Drømmeverden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 12 dec. 2013
  • Status: Igang
Jeg har valgt at tilmelde denne historie til den nuværende japanske 'bliv inspireret' konkurrence og jeg har valgt mulighed nr. 3 c:

Den handler om Japans 'hostclubs' og om hvordan to ensomme sjæle finder hinanden i et miljø hvor penge og alkohol er det, der betyder noget.

4Likes
0Kommentarer
573Visninger
AA

3. Lonely no more

 

En uge gik og der begyndte at ske noget mærkeligt for mig. Jeg følte mig meget mere kreativ og malede langt oftere, end jeg før havde gjort. Jeg havde malet, siden jeg var ung, men da jeg blev ældre, blev jeg mest kun ved, for ikke at miste de evner jeg havde øvet mig til.
Nu begyndte jeg rent faktisk at føle en trang til at lave kunstværker med mening og følelser i. Ligesom mine helt unge dage som teenager. Alligevel missede jeg aldrig aftenerne ved host klubben, hvor jeg gang på gang – uden at kunne forklare det helt selv – bestilte Hiroshi.
Han tog også andre kunder, men han var virkelig oprigtig omkring mig. Nogle gange, kunne jeg tage mig selv i at tænke, at vi havde et ægte forhold og ikke bare noget overfladisk. Selvom jeg havde fundet ham pisse irriterende i starten, var jeg begyndt at holde af ham. Dette var en mand med indhold. – Og ligeså snart, jeg opdagede dette, begyndte jeg at føle en tiltrækning til ham.

Den fysiske tiltrækning var der bare. Den blev kun stærkere og stærkere, som jeg lærte ham at kende.
Men psykisk holdt jeg blot af at være i hans nærvær. Lige meget hvor nede jeg kunne være over mit arbejde, snakkede han med mig om det. Måske var det hårdt for mig, men med ham var det okay at være trist. Og når jeg så endelig smilede, var det ikke overfladisk; jeg smilede i hele min krop. Denne form for tiltrækning var for mig ukendt og mærkelig. Det var ikke noget, jeg kunne gøre noget ved, for han var en vært i en host klub og jeg var en prostitueret.

Til gengæld kunne jeg gøre noget ved den fysiske trang … Og det var sådan Hiroshi endte op i min seng. Da jeg vågnede om morgenen, sad han og kiggede omkring i min smalle lejlighed. Jeg var succesfuld, men plads kostede mange penge, så jeg nøjedes med dette lille sted. Desuden brugte jeg hurtigt mine penge op igen, så der var ikke meget til overs.

Jeg lænede mig op ad ham og forsøgte at følge hans blik. Han så hen på mit arbejdsbord, hvor jeg havde et par værker og skitser spredt. ”Hvornår begyndte du?” spurgte han. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og puttede mig ind til ham, sådan at min næse var lige ud for hans kraveben. ”Jeg har altid tegnet,” mumlede jeg ind i hans hud. ”Nej, jeg mener med dit arbejde. Hvornår begyndte du?” spurgte han.
Jeg trak mig væk fra ham og satte mig op med dynen foran min nøgne krop. ”Hmm, da jeg var seksten, tror jeg. For alvor da jeg var tyve.”
Han nikkede og fandt en cigaret frem, hvorefter han spurgte efter en lighter. ”Er det ikke dig, der er imod rygning?” spurgte jeg drillende.
Han smilede svagt. ”Jo, men jeg er sgu allerede så fucked up, at det er lige meget.”
”-og det er jeg ikke?” spurgte jeg.
Han øjnede en lighter på mit arbejdsbord og hentede den, hvorefter han tændte sin cigaret og satte sig i sengen. ”Jo, til en vis grad. Men se der,” sagde han og slog en hånd ud mod et af mine færdiggjorte malerier, der lænede sig op ad væggen, ”du har en chance.”
Jeg så forvirret op på ham. ”Hvad mener du?”
”Du har noget rent, noget godt, hvorpå du ville kunne lave penge. Måske ikke ligeså mange som nu, men du ville nok kunne komme gennem dagene.”
”Så ville jeg ikke have råd til at besøge host klubben længere,” sagde jeg og forsøgte at få et sug af Hiroshis cigaret, men han afviste mig.

”Det er måske en god ting,” fangede jeg ham mumle efter en lang stilhed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...