Drømmeverden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 nov. 2013
  • Opdateret: 12 dec. 2013
  • Status: Igang
Jeg har valgt at tilmelde denne historie til den nuværende japanske 'bliv inspireret' konkurrence og jeg har valgt mulighed nr. 3 c:

Den handler om Japans 'hostclubs' og om hvordan to ensomme sjæle finder hinanden i et miljø hvor penge og alkohol er det, der betyder noget.

4Likes
0Kommentarer
528Visninger
AA

1. Change of scenery

 

Jeg gik gennem gaderne i Osaka med et mørkt filter over mine øjne og ører. Misforstå mig ikke, jeg snakker ikke om noget fysisk, noget håndgribeligt. Jeg snakker om min metode til at undgå de skærende neonlys og skrigende lyde fra mine omgivelser.
Jeg tog en dyb indånding og lod min hånd glide gennem mit stadig våde hår – ikke længe forinden havde jeg taget et bad for at vaske den beskidte følelse af mig. Den følelse, mit arbejde gav mig. Lige siden jeg var ung og op indtil nu – som syvogtyve årig kvinde – har jeg betjent mænd op gennem dagen. Det har været en del af mit liv så længe, at jeg ikke kan huske, hvordan det føltes at uden.
Jeg beklager mig ikke, for det giver mig penge. Penge, jeg bruger hver aften.
Jeg har ikke lyst til at fortælle mere. Mit arbejde er det ulykkelige sted. Nu skal i høre om mit glade sted.

Inden jeg gik ind i klubben stod der en fyr med en cigaret i munden. Han formåede at trænge gennem mit filter og se mig i øjnene. Jeg gik videre.

Da jeg kom indenfor, fjernede jeg mit mørke filter helt. Dæmpede lys og høj musik mødte mig, og jeg smilede venligt til de bekendte ansigter. Jeg lod en dyb indånding slippe ud og jeg kunne straks mærke, hvordan min krop sukkede lettet.
”Hej Momoko-chan!” sagde Aki – min sædvanlige vært.
Han smilede stort og jeg omfavnede ham. ”Hvad vil du havde at drikke?” spurgte han, før jeg knap nok havde fået sat mig ned.
”Hmm, overrask mig!” råbte jeg – for at overdøve musikken - og rakkede barnligt tunge.
Han smilede stort og dansede fjollet mod baren. Jeg satte mig til rette i et mere stille hjørne og så ud over klubben. Der var berusede og direkte fulde kvinder over det hele. En håndfuld værter var spredt rundt omkring til underholdning og mens de betjente deres kunder, drak de sig fuldere og fuldere.
De fleste kunder her var – ligesom mig – prostituerede. En ting havde vi alle tilfælles. Vi gjorde det for pengene, så vi kunne besøge vores værter om aftenen og give dem alt.

Aki kom gående over mod mig igen efter lige at have hvisket noget i en anden kvindes øre. Jeg så utilfredst på ham og løftede et øjenbryn. Han regnede mig ud, før jeg fik sagt en hånlig kommentar.
”Hende?” spurgte han og lavede et lille hovedkast mod kvinden, der ikke engang kunne få hans stylede hår til at bevæge sig det mindste.
Jeg så afventende på ham.
”Tsh, hun er intet Momoko-chan. Du kan da se, du er hundrede gange smukkere end hende,” hviskede han forførende i mit øre.
Jeg smilede ikke, selvom han havde sagt, hvad jeg ville høre. Jeg tog en stor slurk af den drink, Aki havde bragt mig.

Havde jeg mon hørt det for mange gange nu?

Aki komplimenterede mig igen. Han vidste godt, hvordan han skulle varme mig op, men i dag virkede det ikke.

Havde jeg brug for forandring?

Hans hånd hvilede på mit lår og han bevægede den længere op.
Jeg tog min hånd oven på hans og rystede på hovedet. ”Ikke i dag, Aki. Jeg vil prøve en ny vært,” sagde jeg muntert.
Han så chokeret på mig, men efter omkring ti minutters komplimenter, sød snak og frække hentydninger, gav han op og gik op i baren. Han kom tilbage med deres ’menu’.
”Jeg forstår det ikke Momoko-chan. Vi passer så godt sammen, ikke? Du ved, vi er begge smukke og succesfulde!”

- og tomme, tilføjede jeg lydløst til listen.

Jeg åbnede menuen op og den første, jeg så var en smuk fyr med halvlangt, afbleget hår og lyserøde læber. Hans øjne var store og han bar blå kontaktlinser og en gylden eyeliner. Jeg så op på Aki. Det lignede meget godt, men jeg kunne tydeligt se, hvad photoshop havde formået at forbedre. Hans skæve næse, de tre modermærker – en på næsen og to på højre kind – og så var hans virkelige hud et par toner mørkere.
”Aish, min blomst. Se hvor smukke vi er sammen,” sagde han og fiskede nogle billeder op af sin lomme. Efter han havde sorteret dem igennem, kom han til mit og holdt det fremme – jeg havde givet ham det, lige da jeg var begyndt at komme i denne her host klub.
Han holdt mit billede op ved siden af hans på ’menuen’ og hviskede i mit øre med læberne så tæt, at jeg kunne mærke dem: ”Vi er perfekte sammen.”
Jeg ignorerede ham og bladrede videre. Nej, ikke ham .. jeg kunne ikke lide hans røde hår. Heller ikke ham, han sagde mig ikke noget. Jeg var næsten kommet til slutningen, da jeg så ham. Han virkede ikke af meget. Han havde sort hår, bleg hud og store øjne – ret typisk for en vært, måske lige bortset fra håret, der ikke stod til alle sider med vilde farver. Men noget ved hans beskedne udseende, fik mig til at ville møde ham. ”Ham der!” sagde jeg entusiastisk og pegede smilende på ham.
”Ahhh, Hiroshi! Hmm, jeg ved ikke helt, om han er din type Momoko-chan,” mumlede Aki og sukkede teatralsk.
”Hvis jeg har pengene?”
”Ja, du bestemmer. Men han er kedelig, du kommer ikke til at få det meget sjovt med ham. Ikke i forhold til mig, min elskede.”
Jeg grinte lavt af ham. Han stoppede ikke bare. ”Jaja, Aki .. lad mig nu bare møde ham, ok? – Medmindre han er så booket op, at det ikke kan lade sig gøre. Apropos booket op, hvor er alle dine kunder henne Aki? Er det ved at gå ned ad bakke for dig?”
Han så utilfredst på mig. ”Tsh, du ved godt, at jeg ejer det her sted. Lige nu er jeg den mest populære – hvilket er endnu en grund til, du ikke skal droppe mig, ok?”
Jeg smilede af ham. ”Du er skør.”
Jeg havde en vis hengivenhed for denne mand, men inderst inde var han blot endnu en tom skal, der gjorde, hvad der var nødvendigt for sin overlevelse.
Måske fordi han mindede mig så meget om mig selv, var jeg ved at køre træt i ham?

Nå ja, og så havde jeg allerede sovet med ham …

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...