Det er virkeligt!!!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 14 mar. 2014
  • Status: Færdig
Kasper er en lille dreng på 9 år. Om natten hører han, en hviskende lyd fra skabet. Han prøver at advare folk, men ingen tror på ham...

2Likes
1Kommentarer
148Visninger
AA

1. Jeg lyver ikke!!!

      Kasper lå i sin seng, og lå nervørst og stirrede op i loftet. Han kunne føle den truende skygge, i den anden af værelset. Han prøvede at lukke ørerne, for den lavmælte hvisken der bare blev højere og højere. " Kom til mig, kom til mig!" Blev den uhyggelige stemme ved, med at messe mere og mere højrøstet. Til sidst blev det for meget for Kasper, der sprang op som en skræmt hare , og flygtede ud af døren.

 

Det var den første gang han hørte stemmen, men det skulle ikke blive hans sidste. Hver gang han prøvede på at falde i søvn, på sit værelse blev han kort efter vækket af den messende stemme. Det værste ved det var at ingen troede på ham! Hans storesøster Louise sagde bare at det var noget pjat, det samme gjorde hans mor og far, der var ingen der troede på ham. Han havde også lagt mærke til at stemmen, var blevet højere og højere. Det var som om den var kommet tættere på aften efter aften. Han turde ikke sove inde på værelset mere,han var så bange for at hvad end det var, ville tage ham. Efter at have sovet sammen med sine forældre, for fjerde gang i træk blev det for meget og de sendte ham tilbage på værelset.

Han stod uden for sit værelse, han havde stået der en halv time nu. Han rystede over hele kroppen, og koldsveden stod frem på panden af ham. Louise kom gående, hen i mod ham. Hun havde tydeligvis været i køkkenet, og hentet noget mad. Hun havde stadig noget remoulade omkring munden. Hun kom gående, hen imod ham og stoppede så. Hun stillede sig med skrævende ben, og kiggede ned på ham. Hun grinede hånligt, mens hun prøvede at tørre remoulade klatten væk med hånden. Hun opdagede ikke, at det bare tværede den endnu     mere ud. Hun forsatte grinet, med en hånlig stemme, " Er du stadig bange? Hvor er du bare en tøsedreng!" Hun skubbede ham til side, og åbnede hans dør op, og gik ind. Kasper prøvede at stoppe hende. Men det var som at se, en irriterende flue blive skubbet væk af en kæmpe.      Han kunne intet gøre for at standse hende nu.

Hun lukkede døren hårdt bag i sig, og han kunne høre hendes skridt derinde. Pludselig stoppede hun. Han hørte hende mumle gennem døren. Lige med et begyndte hun at skrige, højt og skrækslagent. Han prøvede desperat at åbne døren, men det føltes som om den var låst. Han hamrede og bankede på døren, mens han råbte, at hun skulle skynde sig ud. Pudselig hørte alt skrigeriet op, og døren åbnede knirkende. Han kiggede sig febrilsk omkring, men han kunne ikke få øje på hende. "Louise det er ikke sjovt." Kom hans spæde stemme frem. Han hørte fodtrin bag sig, og vendte sig hurtigt om. Han kikkede op på faren, der stod med sin velkendte silhuet i døren. Han sagde så med panik i stemmen, " Far jeg kan ikke finde Louise nogrn steder!" Og begyndte at græde. Faren så underligt på ham, og spurgte så med en forundret stemme, "Hvem er Louise?..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...