Will you be my lovesong?

^^SE TRAILER^^

Når ens far skrider fra én, og efterlader sig selv med sin mor har man ikke lyst til at bo hos ham..
Callanders far er selve Simon som opdaget one direction, men hvad sker der når Callander skal på Tour med dem..
Og når Harry begynder at vise interesse?
Og der er helt klare regler om at ingen må røre Callander..

Vil Callander tilgive sin far og se at Harry er mere end en egoistisk popstjerne?

Advarsel: de første kapitler ikke ''perfekte'' men jeg lover at lige så snart du kommer længere ind i historien bliver du ikke skuffet! :)



have a nice day<3

87Likes
53Kommentarer
27572Visninger
AA

32. første blik efter skænderiet

''Burde jeg gå ind og snakke med ham`?'' spurgte jeg dem ''det er måske en god ide'' smilede Niall forstående til mig. jeg trak min stol ud og skulle til at tage min tallerken ''Det er okay Callander, gå nu bare ind til ham'' smilede Perrie, jeg nikkede taknemlig og satte kursen mod værelset...Hvad skulle jeg sige til Harry? 'hey undskyld dude, men jeg blev squ lidt fuld..og jaloux men håber du kan tilgive mig,og starte forfra?' nej vel? jeg bankede på døren og forventede endelig ikke noget svar..hvilket der dog heller ikke kom. jeg åbnede stille døren og så Harry sidde på sengen med hoved begravet ned i sine hænder ''Harry' jeg'' begyndte jeg imens jeg gik helt ind og lukkede døren efter mig ''Callander'' afbrød han mig med en hæs stemme. Jeg nikkede og kiggede på Harry, men blev stående lige indenfor døren ''Hvordan kunne du?'' spurgte han og kiggede på mig med sine dejlige grønne øjne. Jeg måtte tænke over svaret, der er så meget jeg kan svare..enten kan jeg lyve mig ud af det, men ville det være fair overfor Harry? ''Jeg-'' sagde jeg og holde en lille pause, imens jeg kiggede på mine fødder ''jeg var Jaloux, og...og sur Harry! du havde såret mine følser!'' svarede jeg ham en anelse hårder end forventet ''jeg ved det! men hvis du ikke havde flirtet med Lou var det her ikke sket!'' det her var sku da ikke min skyld, det var da Harry overrageret! ''det var da dig der skulle spille så pisse fornærmet! tænk du ikke vidste bedre Harry! tænk du troede jeg kunne finde på at kysse med andre. det kan godt være at dine andre kærester har været sådan, og jeg ved godt det er svært at være popstjerne, men jeg ville støtte dig Harry, stå ved din side og være så pisse stolt over at kunne kalde mig din kæreste, og hvem siger jeg ikke ville blive træt af det? træt af folk ville hade mig bare begund jeg ikke er smuk? eller gør det mindste forkert, måske fordi jeg er Simons datter! jeg ville havde tider hvor jeg ville græde mig selv i søvn og gøre alt for at slippe ud af det hvor du så ville komme og holde om mig, kys mig, og sige alt nok skal gå også jeg ville stadig dagen efter stå op og være den smilede kæreste, jeg ville gøre alt det for dig.  jeg ved der ville være tider hvor medier prøver at skille os fra hinanden, lave artikler om at du har kysset Taylor swift eller gennem kneppet Rihanna, eller måske står der jeg har snavet Justin bieber i gulvet eller ravet på Cody, men jeg kunne aldrig, aldrig! finde på at kysse med andre, sådan er jeg ikke!'' snerrede jeg... det kan godt være min lille tale ikke gav mening, men jeg måtte ud med det, men okay vi blev nok heller ikke lige BFF idag.. ''sig til når du er klar til at venner igen Harry, jeg har nok at tænke på lige nu'' sagde jeg og gik ud af døren. drengende + perries blik kiggede undersøgende på mig og forventede svar..''nååårr?'' kom det fra Louis og som var nikkede jeg nej nej der skete ikke noget ''skal vi gå Perrie'' smilede jeg stille til hende og kigge over på uret: 10:10 så var butikkerne lige åbnet

Harry synsvinkel:

Callander var lige gået ud af værelset og jeg stod nu her helt alene, men det hun lige havde sagt gav god mening.. hvordan kunne jeg tro hun var sådan? Callander er den mest uskyldige pige jeg kender og jeg elsker hende! det gør jeg virkelig. jeg hørte hovedøren smække, det var nok Callander og Perrie der var gået. jeg gik ind i stuen og så drengene sidde i stolene og tale ''Hva så Harry'' spurgte Niall ''Jeg har virklig dummet mig'' fik jeg fremstammet, tænk det først gik op for mig nu ''Det har du'' sagde Zayn, jeg måtte gøre det godt igen, Callander fortejente en dreng der beskytter hende og vil elske hende.. og det vil jeg! hun skal være min pige ''drenge, jeg har den fedeste idé, og jeg tror det vil gøre det godt igen'' smilede jeg lumsk, drengene kiggede på mig med store øjne og ventede ''vi har koncert 22 december ikke?'' ''joov?'' svarede de i kor ''jov nu skal i høre drenge'' smilede jeg '' i skal hjælpe mig med noget''

