Bare en almindelig pige

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 feb. 2016
  • Opdateret: 11 apr. 2016
  • Status: Igang
Dette er en historie om en almindelig pige på 16 år, eller hun tror hun er almindelig. Efter hun fylder 16 år sker der store forandringer. Hendes liv tager en voldsom drejning, men kan hun klare det nye liv hun får?

1Likes
0Kommentarer
149Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Bilen kommer op til havd jeg troede var et opholdssted, men nej, det en skole for andre som jeg. Bilen standsede og jeg steg ud. Jeg hev min taske med mig og gik stille ind. Jeg tror aldrig jeg har følt mig så malplaceret før, alle stirrede på mig, viskede om mig og pegede på mig. Jeg valgte og ignorere dem alle og så mig omkring i stedet. Stedet var jo fantastisk. Stedet består af minimum 4 bygninger, jeg kunne se den ene var sovebygning, og jeg kunne fornemme en duft af mad komme fra en anden. Jeg valgte og gå mod den bygning der lå tættest på den bygning jeg formodede var sovesalene. Jeg kom frem til en stor og flot indgang hvor jeg gik ind. Jeg var nær gået ind i en kvinde der var lidt højere end det normale og hun strålede som et andet lys. Jeg hilste stille og forsigtigt på hende. "Øh undskyld og hej, jeg er den nye pige..." jeg så op på kvinden med et forsigtigt smil. "Jamen hej, du må så være Stephania Smith. Jeg er rektor på skolen og jeg hedder Regina." 

Jeg blev taget pænt imod af Regina. Hun viste mig rundt og forklarede mig hvordan tingene forgik. Jeg fik et skema og så blev jeg vist op til mit nye værelse. Jeg gik stille ind selv og så jeg skulle bo sammen med en anden pige. Hun var meget hurtig oppe af sengen og sige hej og præsentere sig selv. "Hej! Jeg er Kate Willsone." Hun rakte mig hånden og jeg tog fat i hendes og gav den et klem. "Hej. Jeg er Stephania Smith." Jeg sendte hende en blidt smil og hun sendte et tilbage. Jeg følte mig med det samme velkommen hos hende. Jeg så mig omkring på værelset og så en del af mine ting var kommet ind, selv noget af det der var i opbevaring. Det var noget der fik mig til og smile. 

Jeg havde fået pakket min taske ud og satte mig på sengen. "Skal vi ikke gå sammen over og spise nu her?" Jeg så over på Kate da hun snakkede til mig. "Jo det kan vi godt." Jeg kom op og stå igen og gik efter Kate ud af døren. Vi gik sammen mod spisesalen. "Hvordan er din familie?" Kate spurgte mig ud af det blå, helt sikkert fordi hun vil lære og kende og det er også okay. "Min familie døde i en bilulykke, jeg er den eneste der overlevede." Jeg så væk og trak vejret dybt en enkelt gang. "Ej det jeg ked af og høre! undskyld det var ikke for og rode i det!" Jeg kunne se Kate var ked af hun nævnte. "Nej, nej, det okay. Du vil lære mig kende og det er helt okay. Fortæl om din" Jeg gik stille og roligt ved siden af Kate, da hun fortæller om hendes mor og far og hvordan hun har det som ene barn i en mindre by.
Vi kom frem til spisesalen og gik ind. Der duftede noget så godt. Vi fik hentet en god tallerken med noget pastaret og sat os ved det bord Kate og hendes venner normalt sidder ved. Jeg blev budt velkommen af en dreng og to andre piger. Vi sidder og snakker og spiser, i den fyldte sal.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...