Will you be my lovesong?

^^SE TRAILER^^

Når ens far skrider fra én, og efterlader sig selv med sin mor har man ikke lyst til at bo hos ham..
Callanders far er selve Simon som opdaget one direction, men hvad sker der når Callander skal på Tour med dem..
Og når Harry begynder at vise interesse?
Og der er helt klare regler om at ingen må røre Callander..

Vil Callander tilgive sin far og se at Harry er mere end en egoistisk popstjerne?

Advarsel: de første kapitler ikke ''perfekte'' men jeg lover at lige så snart du kommer længere ind i historien bliver du ikke skuffet! :)



have a nice day<3

87Likes
53Kommentarer
27572Visninger
AA

33. brev nr 1

stemningen var ikke akavet, men heller ikke god. Jeg havde ikke noget i mod at sidde op af Harry, men jeg vil ikke læne mig op af ham som jeg gjorde op af Niall lige nu, efter vores øjenkontakt fik jeg virkeligt indset hvor dumt hvor diskussion var, men jeg ville stadig have Harry skulle sige undskyld ''Er du træt?'' smilede Niall til mig ''Jeg er i hvert fald ikke helt i toppen'' gabte jeg ''hvis det går helt galt lægger du dig bare til at sove op af mig'' fniste han ''Tak Niall, men jeg er squ lidt sulten'' sagde jeg og rejste mig ''Vil du ikke lave kaaaaaage??'' spurgte Louis charmerende og kiggede med de sødeste øjne ''kun hvis i alle siger: Callander er den søøøøødeste, deeeeeeeeejligte pige i hele verden'' sagde jeg smilende...først sagde Perrie det hvorefter kom Zayn, Liam, Louis, Niall ''okay,okay det er fint'' smilede jeg inden vi nået til Harry, det ville virkelig være for akavet hvis Harry skulle sige det.. jeg gik ud i køknet for at finde de ting man nu end skal bruge til en kage, og ærligtalt orker jeg ikke at gå ned i brugsen for at købe de ting vi mangler så det bliver en lille 'Callander speciel'..lol...det lyder som en eller anden sex stilling.. nej, okay Callander hvordan kan ''Callander speciel' lyde som en sex stilling?! efter godt og vel 1 time havde jeg puttet 'callander speciel' i ovnen, og nu håber jeg bare den bliver god..''MHH! HAR DUFTER!'' skreg Louis hysterisk ''det håber jeg'' smilede jeg

og sådan gik aften: med at spise Kage -Som faktisk smagt forbavsende godt- se film, tale med Niall og undgå Harry  

 

og sådan gik de følgende dage indtil den 23 december, Callander havde stadig ingen anelse om den overraskelse Harry havde til hende og Harry ved ikke hvor meget callander savner ham.

det var julemorgen den 23 december og jeg manglede stadig en hel masse: skrive brev til mor og simon, men jeg har dog fundet ud af hvad jeg vil Perrie. jeg rejste mig fra gulvet som jeg har sovet på siden skænderiet, men jeg har dog fået en madras der ned så det er ikke så slemt. jeg gik ud på toilet og tog min fletning ud så mine naturlige Beach krøller blev exstra fremhævet, jeg børstede tænder og lagde en naturlig make up hvorefter jeg gik ud til skabet og fandt et par gamacher og tog min pingvin sweater på..''puha, nu er det nu'' sagde jeg langsomt til mig selv og gik ud til de andre ''Er du okay Cal?'' spurgte Liam ''Ja..jeg skal bare lige tage mig sammen'' smilede jeg ''Til hvad dog?'' spurgte han undrende ''jeg skal skrive brev til mor..og simon'' ''ohh'' svarede Liam og lod emnet ligge ''Hvor er det papir og blyant'' smilede jeg til ham '' i skuffen'' svarede Liam imens kan kiggede ned i sin kop kaffe ''Og hvor er de andre drenge?'' spurgte jeg, ærlig snak..så havde jeg ikke lagt mærke til de var væk ''De er...er...'' stammede Liam og kigge over på Perrie som læste avis ''De er ude og købe juletræ'' smilede hun nervøst til mig 'okaaay'' svarede jeg..som om jeg hoppede på den, men nok fordi der er et gigantisk juletræ mit i stuen.. jeg gik hen til skuffen og fandt 2 stykker papir og blyant hvorefter jeg satte mig over til liam og Perrie

Kære Simon... nej! nej sådan kan jeg ikke starte brevet..han er min far. tag dig sammen Callander hviskede jeg opfordrende til mig selv hvorefter jeg hviskede det ud og begyndte forfra

Kære Far..                                                                                                   

jeg ved jeg måske ikke har været helt venlig overfor dig, men du må kunne se det på min side. det har været hårdt, virkeligt hårdt at vokse op uden en far ved sin side, en far det støtter en og skal jage drenge væk. jeg har fuldforståelse for dit job, det har jeg virkelig, men jeg kan ikke acceptere at du skred fra hus og hjem for drengene. Da du skred, skred mor nærmest også..hun var her, men jeg vidste at hvis hun ikke havde mig ville hun ikke være her i dag. jeg ved det er svært at læse, men du må forstå at du har svigtet os.. mig, din egen datter! kunne du ikke hvor meget jeg prøvede at få din opmærksomhed?

der er mange ting der undre mig.. hvorfor du nu har en kone vi INTET vidste om! hvorfor du forlod hos for at gøre drengene kendte, men mest af alt hvorfor ringede du ikke til os? mail'ede, sms'ede ET ELLER ANDET.. jeg har virkelig savnet dig, det gør jeg stadig..at vokse op uden sin far har virkelig lært mig noget..hvis du vidste hvor mange gange jeg har måtte trøste mor, hvorefter jeg har skulle græde mig selv i søvn bagefter! hvor mange gange jeg ville have taget mit liv...jeg kunne ikke klare at se mor græde..jeg kunne ikke klare at vide du var lykkelig sammen med en flok drenge..  men der er en ting jeg har tænkt på, ville vi mon have det her far/datter forhold hvis jeg havde måtte komme ind i dit liv noget tideliger? hvis jeg måtte hilse på den vidunderlige kone hun sikkert er eller de børn hun nok har?  mit støreste ønske her til jul er at vide mor ikke bare sidder der hjemme og drukner i tåre..at hun holder jul med nogen, så hun ved at folk elsker hende! for det fortjerner hun.                                                              jeg er ked af det er endt sådan her, men du kan kun bebrajde dig selv.. mor og jeg prøvede alt men opgav

god jul Far

Callander

Jeg vidste Simon holdte jul med sin nye familie og kunne derfor ikke give han brevet personligt, men det er nok også bedst.. jeg folede brevet sammen og lagde det ned i en kuvert ''vil du ikke være sød at give det til Simon?'' spurgte jeg Liam og som svar nikkede han og tog imod det ''du må ikke læse det'' sukkede jeg og kiggede på det andet papir..nu manglede jeg bare mor, og jeg tror ikke det bliver et tørt brev... jeg var glad for at jeg fik skrevet brevet, det er godt at komme ud med det..nu håber jeg bare jeg har formuleret mig rigtigt...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...