Callander synsvinkel:

''Hvad tror du Zayn ville synes om den her?'' spurgte hun og stod med et par sort stramme bukser i hånden ''Perrie, jeg siger kun det her fordi jeg elsker dig, og er så pokkers jaloux på dit og Zayns forhold'' jeg smilede til hende ''kom med det'' svarede hun imens hun lagde bukserne tilbage ''Måske..og dette er bare en tanke, men ville der ikke være bedre hvis du gav han en gave der var personlig og betød noget for ham, det ville jeg gøre hvis jeg havde en kæreste'' smilede jeg stille, eller det sidste hviskede jeg nærmest..hmm, måske skulle jeg få en kæreste her lige inden jul der vil give mig kærlighed, gaver og sige han elsker mig! det kunne jeg godt bruge..''god idé! Zayn inviteret mig engang i parken for at stå skateboard, men så kom der allemulige fans og ville have autograf og billeder, også var der denne her søde lille dreng der var helt vildt genert, også gik Zayn hen og gav ham hans skateboard'' smilede hun så øjnene lystede ''jeg ved det! Zayn har virkelig savnet det skateboard, ikke at han fortryder det, men det betød meget for ham''' hun holde en pause ''Og for det ingengang er løgn havde Liam, Niall, Harry og louis skrevet deres autograf på'' smilede hun stort ''perfekt'' smilede jeg ''tak for hjælpen'' smilede hun igen og gik mod udgangen....jeg gik ved siden af Perrie imens hun talte løs om de gaver hun skulle give, imens jeg faktisk bare gik i mine egne tanker ''Høre du efter'' grinede hun af ''undskyld sagde du noget?'' smilede jeg til hende ''Hvad du giver du af gaver'' sagde hun igen ''Liam giver jeg ham nye nikesko og Louis giver jeg 3 trøjer, Niall gavekort til en restaurant, Zayn giver jeg ham et gavekort til en tattoovor på 500kr, det har han nemlig ønsket sig og..jeg ved ærligtalt ikke med Harry'' sukkede jeg ''Hvis i kommer på talefod igen kan du jo give en tur i biografen'' smilede hun ''der er nok ikke rigtigt andet at gøre'' ''Hvad med simon og din mor?'' spurgte hun ''jeg skriver et brev til dem når jeg kommer hjem'' ''god ide'' smilede hun..

 

da vi endelig var hjemme sad drengene og så en eller anden film, Perrie og jeg havde fået købt de ting der skulle købes, eller..jeg manglede Perries men jeg er virklig tømt for idé'r, hun fortjener det bedste så jeg vil ikke bare gå ud og købe en eller random kjole. ''Skal vi gå ud og se film med de andre?'' spurte hun forsigtigt.. hvis det stod til mig så havde jeg låst mig inde på mit værelse og blev der i 100år.. eller ihvertfald til Harry kommer ind og siger undskyld, men jeg kunne ikke holde Perrie væk Zayn, og jeg ville jo ikke afholdes fra drengene bare begrund af jeg ikke kan med Harry ''jov, kom'' svarede jeg tøvende og rejste mig og gik hen mod døren ''Der er masser af plads'' sagde Louis da vi åbnede døren. drengende massede sig  sammen ''Kom'' smilede Zayn til Perrie og klappede på sit skød så hun satte sig ''Kom her hen'' smilede Niall og klappede på den plads imellem ham og Harry. tag dig sammen Callander, vær den voksende af dig og Harry og gå hen og sæt dig..og det gjorde jeg så.. jeg gik hen og satte mig vedsiden af dem ''Her'' smilede Niall og lagde det helt exstrem lange tæppe om os.. ''sidder du godt'' smilede han igen ''jov tak Niall'' grinede jeg ''Hvad er det for en film?'' spurgte jeg ud i rummet i håb om nogen svarede ''Døde mennesker lyver ikke'' svarede Harry og kiggede på mig ''tak'' hviskede jeg til ham og så ham i øjne, jeg ved ikke i hvor lang tid, men hverken Harry eller jeg fjernede blikket ''AAARH!'' skreg Perrie da et spøgelse hoppede op på skærmen og jeg blev tvunget til at kigge væk. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...