Harry, i'm so sorry!

Valeries forældre er skilt. Hun er ved hendes far hele sommerferien da hun pludselig forelsker sig i en af Louis venner. Får hun nogensinde vist ham det? Sker der noget med valerie, og hvis der gør, hvem passer så på hende?...

5Likes
2Kommentarer
389Visninger
AA

10. del 9

Harry's synsvinkel:

Drengene havde bedt mig om at vaske blodet af mig. Så ville Zayn rense sårene for mig bagefter. Jeg var taknemmelig for at de hjalp mig, og det var meget rart at de ikke bare forlod mig fordi jeg cuttede. Da jeg havde vasket såret gik jeg igen ud til Zayn og Niall. Liam og Louis skulle noget, men da jeg spurgte hvad de skulle, sagde de bare at det ikke var vigtigt. Zayn havde fundet noget frem så han kunne rense sårene. Niall sad i sofaen, foroverbøjet med hovedet gemt i hænderne. Han kunne vidst slet ikke tage at jeg havde cuttet. Jeg gik hen og satte mig ved Zayn og han begyndte at rense sårene. Det sveg lidt, men jeg havde jo selv lavet sårene. Da zayn var færdig, kom Liam og Louis ind i Tourbussen. De lukkede ikke døren og det var koldt udenfor. "Lukker i ikke lige døren efter jer?" Spurgte jeg. De kiggede bare på mig og så ud som om de var ved at smile. "Så lukker jeg den for jer, hvis i skal være sådan" sagde jeg surt. Da jeg kom hen til døren, stod der den smukkeste pige jeg nogensinde havde mødt. Valerie. Hun stod og smilte til mig, men hun havde blanke øjne. Og der fandt jeg ud af at hun vidste det. Drengene havde fået hende til at komme, for at snakke med mig. Hun var ked af det. Selvom hun stod og smilte til mig, begyndte tårerne at trille ned af hendes kinder. Det var min skyld. Jeg kiggede hen på Liam og Louis. De smilte lidt til mig. Jeg vendte mig om mod Valerie igen, og sprang derefter hen til hende og lagde armene om hende. "Undskyld" hviskede jeg til hende. Hun nikkede, men lidt efter begyndte hun at hulke. Drengene kom ud og Louis stod og aede Valerie på ryggen. "Kom med ind Valerie" sagde Niall. Da vi havde snakket lidt og Valerie var stoppet med at græde, spurgte Louis om vi ikke lige kunne snakke sammen alle drenge. Altså uden Valerie. Valerie rejste sig og gik lidt væk fra os, så vi kunne snakke.

Valerie's synsvinkel

Da drengene gav tegn til jeg kunne komme tilbage, rejste jeg mig for at gå derhen igen. Da jeg havde sat mig sad de alle og kiggede på mig. Jeg kom til at grine lidt, da jeg hadede at folk kiggede på mig i lang tid ad gangen. Så spurgte Louis "har du lyst til at blive sammen med os resten af Touren?". Jeg blev helt overrasket, det havde jeg ikke forventet. "Men.. Jeg har da ikke noget tøj med mig?" Svarede jeg. "Bare rolig, vi køber noget til dig" sagde Liam.

Jeg havde været på tour med drengene i 1 måned nu. Jeg havde kvalme og havde haft det dårligt i et par dage nu. Derfor stod jeg nu her mens tankerne fløj rundt i mit hoved.

Harry's synsvinkel:

Jeg var stoppet med at cutte. Og Valerie havde nu været med på tour i 1 måned. Det var dejligt at have hende ved mig hele tiden. Og vide at hun var okay. Jeg sad og snakkede med drengene, idet Valerie kom ind. Hendes øjne var lidt blanke. Det så ud som om hun var ved at bryde sammen. Med hun havde ikke haft det så godt her de sidste par dage, så hun havde bare lagt i sengen. "Harry, kan vi lige snakke sammen?" Spurgte hun med en stemme der lød lidt hæs. De andre drenge kiggede bekymrede op på hende og jeg rejste mig fra min plads i sofaen. Vi gik ind i en af de andre rum. Valerie satte sig ned, og jeg satte mig ved siden af hende. Hun lagde hovedet på min skulder, og pludselig begyndte hun at hulke højt nok til at jeg lige kunne høre det. "Hey hey, hvad er der galt" spurgte jeg. Hun tog noget frem og viste mig det. Jeg genkendte det straks. Jeg kiggede lidt på den, og jeg blev helt målløs. Jeg skulle til at sige noget, men lod være. Hvad skulle jeg sige...

20 min. Senere:

"Skal vi fortælle de andre det?" Spurgte jeg om for at bryde tavsheden. Hun kiggede mig ind i øjnene. "Nej, ikke endnu. men hvad skal jeg gøre?" Spurgte hun. Hvis du vil, vil jeg også gerne. Hun nikkede. "Så er der ingen vej tilbage.." Svarede hun lidt efter. "Skal vi ikke fortælle drengene det nu så?? Vil gerne have det overstået, så de ikke skal undre sig". Jeg nikkede og rejste mig. Lidt efter rakte jeg hånden ned til Valerie og hun tog imod den. Derefter trak jeg hende op og stå. Vi gik ind til drengene der sad og snakkede. Da de så os komme ind stoppede de med at snakke. "Er der noget vi skal vide?" Spurgte Liam. Jeg kiggede kort hen på Valerie. Derefter kiggede jeg hen på Louis og sendte ham et undskyldende blik. "Jeg skal være far!"...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...