Will you be my lovesong?

^^SE TRAILER^^

Når ens far skrider fra én, og efterlader sig selv med sin mor har man ikke lyst til at bo hos ham..
Callanders far er selve Simon som opdaget one direction, men hvad sker der når Callander skal på Tour med dem..
Og når Harry begynder at vise interesse?
Og der er helt klare regler om at ingen må røre Callander..

Vil Callander tilgive sin far og se at Harry er mere end en egoistisk popstjerne?

Advarsel: de første kapitler ikke ''perfekte'' men jeg lover at lige så snart du kommer længere ind i historien bliver du ikke skuffet! :)



have a nice day<3

88Likes
53Kommentarer
30662Visninger
AA

24. de er ret dyre..

Perrie og jeg var nu på vej ind i forever 21 hvilket nok var den 23 butik vi har været i.. ''Callander vi er enige i at vi skal at have stram kjole på?'' Perrie kiggede med store øjne på mig og så yderst alvorlig ud ''Jov'' smilede jeg... man kan da ikke have andet på end stram kjole? ''Men lad mig lige høre'' spurgte hun imens hun stod med en hvid kjole i hænderne ''Hvad har dig og Harry lavet efter daten? har i...du ved?''

nej... det sagde den pige ikke bare lige inde i fyldt tøjbutik, hvor i forvejen folk kiggede..

''PERRIE!'' snerrede jeg med et grin hvorefter jeg vendte øjne af hende.. dumme tøs.. og nej! piger er ikke spader, de er højst en skovl. ''ja ja, undskyld'' grinende hun hvorefter hun dykkede ned i tøjstativet for at finde en anden kjole ''Her! prøv den'' sagde hun hvorefter hun kastede en lille sort kjole hen til mig.. den så meget kort ud. jeg kiggede på perrie med det der 'det mener du ikke' blik men hun fniste bare hvorefter hun gik hen til omklædnings rummet ''okay jeg har 3 kjoler du skal prøve.. der er lidt forskelligt, men jeg har store forventinger'' smilede hun til mig hvorefter hun skubbede mig ind i omklædnings rummet og lukkede døren. Jeg kiggede mig i spejlet, som stod front mod mig, lige da man kom ind af døren.. jeg havde mellemrum mellem bene og mine kraveben var tydelige..jeg var slank ikke tynd.. der er stor forskel, tynd er hvis man er 'for' tynd, eller har sultet sig tynd. Slank er hvis man er født sådan eller trænet sig til den..og det har jeg..dengang Simon var min far..jeg ville ikke blive set som den fede datter vedsiden af ham, jeg ville være den smukke pige, hvor folk roste Simon og sagde ''Sikke en smuk datter' eller 'hold da hvor hun ligner dig' hvorefter han skulle smile stolt, lægge armen om mig og svare 'det gør hun ihvertfald, og jeg kan kun være stolt' for jeg lignede simon, rigtigt meget end da, men nej da jeg var blevet tilfreds med mig selv skred han og jeg har ikke og kommer ikke til at tilgive ham. han forladte mor og mig.. alt det jeg gjorde for at han skulle være stolt af mig, men det blev værre.. vi så ham mindre og mindre.. jeg har altid hadet at synge, men jeg begyndte for at få hans opmærksomhed, i håb om at han ville blive hjemme, bruge sin tid hos mig..sin datter! gøre mig til stjerne en da! istedet for de andre...one direction, men det skete ikke... han skred.. eller som mor sagde de første par år 'for travlt med arbejdet'..og ja det må man sige.

''er du okay Callander?'' kunne jeg høre Perrie spørge ude fra døren ''jeg har det fint, kjolen driller bare lidt..hvis du tager din kjole på nu er vi nok færdige sammen tid'' svarede jeg hvorefter jeg kiggede mig en sidste gang i spejlet og så en tåre der var på vej ned af min kind. jeg skyndte mig at tørre den væk. Simon fortjente slet ikke den tåre.. han havde fået nok fra mor, han skal ikke have for mig. Jeg tog min trøje af og hængte den op over spejlet så jeg ikke kunne se mig selv. jeg tog en sort stram kjole på der kig til lidt over knæene. kjolen havde ingen stropper, men den havde 2 små hak lige under brystet som kig ned i en 3-kant hvor huden var bar + ryggen også var bar.. den var faktisk køn, ikke for meget, men bestemt ikke for lidt..''det skal være denne her'' råbte jeg til Perrie som var i omklædnings rummet vedsiden af ''Er det den sorte?'' råbte hun tilbage ''Godt gættet du'' ''det var ikke gæt.. jeg vidste du ville vælge den'' jeg kunne nærmest høre hende smile igennem muren ''hvor er jeg god'' kunne jeg lige akkurat høre hende hviske.. hun mindede for meget om Zayn.. det er lidt uhyggeligt!  jeg tog kjolen af igen, hvorefter jeg tog mit tøj ned fra spejlet og tog på.. jeg gav spejlet et hurtigt kig hvorefter jeg skyndte mig ud af døren, og mødte Perrie som stod med det størreste smil på læben ''Når, skal vi betale?'' spurgte hun og begyndte at gå mod disken ''nej vent Perrie!'' hviskede jeg imens jeg tog hende på skuldern. hun til hoved tættere på mit ''skal vi ikke stjæle dem?..jeg mener, har du set hvor dyre de er?!'' 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...