Drømmeverden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 12 dec. 2013
  • Status: Igang
Jeg har valgt at tilmelde denne historie til den nuværende japanske 'bliv inspireret' konkurrence og jeg har valgt mulighed nr. 3 c:

Den handler om Japans 'hostclubs' og om hvordan to ensomme sjæle finder hinanden i et miljø hvor penge og alkohol er det, der betyder noget.

4Likes
0Kommentarer
523Visninger
AA

2. Hiroshi

 

”Skal du ikke spørge, hvad jeg har lyst til at drikke?” spurgte jeg forventningsfuldt Hiroshi.
Jeg havde genkendt ham, som den fyr med cigaretten i munden. Ham, der havde set gennem mit filter.
Han smilede ikke, men så mig blot i øjnene. Uhøfligt, tænkte jeg og forsøgte at puffe flirtende til ham. ”Tsh, du er kedelig Hiroshi-san! Kan du ikke underholde mig ordentligt?” spurgte jeg jokende.

Ingen mærkværdig respons. Skulle jeg prøve på en anden måde?
”Champagne. Skal vi fejre vores nye partnerskab med champagne? – Du ved, jeg har pengene til det helt dyre,” sagde jeg smilende og rakkede drillende tunge.

Han tog en dyb indånding og lænede sig tilbage. ”Jeg synes, vi skal prøve, at se hvordan du er ædru,” mumlede han.
Jeg så chokeret på ham.
Dette var første gang en vært havde forslået det. Alkohollen jeg drak, var hvad de tjente deres penge på. Ærlig talt, så kostede en flaske champagne i virkeligheden nogenlunde en tiendedel af, hvad de tog for den herinde. Det kom virkelig an på, hvilken vært, der solgte den og hvor populær han var.
Han smilede svagt og så mig endnu en gang i øjnene. ”Du har brug for at være ædru. Det kunne være rart for en forandring.”
Jeg måtte have lignet et spørgsmålstegn, for han begyndte straks at forklare: ”Du ved, det er ikke første gang, jeg har set dig. Du er attraktiv, men det er ikke derfor. Der er noget ved dig.”

Jeg sad et par sekunder og undrede mig over denne tilgang fra ham, før jeg regnede ham ud. Han var den type, der virkede oprigtig og omsorgsfuld. Han ville snart forklare, hvordan jeg var den eneste ene. Når jeg så virkelig var bidt på krogen, ville han hive til og få mig til at bestille de dyreste drinks om og om igen.
… stadig undrede det mig, at han afviste mit tilbud om champagne uden at tøve så meget som et sekund.

Eftertænksomt tog jeg en cigaret frem og skulle til at tænde den, da han tog den fra mig og lagde den i sin lomme. Jeg så irriteret på ham – som et tegn til at han ikke skulle gøre det igen.
Jeg tog endnu en frem, men igen tog han den ud af min hånd. Forrådt så jeg på ham og havde virkelig lyst til at skifte tilbage til Aki. Den underholdende vært, der kunne få mig til at glemme mig selv og mine problemer … var det ikke det, jeg egentlig havde brug for?
I stedet tøvende jeg og blev ved Hiroshi hele aftenen og natten med. Han forlod mig ikke et sekund. Selv ikke, da de andre værter forklarede ham, at der var andre ventende kunder.
Det kan ikke vare længere, før han bliver fyret, tænkte jeg, da jeg tog hjem den aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...