Harry, i'm so sorry!

Valeries forældre er skilt. Hun er ved hendes far hele sommerferien da hun pludselig forelsker sig i en af Louis venner. Får hun nogensinde vist ham det? Sker der noget med valerie, og hvis der gør, hvem passer så på hende?...

5Likes
2Kommentarer
458Visninger
AA

8. del 7

Valerie's synsvinkel:

Jeg vågnede op i et hvidt rum. Jeg kunne høre en stemme. en stemme jeg havde savnet "Valerie, er du okay?". Det var Louis. "Ja, hvad skete der" spurgte jeg. "Det er ligemeget nu". Pludselig var der to fingre der blev placeret under min hage, og vendte mit hoved over til den anden side af sengen jeg lå i. Det var Harry. Han kiggede lige ind i mine øjne, og smilte så til mig. Han bøjede sig ned over mig og kyssede mig på panden, hvilket fik minderne fra tidligere frem. Jeg havde kastet op og var derefter besvimet. "Jeg har savnet dig" hviskede Harry mod min pande. Tårerne gled ned af mine kinder, og pludselig satte jeg mig op og krammede Harry rigtig hårdt. "Jeg.. Kan ikke... Trække vejret" kom det fra en grinende Harry. "Åh... Undskyld" fik jeg fremstammet. "Det er okay" sagde han da jeg endelig løsnede grebet om ham...

3 dage senere:

Jeg var endelig kommet ud fra hospitalet, og sad nu hjemme ved Harry igen. Jeg lå op af ham, mens han forsigtigt aede mig i håret. "Du ved godt jeg elsker dig, ikke" hviskede Harry i mit øre. "I lige måde" svarede jeg. Jeg kiggede op i hans smukke grønne øjne. Jeg skulle egentlig have været ved min far, Louis og Gemma lige nu. Rent faktisk hele sommerferien, men de forstod godt at jeg havde brug for at være sammen med Harry, nu hvor jeg havde været så meget igennem. Harry rejste sig fra sofaen. "Hvad skal du?" spurgte jeg. Han sendte mig et smil, og derefter løftede han mig op fra sofaen. Han gik ind mod hans soveværelse, og jeg slappede bare af og nød at Harry gad at bruge hans tid på mig, selvom jeg ikke havde bedt ham om det. Han lagde mig forsigtigt ned i sengen, og han lagde sig i den anden side af sengen og lå og kiggede på mig. "Godnat" sagde jeg. "Godnat, imorgen har jeg en overraskelse til dig" sagde Harry inden han blidt kyssede mig og lagde sig tættere på mig. Han lagde sine arme om mig. Jeg følte mig tryg i hans arme. Sådan havde jeg aldrig følt før. Kun når jeg havde Harry tæt på mig følte jeg mig tryg.

Jeg vågnede op ved at dynen blev trukket af mig. "Så er det op Valerie". Ved lyden af Harrys stemme kiggede jeg hurtigt op på ham og smilte. "Kom med" sagde han hemmelighedsfuldt mens han rakte hånden ned til mig. Da vi kom ud i køkkenet var der morgenmad klar på bordet og der var tændt en masse stearinlys. Jeg kiggede over på Harry. Jeg var så glad. "Valerie, jeg har længe tænkt over det her. Vil du være min prinsesse?" spurgte han. Jeg synes jeg kunne se et glimt i hans øjne mens han sagde det. "Selvfølgelig vil jeg det, Harry. Jeg elsker dig så meget" og jeg afsluttede sætningen med et langt kys fyldt med følelser.

1 uge senere:

Jeg var endelig kommet igennem den svære tid, og haten fra alle fansene var næsten stoppet helt. Lige nu var mig og Harry i byen. Der kom nogen fans hen til os, og jeg blev straks lidt bange. Jeg tror Harry kunne fornemme det, for han kiggede lige ind i mine øjne, og klemte lige så stille min hånd. Da fansene var kommet hen bad de om Harrys autograf og billeder. De spurgte også efter billeder af mig, hvilket kom lidt bag på mig, men jeg svarede ja. De der kun var få fans tilbage som manglede at få billede, var der en der spurgte om hun ikke kunne få et billede af mig og Harry der kyssede. Mig og Harry vekslede blikke, og så kyssede vi. Alle pigerne stod pludselig omkring os og tog billeder. Jeg trak mig fra Harry igen. "Nå piger, vi må også videre nu" sagde Harry. Han vinkede til dem. "Endelig alene" sagde jeg. Jeg lagde mit hoved på hans skulder mens vi gik ned gennem gaden. Jeg kunne aldrig have drømt om en bedre kæreste

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...