod mit ansigt. det var hårdt at løbe, og jeg havde ondt i mine fødder og mit hoved dunkede..

''CAL!'' Harrys velkendte stemme dukkede op bag mig og jeg vidste jeg ikke kunne flygte fra det. jeg stoppede og, hvorefter jeg synkede ned til jorden- jeg var grædefærdig og kunne ikke løbe mere.. Harry nåede hen til mig og satte sig ned på jorden ved mig.. han sagde ikke noget, bare satte sig.

''Harry- han gør mig så ked af det!'' græd jeg ærligt ind i skuldre. Han lagde armen om mig ''Han er heller ikke fair'' hviskede han ''Jeg skuffer ham hele tiden Harry.. jeg skuffer alle'' jeg lod mine tåre strømme ned af kinderne imens jeg hulkede ind i hans skulder ''Callander hvad er det for noget at sige? du skuffer ingen.. du har ikke gjort noget forkert. Du er den mest fantastiske pige jeg kender, og man kan ikke andet end at elske dig! og hvis man ikke gør det så er der noget galt!''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...