Will you be my lovesong?

^^SE TRAILER^^

Når ens far skrider fra én, og efterlader sig selv med sin mor har man ikke lyst til at bo hos ham..
Callanders far er selve Simon som opdaget one direction, men hvad sker der når Callander skal på Tour med dem..
Og når Harry begynder at vise interesse?
Og der er helt klare regler om at ingen må røre Callander..

Vil Callander tilgive sin far og se at Harry er mere end en egoistisk popstjerne?

Advarsel: de første kapitler ikke ''perfekte'' men jeg lover at lige så snart du kommer længere ind i historien bliver du ikke skuffet! :)



have a nice day<3

88Likes
53Kommentarer
28359Visninger
AA

29. André

jeg løb og løb, jeg vidste ikke rigtigt hvor jeg var på vej hen, men jeg skulle i hvert fald væk! væk fra Harry! Harry havde virkelig såret mig, og det hele var enda en misforståelse! jeg vil, og kunne ikke finde på at kysse med Louis, og slet ikke da det er Harrys bedste ven! ikke at Louis ikke er noget for mig, han er køn og sød, men det ville være mærkeligt! det ville være som at kysse min bror. ''CALLANDER!'' kunne jeg høre Perrie råbe efter mig ''CALLANDER VENT!'' jeg standsede, jeg ved ikke hvorfor, for jeg havde endelig bare lyst til at løbe..ud på vejen og blive kørt ned! misforstå mig ikke, jeg har ikke selvmordstanker, men det ville nok bare være bedst hvis jeg ikke var her lige nu.

''Callander'' sagde Perrie imens hun hev efter vejret ''Harry, han-'' prøvede hun, men var for forpustet ''han er et svin! der kun tænker på sex!'' råbte jeg af hende, og det var nemlig det han var! ''jeg ved det godt Cal, men'' hun holdte en pause ''men han plejer ikke at være sådan, jeg ved godt det ikke er en undskyldning, men lad ham ikke ødelægge din aften..se det mere som en mulighed for at hygge dig uden at tænke på Harry'' smilede hun opmuntrende. Hun havde ret i noget, nu kunne jeg i det mindste more mig med andre drenge uden af tænke på Harry ''kom'' smilede jeg og begyndte at gå tilbage. Vi var nok kommet 50m væk fra diskoteket så det ville ikke tage så skide lang tid..

efter turen tilbage stod vi igen på dansegulvet. jeg var i gang med min 2 drink så jeg var ikke helt ædru, men jeg havde stadig ikke snakket med Harry eller nogen af de andre for den sags skyld. Perrie og jeg havde sat os ved stolene længere henne end drengene sad ''Hej'' smilede en af de mandlige bartender til mig..OMG HAN VAR UF! han var muskuløs, ikke for meget, men lige nok til man kunne se hans armmusker når han bevægede sine arme ''Jamen hej'' smilede jeg charmerende tilbage ''Hvad laver en smuk ung pige som dig helt alene her?'' spurgte han hvorefter han lænede sig over bordet så man rigtigt kunne se hans mørke brune hår og skinnede blå øjne ''jeg er her ikke alene, jeg er her med min veninde'' smilede jeg ''jamen hvor er den såkaldte veninde henne?'' grinede han ''hun er henne ved sin kæreste'' sukkede jeg..jep Perrie var gået hen til Zayn 'bare et kort øjeblik' som hun sagde, men det er nu altså også 15 min siden.. jeg synes det er dejligt hun er sammen med Zayn, men derfor skal jeg ikke hen til resten af flokken aka Harry ''Jamen imens din veninde er væk, kan jeg så byde på en drink?'' smilede han charmende..uf det tandsæt! det var perfekt! og ja..jeg ved godt man ikke må tage imod drinks fra andre, men det kan da ikke skade at tage imod én fra en bartender? ''selvfølgelig'' svarede jeg hvorefter jeg bed mig frækt i læben...nu skulle jeg vise Harry hvordan man var en rundetrunte. ''Må jeg endelig få et navn?'' smilede han genert imens han begyndte at hælde alle mulige farve blandinger i en kop ''Callander'' smilede jeg ''Er det ikke en by i Skotland?'' spurgte han undrende imens han løftede det ene øjenbryn ''jov..jov det er det''..ja,mit navn var skotsk ''Du minder mig om en...'' han kiggede studerne på mig ''Nu må du ikke tage det her som en dårlig ting, men du minder mig om Simon..du ve ham fra-'' okay jeg var bustet ''Det er min far'' hviskede jeg hvorefter jeg begyndte at rode ved min neglelak... ''Jamen hvorfor så Callander?'' grinede han..okay så han forstod godt min hentydning "mine forældre blev forelsket i byen.. De var begge på musikrejse" smilede jeg "fedt...her" smilede jeg hvorefter han regede mig en drink fuld af regnbuens farver "og hvad er dit navn så?" Grinede jeg "Andre" grinede Andre "sødt" smilede jeg til ham "når! Ikke mere snak! Kom med ud og dans" grinede han imens han kaldte på en af de andre bartender, hvorefter han hviskede et eller andet i hans øre... Ham den anden nikkede som svar hvorefter han hav mig elevatorblikket og smilede kækt til Andre. Andre var nået ud til mig, tog mig i hånden og begyndte at gå mod dansegulvet "jamen hvad med min drink Andre?" Grinede jeg "vi laver en til dig bagefter, det skal du ikke tænke på" grinede han og førte mig ind i menneske mængden... Andre begyndte lige så stille at danse i takt med musikken og jeg fulgte efter "du danser godt Cal" råbte Andre ind i øret på mig for at overdøve musikken, imens Andre læende sig frem mod mig, opdagede jeg Harry danse klods op af hende med de falske patter.. Nu er det til til hævn.. "HAHHA! HVOR ER DU DA SØD" grinede jeg hysterisk for at få Harry til at se på mig.. Hvilket virkede, jeg havde Harrys fulde opmærksomhed. Jeg ryggede mig tættere på Andre og begyndte at danse op af ham, jeg bed mig i læben, hviskede nogen søde ting i hans øre, og Nogengange kiggede jeg over på Harry som lignende et brag og sendte mig dræberblikke.. Så var det tid til den store finale... Jeg ryggede mig tættere på Andre og vores hoved såvel læber var kun få centimeter fra hinanden "CALLANDER!" Råbte Perrie "vi skal hjem nu!" "Jeg er nød til at gå nu Andre" sukkede jeg og kiggede over på Harry som vendte sig om og begyndte at gå.. Stakkels hende han havde danset med.. Hun stod bare og lignede en der var blevet efterladt ude på Søren tyndskidsmark "ses vi igen Callander" smilede Andre til mig "måske Andre, men vil du ikke gøre mig den tjeneste at gå hen og danse med hende?" "Hvorfor?" Spurgte han undrende "hun er lige blevet efterladt, please Andre" tikkede jeg "okay, hvis du lover mig at komme tilbage" jeg nikkede.. "Vi ses" sagde jeg og begyndte at gå mod Perrie som stod og ventede utålmodigt "undskyld" smilede jeg flovt til hende "hvad gik det ud på? Harry er pisse sur?" Sagde hun surt, undskyld mig, men det har hun da ingen grund til "jeg har ikke gjordt noget?" "Hvis du siger det" sagde Perrie imens hun vendte øjne "men du skal nok ikke tale med Harry det næste stykke tid..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...